Skibsfører Jørgen Kofod Lind

Startet af Poul Ebbekær, 31 Maj 2015 - 16:33

Forrige emne - Næste emne

Poul Ebbekær

Hej Forum
Jeg søger oplysninger om skibsfører Jørgen Kofod Lind, født 29.12.1840 i Tårnby Sogn. Gift med Pouline Haraldine Poulsen, født 4.11.1858 i Trinitatis Sogn. Vielsesdato er ukendt. Parret opholdt sig i Kina (måske i Peking / nu Beijing) ca. 1894 - 1906, og derovre fik de to sønner: Oluf Ferdinand Kofod Lind, født 10.10.1895 og Carl Emanuel Jørgen Kofod Lind, født 29.9.1897.

I 1906 vendte familien tilbage til Danmark og boede i mange år (FT 1911, 1916 og 1921) i Odensegade 9 i Sct. Jacobs Sogn i København. Jørgen Kofod Lind boede stadig på denne adresse, da han døde som 84-årig 31.5.1925. Pouline døde senere, men jeg kender ikke datoen. Oluf Ferdinand Kofod Lind blev grosserer og gift 29.5.1918 i Kastelskirken med sølvpolererske Carla Johanne Hansine Helmundt, født 2.9.1893, måske i København. Ved FT 1916 var Oluf kontorelev hos C.J.Carøe, Nyhavn, og Carl E.J.Kofod Lind var kontorelev hos H. Asmussen, St. Kongensgade 11.

I nogle måneder i sommeren 1900, altså mens Jørgen Kofod Lind, Pouline og deres to små drenge opholdt sig i Kina (måske i Peking), fandt den historisk kendte bokseropstand sted. Ifølge den "mundtlige overlevering" hos familiens efterkommere, var Jørgen Kofod Lind som skibsfører på en eller anden måde involveret i opstanden, men der findes intet skriftligt hos familien derom, ligesom det heller ikke er lykkedes for mig at finde oplysninger derom ved opslag i historiebøger eller andet. En engelsk forfatter skrev nogle år efter bokseropstanden en bog, som på dansk har titlen: "Aabenhjærtige Breve fra Peking." Den fortæller intet om J.K.L.

Jeg er meget interesseret i at modtage oplysninger om familien Kofod Linds ophold i Kina, men også  oplysninger om familiens liv i Danmark har stor interesse. I hvilke kilder kan evt. findes oplysninger? Hvem mon han var skibsfører for?

Venlig hilsen
Poul Ebbekær 
   

Stina Kirkegaard Hansen

Blot en lille brik:
Jeg har tjekket Politikens e-arkiv. Enkefru Pauline Kofod Lind f. Paulsen dør d. 2. november 1940 og bisættes d. 9. november fra Bispebjergs Krematoriums Lille Sal.
Venlig hilsen
Stina

Stina Kirkegaard Hansen

Igen fra Politiken:

Carla Kofod Lind dør d. 15. august 1945 .
Oluf Kofod Lind dør d. 4. juli 1970 (dødsannoncen er underskrevet Asta Lind).  Asta Kofod Lind dør d. 25. juli 1977.
Carl Kofod Lind dør omkring d. 4. juli 1972 (det er den dato, annoncen er i avisen).
Alle bisættelser/begravelser foregår i stilhed og indeholder derfor ikke info om sted.

Venlig hilsen
Stina


Else Salling

På Rigsarkivet i Kbh. har de et arkiv, hvor man kan se ret meget om skibsførere. Desværre kan jeg ikke huske navnet på det, men det må de kunne oplyse.

Når du har fundet ham dér, kan du gå videre til personalekortet fra rederiet. De opbevares nu ikke alle samme sted.
Mvh.
Else Salling
Medlem nr. 16273

Poul Ebbekær

Hej Stina Kirkegaard Hansen, Anne Mortensen og Else Salling

Tak for jeres svar på min forespørgsel vedr. Jørgen Kofod Lind m.fl. Nu har jeg nogle oplysninger at arbejde videre med. Jeg har dog mod forventning ikke kunnet finde Pauline Kofod Linds død 2. november 1940 selvom bisættelsessted, Bispebjerg Krematorium, er anført.

