Efterkommere af Gottlieb Hansen.

Startet af Jørgen Chr., 12 Okt 2014 - 15:31

Forrige emne - Næste emne

Jørgen Chr.

Kære alle jer derude.

Jeg bad i et indlæg den 26. september om hjælp til at finde ud af, hvor en Gottlieb Hansen var født.  Jeg fik flere gode brugbare svar blandt hvilke, Knud Erik Balle  28. september kom med det rigtige svar, og han var endda så venlig at fortælle mig, at han også havde fundet ham i lægdsrullerne, hvori Gottlieb er angivet under 2. Udskrivningskreds, Tilgangsrulle 1915 N, Nykøbing Sjælland 13, løbenummer 44, som "Kasseret på grund af termisk sygdom i øjet (katarakt)" i 1916.

Altså Gottlieb Hansen blev født 22.05.1893 i Ribe, Føvling, AO's opslag 12 nr. 15.  Jeg var så glad for Knus Eriks's oplysning, at jeg tænkte, nu kan jeg komme videre.  Jeg har fundet familierne bagud og har brugt temmelig meget tid på at prøve at finde ud af, hvad der er sket for Gottlieb fremover (evt. vielse, kone, børn etc.), men det er ikke lykkedes mig.  Derfor prøver jeg at henvende mig endnu en gang til jer derude for at høre, om der er en, der kan hjælpe mig.

Jeg har selvfølgelig først og fremmest søgt i Ribe, Føvling, men også i Vejle, Sønder Stenderup.  Sidstnævnte, da Gottlieb Hansen er nævnt i DDD's FT-1916 dér sammen med moderen (enke, landbrug).  Jeg har også ledt efter moderens død, da det eventuelt kunne være et vink om, hvor Gottlieb var.  Moderen er angivet i FT som Marie Hansen men var født Marie Lunding.

Stor hilsen til alle og ønsket om en rigtig god efterårsferie, forhåbentlig med bare lidt solskin.

Jørgen


Birthe Vendelbo

Hej

Kommentar til din tidligere tråd:

Gottlieb er opkaldt efter sin morfar, (bortset fra en mulig stavefejl) iflg. denne FT:

Ribe, Malt, Føvling, Lundtofte, En gaard, 5, FT-1880, D4572
Navn:     Alder:     Civilstand:       Stilling i husstanden:       Erhverv:       Fødested:
Johan Godtlibt Lunding    52    Gift    Husfader, gaardejer       Ørsted, Slesvig
Sophia Lunding født Bech    61    Gift    Husmoder, hans hustru       Oxenvad, Slesvig
Andreas Lunding    23    Ugift    Børn       Ørsted, Slesvig
Maria Lunding    20    Ugift    Børn       Ørsted, Slesvig

Har du opslaget på, hvor du fandt søsterens bryllup?

Venligst

Birthe Vendelbo

Ingelise Modis

Hej.
Gottlieb Hansen bliver viet i Kolding Sct. Nikolaj 1912-1919 opsl. 126 nr.20
ogi Kolding Sct. Nikolaj 1914-1921 ops. 161 nr.111 bliver der födt en sön, jeg har ikke kigget efter flere börn.
Venlig hilsen Ingelise født Bylov
Koldingenser med bopæl i D 21379 Scharnebeck (Lüneburg)Tyskland


http://www.hovawarte-von-almodis.de

Jørgen Chr.

Kære Birthe og Ingelise.

Jeg vil skynde mig at sige tusind, tusind tak for jeres udførlige svar.  Grunden, til at jeg først svarer jer nu, er, at jeg var inviteret til middag etc. i går aftes og derfor først ser jeres svar nu.

Jeg glæder mig til at nærstudere og følge op på jeres kommentarer.

Jeg forstår ikke, hvorfor jeg ikke har kunnet finde den FT, du angiver, Birthe.  Jeg mener, at jeg havde forsøgt alt.  Den giver jo en del oplysninger bl.a. om Fødested, hvilket er en ret så god ledetråd.  Jeg havde fundet ud af, at morfaderen hed Johan Lunding nemlig fra Gottlieb's forældres vielse men, dér er mellemnavnet Gottlieb ikke angivet.  Så det er da en stor hjælp nu.  Jeg har opslaget for Gottlieb's søsters vielse.  Det fik jeg af Knud Erik Balle's svar på mit tidligere indlæg.

Så forstår jeg heller ikke, hvordan du, Ingelise, bærer dig ad med i dette tilfælde at finde Gottlieb Hansen's vielse og barn, især når du, som det fremgår af dit svar, bor i Tyskland.  Men det er måske, fordi det har noget at gøre med navnet Gottlieb, som stammer fra Tyskland.  Glad er jeg i hvert fald over at få de oplysninger.

Til jer begge vil jeg sige, at jeg er taknemmelig, fordi I har brugt jeres tid til at svare mig og sender jer de allervenligste hilsener samt et stooooort knus til hver af jer.

Jørgen