Adoption af voksen kvinde i 1800-tallet???

Startet af Jonna Olund Henningsen, 21 Aug 2014 - 10:01

Forrige emne - Næste emne

Jonna Olund Henningsen

Er det muligt at en voksen kunne blive adopteret i ca. 1884-1893?
Det drejer sig om Johanna Olsdotter født i Tåssjö, Sverige d. 16.5.1860, udvandret til København d.2.7.1884.
Hun opgiver i Danmark at være datter af Jørgen Larsen, f. 14.6.1834 i Arninge, Lolland - men boende i København siden 1867 (gift 2 gange - men enkemand efter 1884), død d. 2.11.1913, Skt. Hans Hospital, betalende patient, begravet Bispebjerg kirkegård.
Johanna opgiver også at være født Larsen!
Jeg har dokumentation for at hun er født Olsdotter i Sverige (søster til min oldemor), men kan hun være adopteret af Jørgen Larsen? Eller måske er der blot "fiflet" med navnet, så hun kunne beholde lejligheden efter Jørgen Larsens død?
mvh
Jonna

Anne Mortensen

Husk at oplyse kirkebog, FT og opslagstal til dine data.

F.eks. finder jeg ingen kvinder død 2.11.1913

Roskilde
Skt. Hans Hosp. 1907-1919
opslag 251.


Venlig hilsen
Anne Mortensen - 2770



Knud Erik Balle

#4
Hej Jonna

I FT 1901 – København, Rigensgade, opslag 136, nederst
Her står hun som Johanne Rasmussen, gift, født 16/5 1860 Sverige, kommet til København fra Sverige 1884, husholderske hos Jørgen Larsen (enkemand, født 14/7 1834 i Arninge, kommet til København 1867 fra Nakskov). Hun skulle være gift i 1896. (Der står noget under anmærkninger, som jeg ikke kan tyde).
Hun har en søn boende (født i København).

Med venlig hilsen
Knud Erik Balle

Knud Erik Balle

Hej igen

I FT 1901 står, at Johanne Rasmussens mand er rejst til Amerika.

Med venlig hilsen
Knud Erik Balle

Anne Mortensen

FT 1911 oplyser at Johanna med efternavnet Rasmussen og et barn er husholderske hos Jørgen Larsen.
Hun er F = fraskilt.
Han er E = enke

FT 1911
Thyrasgade
opslag 19
Venlig hilsen
Anne Mortensen - 2770

Jonna Olund Henningsen

Kære alle svarere.
Jeg har ikke været præcis nok - undskyld!
Alle andre oplysninger om Johanne, hendes tidl. mand og søn og hans familie og Jørgen Larsen har jeg!
Det eneste jeg ikke ved, er, om Johanne evt. blev adopteret af Jørgen Larsen?
Jeg skal have fat i hans skifte ved lejlighed, når jeg kommer til København - måske finder jeg mere der?
mvh
Jonna

Anne Mortensen

Hun opgiver i Danmark at være datter af Jørgen Larsen,

Hvor har du denne oplysning fra ?
Venlig hilsen
Anne Mortensen - 2770

Elin Madsen

Hej

På Politiets registerblad står, at hun bor hos faderen i Helgesensgade. Det er samme adresse som Jørgen Larsen.

Mvh
Elin

Anne Mortensen

De bor også på samme adresse i 1.5.1896 Visbygade 12
Mener at huske at hun føder barnet  i 1898 med navnet Rasmussen.
---------------------------

Mon ikke det er en skrivefejl - hos Faderen.
-----------------------------

Ser nu at jeg tog fejl af hvem der døde på Skt. Hans Hosp.  ;)
Venlig hilsen
Anne Mortensen - 2770

Anne Mortensen

Søn Liv er født

Skt. Jacob 1895-1901
30.10.1898 - døbt 1.7.1900
opslag 190

er født i ægteskab
Alfred Rasmussen
Johanna f. Larsen - det er mærkeligt med det efternavn

Jørgen Larsren er en af fadderne.
-----------------------

Mon ikke parret Rasmussen begge har boet hos Jørgen Larsen  og Johanna er blevet der med sønnen efter manden er rejst ?
Venlig hilsen
Anne Mortensen - 2770

Jonna Olund Henningsen

Kære alle!!
Jo det er særdeles mærkeligt med efternavnet "født Larsen" som Johanna opgiver, men hun må jo have haft en grund til det.
Som nævnt tidligere, har jeg alle andre oplysninger.
Johanna og Alfred Rasmussen bliver skilt mens han er i USA. Hun tager navneforandring til Kronstam. Sønnen Liv Kjælman (opkaldt efter sin morfar! i Sverige) hedder nu også Kronstam. Gifter sig og får tre børn (Jessie, Allan, Henning (balletdanseren)) osv. osv.
Alfred kommer til Danmark igen, tager navneforandring til Rudland, bliver gift igen og får et par børn.

I øvrigt forsvinder Johanna Kronstam for mig efter FT 1921, hvor det kun er sønnen og svigerdatteren, der bor i Thyrasgade 12,1. Måske kan nogen hjælpe med at finde hende??
Og tak for alle indlæg!!
Hilsen
Jonna

Anne Mortensen

Hej

Som nævnt tidligere, har jeg alle andre oplysninger.

Ja, men det har vi ikke og når vi støder på oplysninger får vi bare at vide - dem har jeg - lidt ærgerligt
at have søgt forgæves.

Derfor opgiv alle oplysninger fra start.

De 2 sidste oplysninger hvor de har skiftet navnet til Kronstam har jeg fundet Pol.reg, men hvis du syntes de er nødvendige må du selv vise linket her i Forum.

Har du søgt hende død i Skt. Stefan ?
Venlig hilsen
Anne Mortensen - 2770

Jonna Olund Henningsen

Hej Anne.
Jeg har taget din kritik til mig. Jeg har ikke brugt DIS meget, men fremover skal jeg nok sørge for at alt, hvad jeg har af oplysninger og kilder kommer med, når jeg spørger om noget. Jeg troede blot ikke det var nødvendigt for spørgsmålet om adoption af voksen kvinde i 1800-tallet.
Ja, jeg har søgt i Skt. Stefan.
Men tak for al hjælpsomhed!
mvh
Jonna