Hvor endte Cathrine Nielsen sine dage?

Startet af Inger Bødker-Jensen, 20 Maj 2015 - 21:51

Forrige emne - Næste emne

Inger Bødker-Jensen

Håber, at der er en eller anden, som sidder derude bag skærmen, som kan hjælpe, eller har et godt tip.

Cathrine Nielsen
Født 23. juni 1891, Herning
Datter af Tømrer Frands Nielsen og frasepareret hustru Christiane Christensen, Herning
Herning Kirkebog 1885-1891 opsl. 109

Barn født udenfor ægteskab:
Erling Peter Herforth Nielsen
Født 6. september 1911, Skolegade 21, Herning
Udlagt Barnefader: Staldkarl Carl Smidt, Centralhotellet, Højer
Herning Kirkebog 1908-1912 opsl . 76
Konfirmeret 4. Okt. 1925 Ørre Kirke (hjemme, hvor det end er)
Ørre Hammerum-Ringkøbing Kirkebog 1922-1942 Opsl. 68

Cathrine Nielsen bliver viet i Herning Kirke den 23. maj 1913 i Herning Kirke med: Bager William Emil Nielsen f. 19. december 1892, København Sct. Stefans Sogn
Herning Kirkebog 1902-1915 opsl. 125

Børn:
Roald Svend Taggaard Nielsen
Født 18. marts 1914, Bethaniegade 38, Herning
Herning Kirkebog 1913-1917 opsl. 34
23. februar 1918 Ringkøbing Amt Plejehjemforening Herning. Det kan vel være så mange steder.
(Fundet på nettet)

Der skulle være en søn mere ved navn Herluf.

Børnene ses ikke konfirmeret i Herning Måske har de begge været anbragt udenfor hjemmet.

Forældrene er åbenbart blevet skilt.
26. februar 1914 flytter William Emil Nielsen til Peder Hvitfeldts Stræde 16, 2. Hos Hansen.
Politiets Registerblade
William Emil Nielsen
Død 23. august 1938, Tysvær Norge
Gravminner Norge, Tysvær


1922 er Cathrine Nielsen Husholderske på adressen Havnegade 15.3, København
Politiets Registerblade

Cathrine Nielsen skulle være død ca. 1970-1975, men hvor?


Med venlig hilsen
Inger

Kate Nielsen

Hej Inger

Cathrine Nielsen var levende efter 1968, hvor vi fik CPR-registret, så du har muligheden for at få hendes dødsdato og sidste bopæl ved henvendelse til nærmeste Borgerservice, medbringende hendes fulde navn og fødselsdato - det koster 55-100 kr.

Med venlig hilsen
Kate Nielsen

Inger Bødker-Jensen

Hej Kate!
Mange TAK for dit svar.
Det har du ret i, men valgte i første omgang, at bruge dette Forum, måske kunne man være heldig, at der var en eller anden, som kendte til Cathrine Nielsen.
Med venlig Hilsen
Inger

Inger Bødker-Jensen


Jeg har nu spurgt Borgerservice, Cathrine var ikke at finde. Altså må hun være død før 1968.

Jeg har fået oplyst at hun skulle være død i en alder 72-73 af en svulst på hjernen, så hun må være død fra ca. 1962 – 1965, da hun er født 1891.

Jeg har efterhånden søgt i de fleste hospitaler, men væk er hun.

Nogen som har kendskab til plejehjem – de gamles hjem i København?

Jeg går ud fra at hun må være død på et hospital eller plejehjem.

Med venlig hilsen
Inger

Ketty Nielsen

Hej Inge

Prøv at tage kontakt til Borgerservice/Folkeregistret i København, når nu Cathrine
skulle være død i København.

Borgerservice/Folkeregistret i København har en afdeling som hjælper slægtsforskere, med at finde deres slægtninge som har boet  København. Det koster noget at få dem til at lave det. Men du kan bare spørge om ca. prisen når du snakker med dem.

Har selv bruge Borgerservice/Folkeregistret i Købehavn, til at finde min mands oldefar død der over, for jeg fik samme svar som dig at, ham kunne de ikke finde på Borgerservice her i Haderslev.

Venlig hilsen
Ketty Nielsen
Haderslev

Inger Bødker-Jensen


Hej Ketty!

Mange TAK for dit svar.
jeg troede at er en person død før 1968, er de ikke at finde, i  henhold til Borgerservices svar, det må så være noget andet i København.

Med venlig hilsen
Inger


Stina Kirkegaard Hansen

Ved FT 1925 findes hun på adressen Korsgade 29 (opslag 414) med en søn (har svært ved at tyde navnet).
Venlig hilsen
Stina

Stina Kirkegaard Hansen

#8
Herlufs fødsel:
Ålborg, Vor Frue, 1912-1916, opslag 125.

Og her:
Alm. Hospital, 1908-1916, opslag 161.

Venlig hilsen
Stina

Stina Kirkegaard Hansen

#9
Jeg har tjekket Politikens e-arkiv:

D. 2. oktober 1942 finder jeg flg. notits:

Østre Landsret 1. afdeling (Domsmandssager)
Anklagemyndigheden mod De Tiltalte Otto Peter Johannes Jensen Iversen og Roald Svend Tanggaard Nielsen.

Otto Iversen kan du bl.a. læse mere om her:
http://modstand.natmus.dk/Person.aspx?8711

Måske kender du allerede til denne tråd?
https://www.slaegtogdata.dk/forum/index.php/topic,73936.0.html

Venlig hilsen
Stina

Inger Bødker-Jensen


Hej Stina!

Mange TAK for alle dine fine oplysninger. Jeg vil med glæde kikke på dem alle sammen, måske er jeg så heldig at brikkerne falder på plads.

Endnu engang STOR TAK.

Med venlig hilsen
Inger

Stina Kirkegaard Hansen

Igen fra Politiken:
Chauffør Herluf Nicolai Thorup Holmsager bisættes d. 12. november 1981 fra Bispebjerg Krematorium.
Venlig hilsen
Stina

Inger Bødker-Jensen

Endnu engang mage TAK.
Med venlig hilsen
Inger

Ketty Nielsen

Hej Inge

Min mands oldefar død i 1982 i København, det glemte jeg at skrive i går til dig. :)

Venlig hilsen
Ketty Nielsen
Haderslev

Inger Bødker-Jensen


Hej Ketty!

TAK for denne oplysning.
Jeg tror nok at jeg vil prøve at kontakte dem, det sker der jo nok ikke noget ved.

Med venlig hilsen
Inger