Grimstrup, FT 1850

Startet af Hanna Ammitzbøll, 14 Okt 2010 - 10:55

Forrige emne - Næste emne

Hanna Ammitzbøll

På AO ser jeg i FT 1850 for Grimstrup, nederste husstand, at der er en datter, Niels Sine, på 13 år.
Om hende står der, at hun opholder sig hos moderen - men der vist en linje mere, som hører til hende. Hvad står der? Jeg tror, det begynder med Dagleieren......
Med venlig hilsen
Hanna Ammitzbøll

Elin Madsen

Hej

Du glemte vist opslagsnummeret i farten. Der er 29 at vælge imellem.

mvh
Elin

Hanna Ammitzbøll

Hej Elin.
Tak fordi du gjorde mig opmærksom på, at jeg havde glemt opslagets nummer. Det er 24.
Altså: Folketælling 1850, opslag 24 i Grimstrup.

Thomas Kryhlmand

Her er, hvad indtasteren på DDD, dda er nået frem til:

Ribe, Skast, Grimstrup, Roust Bye, 13 et huus, 92-F2, FT-1850, C2744
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Ane Lauridsdatter 71  Enke  lever af sin Aftægt Grimstrup Sogn
Søren Nielsen 40  Fraskilt  hendes Søn, Daglejer Grimstrup Sogn
Niels Sine Sørensen 13  Ugift  opholder sig hos Moderen. Grimstrup Sogn

Svært at være uenig med indtasteren.

VH Thomas

PS: Jeg vælger lige at abonnere på tråden for at se, om du har læst indlægget. Så vil du kvittere, Hanna, bør du skrive et nyt indlæg. Nøjes du 'bare' med at ændre overskriften, modtager jeg ingen besked.
   

Hanna Ammitzbøll

Tak for svaret, Thomas.
Jeg har også set den "oversatte" udgave. Men har jeg ikke ret i, at der er en linje mere, som fortæller noget om datteren? Jeg synes, der er en streg, der indikerer det.
Hilsen fra Hanna

Thomas Kryhlmand

UPS - det har du da ret i, Hanna.

Dér læser jeg: Dagleierens Datter som af ham forsørges.

VH Thomas

Hanna Ammitzbøll

Tak. Så var der vist heller ikke mere i denne tilførsel.
I de næste 2 indlæg bevæger jeg mig længere tilbage i slægten, og det bliver værre og værre at tyde.
Hilsen fra Hanna