Søger oplysninger om Maren (Marie) Cathrine Hundevadt, Bjert og Sdr. Stenderup

Startet af Erik Rødsgaard Jensen, 03 Apr 2014 - 11:48

Forrige emne - Næste emne

Erik Rødsgaard Jensen

Mine tipoldeforældre på min mormors side hed Hans Christian Hansen Mathiesen, født 18/8 1859 i Tyrstrup, Sønder Tyrstrup, Haderslev amt, samt Elise Cathrine Rødsgaard, født 26/11 1859 i Sønder Stenderup. Elise døde i en ung alder, 24/3 1898 i Sønderskov, Sønder Stenderup. Ægteparret boede i Elises forældres hus, der i dag hedder Koglehuset i Sønderskov. Hans dør 25/10 1929 i Sønder Stenderup. Gravstedet på Sønder Stenderup kirkegård eksisterer i dag og er fredet.

Mit indlæg drejer sig om en husbestyrerinde, som Hans fik ansat, efter Elises død. Hun blev føddt den 2/2 1866 og døbt Maren Cathrine Hundevadt. Moderen var tjenestepige Maren Mortensen og udlagt barnefader var tjenestekarl Laurits Petersen Hundevadt. Maren ændrede senere fornavn til Marie og jeg har Marie boende i flere folketællinger i huset helt frem til at Hans dør. Endelig kan jeg oplyse, at Marie ved sin død den 13/6 1945, blev begravet i samme fredede gravsted som Elise og Hans, blot med en ekstra sten eller flise, lagt på jorden ved siden af gravstenen.

Hvis der skulle sidde nogen der kender noget til denne Marie eller Maren Hundevadt, vil jeg meget gerne høre fra dem.

Med venlig hilsen
Erik Rødsgaard Jensen
Med venlig hilsen

Erik Rødsgaard Jensen


Erik Rødsgaard Jensen

Hej Heidi.

Tak for det tilsendte, som jeg har i mine arkiver. Jeg har alle FT også, men søger oplysninger fra nogen der måske ved lidt mere om denne Marie eller Maren. Det ser lidt besynderligt ud, at hun er begravet på samme gravsted som hendes arbejdsgiver. Man kan jo gætte sig til mange historier og der kan da sikkert også have været tale om, at Marie blot var "mere" end kun husbestyrerinde. Men hvis der nu var nogen der forskede i denne Hundevad(t) familie, ville jeg måske komme en forklaring nærmere.

Men tak for svaret Heidi.

Med venlig hilsen

Erik
Med venlig hilsen

Erik Rødsgaard Jensen