Kirsten Andersdatter

Startet af Ejgil Hedegård Pedersen, 05 Jan 2014 - 11:13

Forrige emne - Næste emne

Ejgil Hedegård Pedersen



   Hej alle!

   Jeg leder efter min tipoldemor, som hed Kirsten Andersdatter og var
   født i Knebel sogn på Mols, hun var født d. 26-3-1804, hun blev gift d.
   25-2-1826 i Agri kirke med Jens Christian Nielsen, det sidste jeg kan
   finde om hende, er i ft.1880 da bor hun hos en søn i Grønfeldt og kalder
   sig Kirsten Jensen f. Andersen er 76 år.
   Ft.1880 Randers amt, Mols herred, Agri sogn opslag 22 stk. 11.
   Jeg håber der er nogen der kan og vil hjælpe mig med at finde hendes død.

   Med venlig hilsen       Ejgil Pedersen.

Alice Oppenheim

#1
Hej!

Jeg smækker lige FT-1880 på, så vi kan se hende:

Randers, Mols, Agri, Grønfeldt by, et Hus, 31, FT-1880, D4798
Niels Peter Jensen    30    Gift    Husfader, Dagleier       *her i Sognet
Jensine Jensen f. Andersen    22    Gift    hans Hustru       Draaby, Randers Amt
Anders Peter Marinus Andersen    3    Ugift    hendes Søn       Feldballe, Randers Amt
Jens Kristian Jensen    1    Ugift    hendes Søn       *her i Sognet
Kirsten Jensen f. Andersen    76    Enke    Husfaders Moder, der af ham forsørges *her i Sognet


Bare en tanke: — Husfader, Niels Peter Jensen, er "daglejer" og en flytbar størrelse. Flytter han kort efter denne tælling til et andet sogn, og tager han Gammelmor med, således at hun er død i et andet sogn? — Eller går hun på tur mellem flere børn, så hun er død i et andet barns hjem?

Knud Erik Balle

Hej Alice og Ejgil

Første del af Alice's teori er nu tilbagevist:

Niels Peter Jensen er stadig daglejer i Grønfeldt, Agri sogn i 1890, men moderen er der ikke længere.

AO: FT 1890 – Randers, Mols, Agri, opslag 47, nr. 7

Jeg kan heller ikke finde hende død i Agri sogn.

Så anden del af Alice's teori må efterprøves: Er hun hos et andet barn i et andet sogn?

Med venlig hilsen
Knud Erik Balle

Ejgil Hedegård Pedersen



   Hej Alice!

   I ft. 1890 er Niels Peter Jensen med familie stadig boende
   i Grønfeld, han er da 40 år, men hans mor er der ikke.

   Venlig hilsen      Ejgil Pedersen.

Ejgil Hedegård Pedersen



   Hej Knud Erik og Alice!

   Ft.1901 er Niels Peter Jensen Høker = købmand i Grønfeld.

   Venlig Hilsen     Ejgil Pedersen

Knud Erik Balle

Hej Ejgil

Hvis du har forsket i denne familie, er dette ikke nyt for dig. Men jeg prøver at lokalisere andre børn, som Kirsten Andrsdatter kunne bo hos efter februar 1880.

Øvrige børn:
Niels Peter Jensen, født 2. maj 1826 i Agri – død 5. november 1845 i Agri
Rasmus Jens Christiansen, født 12. januar 1829 i Agri – konf. 1843 i Agri – tjenestekarl i Agri
Anders Christian Nielsen, født 4. juni  1831 i Agri sogn – konf. 1846 i Agri – afgang 1852 til Thorsager
Niels Jensen Nielsen, født 4. juni 1835 – død 29. august 1844
Johan (Johannes) Hendrik Nielsen, født 7. maj 1837 i Agri sogn – konf. 1853 i Agri – afgang 1853 til Feldballe
Carl Jensen Nielsen, født 8. november 1839 i Agri sogn –
Jeg ved ikke, hvad der blev af Carl. Han er i FT 1850.

Med venlig hilsen
Knud Erik Balle

Ejgil Hedegård Pedersen



   Hej Knud Erik !

   Anders Christian Jensen bor ned familie i Agri 1860.

   Johannes Henrik Nielsen flytter med familie til Elsted i 1865,
   det er på den anden side af Kaløvig.

   Venlig hilsen   Ejgil Pedersen

Ejgil Hedegård Pedersen



   Hej Alice og Knud Erik!

   Tak for jeres interesse for at hjælpe mig med at finde min tipoldemor,
   Kirsten Andersdatter fra Grønfeld på Mols, jeg har fundet hende, hun
   døde hos en søn Johannes Henrik Nielsen d. 26-10-1884 i Egå 82 år.

     Venlig Hilsen      Ejgil Pedersen

Alice Oppenheim

Godt du fandt hende!
— Og tak for tilbagemeldingen :)