Søger oplysninger om Anders og Ane Nielsen fra Horne på Fyn

Startet af Bjarni Stagge, 03 Jun 2014 - 21:38

Forrige emne - Næste emne

Bjarni Stagge

Hej.
Er der nogen der kan hjælpe mig med oplysninger om min oldefar og oldemor Anders Nielsen og  Ane Nielsen, født Rasmussen.
Anders Nielsen var født den 3. september 1853 i Horne by. Han døde den 11. august 1891 i Faaborg, muligvis på grund af en ulykke. Anders Nielsen var tilsyneladende Handelsmand i Faaborg.

Ane Nielsen f. Rasmussen, er født den 26. december 1848 i Horne By. Hun Døde den 13. juni 1928 i Sejersminde skole, Vestervig, hvor hun var på besøg hos sin datter.

Ane Nielsen rejste efter Anders Nielsens død til København, hvor hun forsvandt for mig. Inden sin død boede hun tilsyneladende i Baggensgade 21 C eller D, men jeg har ikke kunne få denne adresse beskæftiget af folketællingerne.

Anders og Ane havde følgende børn:

Kirstine Nielsen født den 27. juli 1881 i Horne,
Rasmine Nielsen ( gift Jacobsen) født den 21. juni 1884 i Svanninge,
Niels Nielsen (tog navneforandring til Stagge) født den 5. september 1886 i Svanninge Mark,
Johannes Nielsen (tog navneforandring i Norge til Stage) født den 17. april 1889 i Svanninge Mark.

Er der nogen der kender noget til denne familie, vil jeg meget høre fra jer.

Jeg er navnlig meget interesseret i at få nogle oplysninger omkring, Anders Nielsens død.

Ellen Marie Kaae

I kirkebogen for Fåborg 1888-92, opsl. 88, nr. 21, finder du Anders Nielsens død. Det fremgår, at han var kreaturhandler, og at han også brugte efternavnet Stage.
Venlig hilsen

Ellen Marie Kaae

Bjarni Stagge

Hej! Ellen Marie Sørensen.
Mange tak for dit svar. Jeg har en kopi af omtalte kirkebog, så jeg kender godt dødsdatoen, men er meget interesseret i, at finde frem til, hvordan han døde. Jeg har hørt, at døden indtraf efter et sammenstød med en vogn, men ved ikke om det passer.

Mvh. Bjarni