Tugt- rasp- og forbedringshus -fangeoversigt ?

Startet af Merete Skauge, 03 Maj 2014 - 15:19

Forrige emne - Næste emne

Merete Skauge

Hej Dis!

En af mine slægtninge dukker op som Rasphusfange i folketællingerne. Det var jo lidt af en overraskelse!

Jeg ved slet ikke om man kan bede om hjælp til at finde ham i fangefortegnelserne?

Jeg tænker, at han muligvis kan være i nedenstående fangefortegnelse?

Hans navn er Søren Pedersen, født i Slangerup, Lynge-Frederiksborg, Frederiksborg d. 7.maj 1801. Ud fra folketællinger kan man se, at han på et tidspunkt mellem 1840 og 1845 kommer i Rasphus (tror, at det er i første halvdel af denne periode). Han er først at finde i frihed hos sin familie i Ferslev, Horns, Frederiksborg på et tidspunkt mellem 1850 og 1855.

Jeg er nysgerrig efter hvad han er straffet for og hvor længe han var i Rasphus?

Mon jeg kan få hjælp til at finde ham? Det ville være rigtigt dejligt!

Mvh Merete Skauge

Arkivinstitution:  Rigsarkivet
Arkivskaber(e):  Tugt-, Rasp- og Forbedringshuset på Christianshavn
Arkivserie:  Diverse fangefortegnelser  1790-1879
Eksemplar:  Original, Papir m.m.
Indhold fra:  1790 
Indhold til:  1879 
Indhold beskrives med:  Dato (år, måned, dag)
Nr:  460-258
   
Det valgte er i en fysisk enhed med etiketteksten:


Arkivnummer:
DK-058
Arkivskaber:
, Christianshavns Straffeanstalt
Arkivserie:
Diverse fangefortegnelser
Indhold:
1790 - 1879
Løbenummer:
460-258
Stregkode:
8007492721


Magasinopstilling:
21+Høj3+3+21+08+10+4

Erik Mortensen

Hej Merete.

På Slangerup Lokalarkiv har en af de andre frivillige medarbejdere affotograferet "Hillerød Byfoged og Frederiksborg Birk", "Strafferegistre 1838 - 1896" og heri kan jeg ikke finde ham, desværre.

Det kunne tyde på, at han har haft fast bopæl i et andet amt (København eller Roskilde?) og dermed findes i deres registre, eller at forbrydelsen er foregået i flere amter.

De sager jeg kender til, er fra 1860'erne (Slangerupske Commissiondom af 23 juli 1868) og her bliver forbrydelserne netop begået i både Københavns- og Frederiksborg amter.

En anden stor sag på de kanter var Ejby-mordet i 1842, som også afslørede andre lovovertrædelser. I den forbindelse blev der ligeledes nedsat en "Commissionsdomstol", så måske ad den vej kan du finde noget.

Venlig hilsen

Erik Mortensen.





Erik M

Merete Skauge

Hej Erik Mortensen.
Tak for dit svar.
Min slægtning bor netop med sin familie i Venslev by i Ferslev sogn, Horns herred i Frederiksborg amt, hvor forbryderne fra Ejby mordet kom fra. Jeg har læst lidt om mordet på nettet, og kan ikke finde en direkte relation til mordet, men, som du selv siger, kan han være blandt de mange anholdte i forbindelse med den efterfølgende "oprydning" i Venslev by. Byen har åbenbart været den rene røver-kule, og jeg kan forstå at hele 41 personer blev arresteret for forskellige forbrydelser i samme skynding.
Mon du kan fortælle mig, hvor jeg kan finde arkivalierne for den omtalte Commisionsdomstol, hvor også andre lovovertrædelser blev afsløret? Det er en vældigt spændende historie, som jeg glæder mig til at undersøge :-)
Mvh Merete Skauge.