Nyt fra Rigsarkivet

Startet af Inge-Lise Trampedach, 09 Jul 2015 - 16:45

Forrige emne - Næste emne

Inge-Lise Trampedach

Nyt Arkivalieronline fra den 16. juli 2015
Farvel til Java software og goddag til Arkivalieronline som indgang til alle Rigsarkivets indscannede arkivalier.
Den 16. juli 2015 går vi i luften med en ny forbedret version af Arkivalieronline.
I den nye version af Arkivalieronline får du adgang til alle Rigsarkivets digitaliserede arkivalier.
Arkivalierne er samlet i en række temaer, fx "Find din slægt", hvor du kan finde forskellige arkivalietyper, der alle er relevante for slægtsforskere.
Ud over adgang til et væld af kilder, som du ikke tidligere har kunnet finde via Arkivalieronline, byder den nye version på en række andre forbedringer, bl.a. en bedre udgave af billedviseren.
Her kan du læse mere om den nye version af Arkivalieronline:
https://www.sa.dk/om/nyheder/ny-arkivalieronline-fra-den-16-juli
Venlig hilsen
Inge-Lise Trampedach
4130 Viby Sjælland
Indtaster på Politiets Registerblade http://www.politietsregisterblade.dk/
Indtaster på: www.marstallere.dk
Indtaster på Københavnske  Begrav

Erik Jensen

Til Inge-Lise Trampedach

Citat:
"Ud over adgang til et væld af kilder, som du ikke tidligere har kunnet finde via Arkivalieronline, byder den nye version på en række andre forbedringer, bl.a. en bedre udgave af billedviseren."

Hvad mener du helt nøjagtigt når du bruger udtrykket "på en række andre forbedringer"?

I den gamle udgave af Java Arkivalieronline kunne man uden problemer hente 8 billeder ind ad gangen i pcerens hukommelse og bladre som man havde lyst.
Hvis man så flere dage efter, eller år, ønskede at se i selvsamme kirkebog igen, viste den grønne markering i venstre side, at man havde været der før og at de billedfiler allerede lå klar og parat på ens computer, så de ikke skulle hentes ind en gang til.
ALTSÅ EN KLAR FORDEL.

På den nye måde kan du kun bladre 1 billede frem af gangen - og INGEN billeder ligger i hukommelsen til næste gang du kommer forbi den kirkebog, altså forfra.

Ønske man så - som jeg gør og formentlig også mange andre - at gemme en fil som dokumentation over det fundne, var det meget nemt, man valgte bare gem knappen øverst og kunne derefter gemme filen hvor man ønskede.
Endnu EN KLAR FORDEL i det gamle system.
Ønsker du at gemme nu i den nye udgave, får du den ønskede fil op i et nyt vindue, skal højreklikke på billedet og derefter vælge "Gem billede".

Andre ÅBENLYSE NEGATIVE ting ved brug af det nye system er:
I den nye udgave er der nu kun Amt og Sogn at vælge mellem - hvorfor skulle Herredet udeladet når nu der er brugere, som gerne bruger det?

Endelig er der hastigheden hvormed billedviseren kommer frem med data - absolut ikke særlig imponerende - tværtimod.

Så er der selvfølgelig de - formoder jeg - almindelige fejl såsom at man nu kan finde sogne, hvor de efter min bedste overbevisning overhovedet ikke burde være. F.eks:
Allerslev sogn (Præstø Amt) ligger under Københavns Amt.
Blot et enkelt eksempel ud af mange, men hvad laver det sogn der?

Så er det jeg spørger dig: hvori består de forbedringer du hentyder til, for jeg kan ikke finde dem  ???

På mig virker det nærmest som om beslutningstagerne på Rigsarkivet har den holdning, at al nyt er godt - og blæs være med brugerne.

mvh Erik Jensen

Ole Hingebjerg

Erik Jensen

Ak ja, alt nyt er noget skidt :)
Med venlig hilsen
Ole Hingebjerg
8700 Horsens

Rune Sckerl

Til Inge-Lise Trampedach
Jeg sidder lidt og "bokser" med det nye AO, det kræver nok noget tilvænning, men med dette nye, vil det så sige at alle de henvisninger til opslag og nr. i kirkebøgerne fra før 16/7 jeg har i min database, ikke er anvendelige mere ? Jeg syntes slet ikke jeg kan få det til at stemme med de nye opslag ?

Med venlig hilsen Rune Sckerl

Gitte Johansen

Nu har Inge-Lise jo bare været så venlig at sætte nyheden herind.

Det er jo ikke sikkert, hun har samme mening, efter hun har prøvet det ;)

Venlig hilsen
Gitte Johansen 8520 Lystrup

gittejohansen(snabel a)rocketmail.com

Erik Jensen

Hej Gitte

Når nu Inge-Lise skriver:
"Den 16. juli 2015 går vi i luften med en ny forbedret version af Arkivalieronline." - så må jeg opfatte det som om hun udtaler sig på Rigsarkivets vegne. Uanset om det er tilfældet eller ej, mener jeg stadig det, jeg har skrevet  :D

Hilsen Erik

Erik Jensen

Til Ole Hingebjerg

Nej, al nyt er ikke noget skidt, man skal bare ikke tage det i brug BLOT FORDI DET ER NYT.


mvh Erik

Anne Mortensen

Hej Erik Jensen

Hvis du var gået ind på det link Inge-Lise T. bla. også viste ville du have kunne se at teksten var fra Rigsarkivet.

