Søger mere om Ole Hansen og hans far Hans Larsen

Startet af Erik Knudstrup, 03 Mar 2015 - 17:47

Forrige emne - Næste emne

Erik Knudstrup

Heidi Ilsoee har tidligere i tråd 'Søger mere om Jens Peder Hansen og hustru Ane Sofie Jensen' hjulpet mig et stykke tilbage i tiden fra min farfar og farmor.
Jens Peder Jensens far hed Ole Hansen, og blev gift med Ane Johanne Larsdatter den 8/3 1862 i Herstedvester. Ole Hansen var 25 år ved brylluppet, og var fra Fløng, Roskilde. Får oplyst af Heidi, at Ole Hansen var søn af Hans Larsen.
Efterfølgende har jeg selv ledt efter flere oplysninger om Ole Hansen (bl.a. fødsel) og Hans Larsen, men kan ikke finde noget. Såvidt jeg kan se, er han ikke født i Fløng sogn.
Hvis Heidi Ilsoee ser denne tråd, kan det være at hun kan huske hvordan hun fandt frem til Hans Larsen, selvom det var den 1/12 sidste år, hun fandt ovenstående oplysninger.
Jeg har selv fundet lidt flere oplysninger til Ane Johanne Larsdatter.

Venlig hilsen
Erik Knudstrup

Gitte Johansen

Kan være.

Der står ikke, han er født i Fløng, men at han bor der i 1862, og er 24 år.

Prøv at finde ham i til-/afgangslister for Fløng/Ørsted.


Roskilde, Ramsø, Ørsted, Hønske, et huus, 92, FT-1860, C1197
Navn:    Alder:    Civilstand:    Stilling i husstanden:    Erhverv:    Fødested:
Hans Larsen   54   Gift   parcellist, hugger, huusfader      Eiby sogn, Kbhvns A
Inger Johansdatter   50   Gift   Hans kone      Her i sognet [Ørsted]
Jens Hansen   31   Ugift   wæwer, deres børn      Eiby s. Kjøbhvns Amt
Ole Hansen   22   Ugift   musikanter, deres børn      Do [Eiby]
Albrecht Hansen   12   Ugift   deres børn      Her i sognet [Ørsted]
Johan Nielsen   74   Enkemand   Huusfaders svigerfader, der af ham forsørges      Kjøbenhavn
Venlig hilsen
Gitte Johansen 8520 Lystrup

gittejohansen(snabel a)rocketmail.com

Heidi Ilsoee

Ole Hansens fødsel kan ses i Ejby, Roskilde 1834-53 ny udgave opslag 14 nr. 63.

Født 10.11.1838. Søn af Hans Larsen og Inger Johansdatter.

Heidi

Heidi Ilsoee

Der er en Ole Hansen på afgangslisten for Ejby (AO 1853-1868 ny opslag 171 nr. 589)


Erik Knudstrup

Kære Heidi og Gitte

Mange tak for jeres oplysninger.
Jeg har ikke været opmærksom på tilgangs- og afgangslister når jeg har kigget i kirkebøgerne. Men efter jeres input kan jeg se, at jeg skal bruge mere tid på de afsnit i kirkebøgerne.
Som ikke meget erfaren udi slægtsforskning, er det derfor en kæmpe hjælp, at bruge Slægt og Datas forum, som jeg har benyttet mig af flere gange.

Hilsen
Erik Knudstrup

Erik Knudstrup

Har nu kigget på afgangslister fra Ørsted og Ejby og tror ikke at den Ole Hansen der er fraflyttet Ejby er den jeg leder efter.
Han boede ved FT 1860 i Ejby, og må vel kunne findes i afgangslisten fra dette sogn. Jeg kan dog ikke finde ham. Den Ole Hansen som fraflytter Ejby er ved fraflytningen 1/8 1861 20 år, hvilket ikke stemmer med hans fødsel 10/11 1838.
Blev der altid skrevet oplysninger i kirkebøgerne ved til- og fraflytning i sognet?
Er der andre steder hvor man kan finde oplysninger om til- og fraflytning?

Hilsen
Erik Knudstrup

Erik Knudstrup

Har ikke været i Slægt og data et stykke tid, men er i gang igen nu hvor vejret er til slægtsforskning.
Jeg har problemer med Ole Hansen og Hans Larsen og tilknytningen til min farfar Jens Peder Hansen fra Herstedvester og hans kone Ane Johanne Larsdatter.
Min farfar Jens Peder Hansen er født den 20/12 1863 i Herstedvester.
En søster Ane Kirstine Hansen er født den 3/5 1862 i Herstedvester.

Jeg har fundet at Ole Hansen den 9/11 1866 blev gift med Kirsten Rasmusdatter i Ørsted, Roskilde. Han var da ungkarl og kan derfor ikke have været gift med Ane Johanne Larsdatter den 8/3 1862 i Herstedvester. Denne Ole Hansen, født 10/11 1838 i Ejby, har forældrene Hans Larsen og Inger Johansdatter. Er derfor i tvivl om Hans Larsen og Inger Johansdatter er mine rigtige tipoldeforældre.

Venlig hilsen
Erik Knudstrup