Sidst set i Kjøberup By, Rislev,Tybjerg,Præstø 1880!

Startet af John Pedersen, 07 Jun 2012 - 11:05

Forrige emne - Næste emne

John Pedersen

Hvad blev der af Poul Larsen og hans kone Margrethe Pedersen. Jeg har ledt vidt og bredt men finder dem ikke. Jeg har set i afgangs- og tilgangslister, i folketællinger og i dødsindførsler i kirkebøger, men jeg finder dem ikke.

Her er det sidste spor af dem:
FT 1880. Præstø, Tybjerg,Rislev
Opslag 20

Poul Larsen er født i Herlufmagle 11.02.1825
Margrethe Pedersdatter er født i Rislev 09.12.1830
Ægteskab indgået i Rislev d.24.07.1858

Måske er der nogen, der har oplsninger om Poul Larsen og Margrethe Pedersdatters videre færd i livet.

Med venlig hilsen John Pedersen

Mari-Ann Herløv

Hej John..

Puha den var svær.. Jeg har desværre ikke fundet noget nyt om Poul og Margrethe.
Men kom til at tænke på om du skal / kan angribe sagen fra andre vinkler..

Har Poul og Margrethe søskende??
Måske de har stået fadder eller været vidner til dåbshandlinger (ved søskendes børn)?

Hvad med deres egne børn?? Har du flere info her efter 1880??
Er drengene blevet senere blevet gift?? Og hvad med med børnebørn?? Har de været vidner her?

Og hvad med Poul og Margrethe egne forældre? Har du noget på dem?
Hvornår er de døde, hvis det er efter 1880, kan der måske findes nye brugbare oplysninger i skiftebøgerne..

Håber trods alt at, du kan bruge disse input til at komme videre i din søgen!!
Med venlig hilsen

Mari-Ann Herløv

Ellen Marie Kaae

#2
viser lige FT 1880, så vi alle kan se familien

Præstø, Tybjerg, Rislev, Kjøberup By, en Gaard, 43, FT-1880, C6805
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Poul Larsen 54  Gift Husfader, Gaardbruger  Herlufmagle Sogn, Præstø Amt
Margrete Pedersen 48  Gift Husmoder  Risløv Sogn, Præstø Amt
Christen Larsen 20  Ugift deres Barn  [Holme] Olstrup Sogn, Præstø Amt
Peter Larsen 18  Ugift deres Barn  [Holme] Olstrup Sogn, Præstø Amt

Peder Pedersen 78  Enkemand Svigerfader  Risløv Sogn, Præstø Amt
Kirstine Olsen 21  Ugift Tjenestefolk  Glumsø Sogn, Præstø Amt
Karen Sofie Hansen 15  Ugift Tjenestefolk  Risløv Sogn, Præstø Amt
Andreas Larsen 14  Ugift Tjenestefolk  Herlufmagle Sogn, Præstø Amt

Christen Peter Larsen er født 1, maj 1859, KB Præstø, Hammer, Holme Olstrup 1842, 62, opsl. 15
Lars Peter Larsen er født 29, sept. 1861, KB Holme Olstrup 1861-88, opsl. 2
Venlig hilsen

Ellen Marie Kaae

Ellen Marie Kaae

Margrethes gamle far, Peder Pedersen, døde den 13. april 1885, se KB Præstø, Tybjerg, Rislev, 1882-91, opsl. 47. Han var aftægtsmand hos sin svigersøn Lars Christoffersen i Kjøberup.
Venlig hilsen

Ellen Marie Kaae

John Pedersen

Kære Ellen Marie og Kære Mari.Ann

Tak til jer begge for hjælpsomheden og interessen. Som Ellen Marie foreslår, så vil jeg forsøge mere ihærdigt på ny at gå efter de spor, hun henviser til. Jeg mener, jeg har forsøgt at lege detektiv så meget, som mine evner rækker, men jeg må jo bare klø på forfra. Jeg har gennemset de fleste dødslister for Præstø og også forsøgt at følge de to sønner. Der har jeg ikke kunnet finde oplysninger om Povel og Margrethe.
Tak for hjælpen. Den er til stor opmuntring

Med venlig hilsen
John Pedersen