Soldat der klager over præst

[Hans Frede Nielsen]

Er det nogen der, kan oversætte til en mere forståeligt Dansk, for mig, er det volapyk.

Min tiptipoldefar Niels Hansen, var soldat under Englandskrigen, Kysing øst for Århus, som var den centrale del af forsvaret under Englandskrigen i begyndelsen af 1800-tallet. Man troede at Englænderne vil gå iland der. Den Jyske styrke var på 19 000 mand, hovedsagelig frivillige under 50 år, 

Øse sogn – diverse 1751 til 1814

Niels Hansens klageskrift i forbindelse hans moders død (faderen var død 1801 i Øse)
Brev 1
Kysing den 2 oktober 1807
Venligst P. M.
Jeg indlader mig idag til eder med en vitløftig samtale, som i lang tid har lagt mig på sinde, da
jeg tror at di har til mig en særdeles goede som vist er kommen for hans troe tjeners skyld,
især Jens Madsen, som ved en meget net og høflig tale begængede mig og fortørnede Gud og
siden lod mig tiltale ved 2 mænd. Men hvad siger Salomon: Hvor ingen åbenbaring er, der gør
folket sig tøjlesløst og på en opblæst er dumheds list og han handler ligesom hans stolthed
bruser op. Ved den lejlighed er jeg og bleven optengt imod dem hvor til gives og flere
anledninger fra en ældre tid. Min moder var en venlig qvinde uden nogen forsvar og forladt af
hinder mand. Hvorledes blev hun behandlet. Min gud han hjalp dog at hun fik hus og en liden
almisse, dog vel ikke den fjerde part imod dem som til den dag får almisse. Gid gud kender
deres trang såvel som hendes, den tid da hun var trængende, men hvad skete da hun ved
døden afgik. Ingen kunne med rette have dømt mig fra hvad min fader efterlod sig, hvilket
kunne have været mig til stor tjeneste, men smok alting på auction efter hendes død, endog en
vevold kosted 10 rd., endnu til vitterlighed H.S. Hostrup og i 3 år af mig betalt og hun lovede,
at den skulle tilgå mig efter hendes død, men ikke at beundre hendes ord stod ej i levende live,
langt mindre stunget af dem efter hendes død og der foruden måtte jeg i mange måder være
begge mine afdøde forældre til hjælp.
Den tid og fader såvelsom moder som enhver dam mand med billighed kan tilstå og efter min
af Gud sig (sikre) rigtig (forløb) troel ¨foregende og hvad den liden formelte molte hed på bart
bund. Derfor om ikke forordningen, så dog en særdeles kærlighed kunne have lilladt mig det
ringe efter min fader, eftersom han ikke var en almisse lem og desuden jeg betalte hans
henfart og nød ej imod end allene for ligkisten. Jeg tror dog vist nok, at en lig begængelse
koster noget mere end allene de 4 fjelle som gjemmer vores lig. men der kan jeg ikke sige, at
der fandtes nogen kærlighed hos deres velærværdighed, ja og i henseende til extra skatten,
som jeg har måttet betale, når jeg har lagt i kongens tjeneste, som jeg ved min hjemkomst igen
har måttet trygle mig til at få godtgjort. Deraf sees at retten er kun liden, når man ikke selv
ved at tale derom, ja og en bevis ved mandtallet til januar måned 1807, da den var gjort før jeg
kom hjem af kongens tjeneste og jeg kan med billighed slutte mig til, at jeg blev ikke anført,
men dog m?? betale jeg siøneh og at det strider imod ærlighed og dersom di tror, at det ikke er
sandt, så kan min qvitteringsbog udvise noget derom. Rytter hest hold for året 1804 er og
bleven betalt. Jeg må vel takke for 3 skp. rug. I det hele er den ven meget god, som giver een
gang og tager 10 gange igen. Jeg beder, at de ikke forkaster min ringe skrivelse, men tager
den i betraktning. Den sor ommeldte årsag har givet mig lejlighed hertil og dersom di
forkaster hvad som meldt er, da skal di viselig ej forkaste hvad som efterfølger, thi Gud er en
herre over alle ting og uddeler døden til enhver som han finder best tjenligt.
Mine år har været meget tunge, ja og fra min første ungdom af, men jeg har og en stor årsag
frem for andre at takke den gode gud, som allene har været min hjælper i alle mine dage, han
vil og være alle deres forsvar, som i troen formedelst Jesum Christum lade ham den O gode
Gud Stærk ? alle i den tro ved din gode helligånd indtil Jesu Christi dag.
Efter Guds tilladelse har en talrig fjende omgivet vore grænser, men alt for syndens skyld, til
dette folk, som ej bliver straffet, di fremturer i det onde efter hver alle kød og blod og lever
Adams brøst, men om det er den allerhøjeste vilje, at krigen skal bryde ud, så vil den store
hovmod vistnok blive nedlagt som udi disse tider hersker iblandt mennesker i ånd og klæder,
som er en bevis på det som ligger skildt i hjertet, thi enhver søger sin egen ære og egen fordel,
uden videre hensigt til andens vel, men O gode Gud, skån os for den blodige krig og lad os
æde vort brød med og iblandt vore egne lands christne medmennesker, så længe som vi skal
være på denne verdens ø, at vi ved endnu kan forvente en glad evighed og at vi kan møde den
store over ager som engang vil fremkalde os alle for sin domstol som rene og retfærdige og vi
den, som ej for den dag er ?????, hvad vil de stolte og opblæste svare, som forvende og
forkaste de hellige ord, ja og forkaste Guds egen søn med sin for os skyld gørende forsonings
kravt, endog de som ere overherre her i høj og nederig stand og ikke dømmer, som de på hin
dag, vor svare de vil, han dem anvist nok finde en retfærdig dom. O gode Gud, unde os din
nåde, at vi den dag må med dig med glade hjerter og indgå med dig i den evige hellighed. Der
hjælp os O gode med din ånd og råd for Jesu Christi skyld. Amen.
Hvad er det ½timelige at regne imod det evige. Vi som her på jorden eie dog ikke det mindste
og dog strider med hver andre derom, ere vi da ikke dårer i vore hjerter, at elske det som ikke
hører os til.
En venlig hilsen fra mig til eder alle. Kysing den 2 oktober 1807. Niels Hansen.


Brev 2
Øse Præstegård den 15. november 1807.

Underskrevne Niels Hansen, parcellist på Øse Præstegårds mark, tilstår hermed, at jeg i
min skrivelse, dat. Kyhinge den 2. okt. 1807.
Groveligen og uden årsag i flere måder, særdeles
hvad fattigvæsenet og den af præsten holdende ekstra skats mandtal angår, har fornærmet min
sognepræst hr Hjerrild. Hvilken min grove og fornærmelige skrivelse jeg ej alene hermed
forsikrer, at jeg af hjertet fortryde, men (håber) tillige, at sådant må af bemte min sjælesørger
vorde mig tilgivet, ligesom jeg intet haver eller kan have imod, at denne min opførsel i
tilfælde at jeg på lignende måde (det gud forbyde) atter skulle begå mig imod ham, skal være
anset, for det den er og vorde overgivet til høje øvrigheds kendelse, som uafgjort.

Denne min forpligt underskrives ikke alene af mig selv, men til ydermere forsikring tillige af
sognefogden Niels Pedersen og medhjælperen Peder Thyssen Clausen Øse. Øse Præstegård
den 15. november 1807. Niels Hansen. Som overværende Niels Pedersen, Peder Thyssen
Clausen.

[Henning Mortensen]

Mon det var en frivillig fortrydelse i brev nummer 2 ?