Mener at hele teksten Inge-Lise viste var fra en mail Rigsarkivet udsendte til dem der er tilmeldt en nyheds-mail.

Op med humøret - og ikke flere negative indlæg - alt løser sig sikkert.  ;)
Venlig hilsen
Anne Mortensen - 2770

Erik Jensen

Hej Anne

Jamen, så skrev jeg korrekt, tak for det.
Og nej, jeg tror ikke det bare løser sig.
Det er dælme mig svært at være positiv over det makværk, de har lavet her   ;)
Overvejer faktisk at klage til den nye kulturminister  ;)

Hilsen Erik

Hanne Pedersen

Jeg støtter op om Erik Jensens "oplevelser" med det nye.
Jeg kunne godt "nøjes" med det gamle.
Det er altså strengt. Sommetider virker det som om ting skal laves om fordi der måske er nogen der skal retfærdiggøre deres ansættelse.
Og det nye der omtales i "Nyt fra rigs...." kunne vel været tilføjet sa.dk.
Som det ser ud nu, er det noget øv der er lavet.

Hvem er det der bestemmer hvordan sa.dk skal se ud?

Inge-Lise Trampedach

Det jeg har afprøvet på KB er ganske ud mærket, I skal bare vænne jer til det nye.   ::)
http://arkivalielister.dis-danmark.dk/
den sidste har jeg brug i flere måneder, da jeg ikke kunne åbne KB med Java
Venlig hilsen
Inge-Lise Trampedach
4130 Viby Sjælland
Indtaster på Politiets Registerblade http://www.politietsregisterblade.dk/
Indtaster på: www.marstallere.dk
Indtaster på Københavnske  Begrav

Erik Jensen

Til Inge-Lise

Hvad i himlens navn er det for noget vrøvl at skrive "I skal bare vænne jer til det nye.", når fakta er, at det nye er noget bras.
Har du brug for en opdatering over hvad jeg mener med bras, vil jeg da gerne udpensle det for dig her - igen.

mvh Erik Jensen

Anne Mortensen

Hold nu op - før vi får set os om kører det - nu ikke flere sure opstød - det er kun 1 dag gammelt - nyd sommeren.   :)
Venlig hilsen
Anne Mortensen - 2770

Inge-Lise Trampedach

Tak Anne
Nu vil jeg taste registerblade. 
Venlig hilsen
Inge-Lise Trampedach
4130 Viby Sjælland
Indtaster på Politiets Registerblade http://www.politietsregisterblade.dk/
Indtaster på: www.marstallere.dk
Indtaster på Københavnske  Begrav

Kim Melchior

Hej,

Maaske det er paa tide at vi begynder at bruge Danish Family Search. Der har vi adgang til de danske kirkeboger og det er meget hurtigere at bruge end det nye system fra Rigsarkivet

Dette link tager os direkte til de danske kirkeboger.   

http://www.danishfamilysearch.com/churchbook

Mvh,

Kim Melchior (USA)

Lis B. Jensen

Hej

Jeg tror det er lige som alle andre nye tiltag - man skal lige vænne sig til det og finde sin egen arbejdsform.
Jeg har nu kigget på flere forskellige emner i de forskellige grupper.
Efter min mening er det en forbedring - når vi først vænner os til det
Lis B. Jensen
* * * * * * * *
Ses i Legacy Forum: http://legacydansk.com og
https://vordingborglokalarkiv.dk/

Georg Brandt Christensen

Rigsarkivet har i dag udsendt et nyt Nyhedsbrev med nedenstående indhold:

Arkivalieronline - to fejl rettet

To fejl er nu rettet i Arkivalieronline. Nu kan du vælge frit mellem punkterne i dropdownmenuen med temaer, og siderne kan åbnes uden at popupvinduer er slået til.

Uden at skulle genopfriske siden kan du nu vælge frit mellem punkterne i dropdownmenuen med temaer.

Siderne kan nu også åbnes uden at åbning af popupvinduer er slået til på Mac. Dette betyder desværre et ekstra klik for alle brugere, da Apple ikke accepterer direkte links i dropdownmenuer. Man skal derfor nu først vælge for eksempel 'Kirkebøger' og dernæst klikke på 'Søg' før man bliver sendt videre.

Arbejdet med fejlrettelser og planlagte ændringer i Arkivalieronline fortsætter, og i den kommende tid vil flere fejl blive rettet.
M.v.h. Georg Brandt Christensen

http://igbc.dk

Slægter: Brandt, Refslund, Lautrup, Kristensen, Christoffersen, Stampe, Tvede