Venlig hilsen
Poul Ebbekær

Else Salling

Nu har jeg genfundet mit gamle indlæg, så du kan få den præcise oplysning:

Søfartsstyrelsens Skibsregistrator nr. 1494.
1894-1947 Register over Danske skibsførere.
Mvh.
Else Salling
Medlem nr. 16273

Stina Kirkegaard Hansen

Du finder Pauline her:
Alm. Hospital/De Gamles By, 1940-1942, opslag 226.
Venlig hilsen
Stina

Poul Ebbekær

Hej Else Salling og Stina Kirkegaard Hansen

Tak for jeres supplerende oplysninger vedr. Jørgen Kofod Lind m. flere. Jeg må ved lejlighed på Rigsarkivet og se de nævnte registre for skibsførere og ad den vej prøve at finde oplysninger om ham.
Oplysningen om, at Pauline døde i De Gamles By, er også vigtig, for indførslen om hendes død var dermed let at finde, og samtidig fik jeg at vide, at hun blev gift med Jørgen i Shanghai i 1891. Meget interessant!

Du skrev første gang, Stina, at du fandt Paulines død i Politikens e-arkiv, som jeg formoder, at du abonnerer på. Derfor vil jeg gerne spørge, om du evt. har tid og mulighed for at finde, hvor og hvornår følgende to kvinder er døde. Det er jo ikke sikkert, at deres død overhovedet er nævnt i avisen. Det drejer sig om:
Helene Josefine Henriksen, født Halling *26.3.1833 i Holmens Sogn. Jeg har fundet hende i flere af Politiets Registerblade senest i 1910, og da boede hun i Adelgade 65. Hun blev enke allerede i 1879, hvilket hun åbenbart fortsatte med at være, så hun fik ikke nyt efternavn.
Endvidere hendes datter, Thora Karen Hedvig Hen(d)riksen, *25.3.1869 i Sct. Pauls Sogn i København. På Fødselsstiftelsen fødte hun en uægte datter den 19.3.1891. Omkring det tidspunkt skulle hun have ernæret sig ved handskesyning og have boet på Nørre Alle, men ellers ved jeg intet om hende. Faderen kendes ikke. Datteren kom i pleje, og hende livsløb er velkendt.

Venlig hilsen
Poul Ebbekær

Stina Kirkegaard Hansen

Jeg finder desværre ikke umiddelbart hverken Helene eller Thora.
Venlig hilsen
Stina

Anne Mortensen

Nov. 1910

http://www.kbharkiv.dk/kildeviser/#!?collection=2&item=62420
Fritz Sofus Henriksen
-----------------------
Nov. 1909

http://www.kbharkiv.dk/kildeviser/#!?collection=2&item=63019
Frits Sofus Henriksen
-------------------------
Maj 1909

http://www.kbharkiv.dk/kildeviser/#!?collection=2&item=63327

Fritz Sofus Henriksen
-----------------------------

Du oplyser at Helene ses i Pol. reg. 1910 - kan du vise denne Pol.reg. ?
Venlig hilsen
Anne Mortensen - 2770


Poul Ebbekær

Hej Stina og Anne

Tak for jeres arbejde med at finde oplysninger om Helene og hendes datter, Thora. Det er lidt pudsigt, at når man i Politiets Registerblade kan finde Helene boende i Adelgade 65 i maj 1910, at hun så tilsyneladende ikke står indskrevet i Politiets Mandtaller, når hendes søn Fritz ifølge dem boede på samme adresse i 1909-10. Der er noget, jeg må kigge nærmere på.
Venlig hilsen
Poul

Gitte Johansen

Venlig hilsen
Gitte Johansen 8520 Lystrup

gittejohansen(snabel a)rocketmail.com

Poul Ebbekær

Hej Gitte

Jo, det er. Tak for hjælpen.

Venlig hilsen
Poul