hvor skal jeg lede efter en person, der betegnes som "uden Forstandsevner"

Startet af Birthe Hollingbery, 24 Nov 2013 - 14:29

Forrige emne - Næste emne

Birthe Hollingbery

Det drejer sig om min oldemors yngre bror, Rasmus Nicolai Pedersen/Petersen født 1874 i Odense.

I FT 1890 Odense købstad Overstræde 8 (opslag 30) står Rasmus kategoriseret som "uden Forstandsevner (idiot)".

Det er nok derfor, jeg ikke har kunnet finde ham konfirmeret. Nu kunne jeg godt tænke mig at finde hans dødsdato og sted. Men hvor skal jeg lede?

Venlig hilsen
Birthe 

Hans Poulsen



Hej Birthe

finde hans dødsdato og sted


- Tit står der i folketællingerne, at et medlem af famlien er sinke, åndssvag eller lignende; men hvor familien alligevel prøver at klare situationen selv og undlader at sende vedkommende på institution.

- Udtrykket *idiot* ville tidligere blive benævnt som *åndssvag*, og de institutioner, som personen blev anbragt på, hed ligefrem åndssvageanstalter. I min barndoms nabosogn lå Aandssvageanstalten i Vodskov, Kær herred. En bygningsmæssig smuk institution i Hammer Bakker.

Rundt om i landet var der andre åndssvageanstaltninger, men om der i de dage var, hvad vi i dag ville kalde *frit sygehusvalg*, véd jeg ikke, men jeg kunne forestille mig, at alumnerne fortrinsvis kom fra amtet og muligvis naboamterne.

Om Rasmus blev konfirmeret, mens han opholdt sig på en institution, ved jeg ikke; men selv om han var døbt, havde han, hans forældre eller værge lov til undlade konfirmation i det hele taget. Med grundloven af 1849 havde vi fået  religionsfrihed.

Prøv at følge forældrene i en eller flere folketællinger for at se, om Rasmus senere tager ophold hos dem.

Trods sit intellektuelle handicap kunne Rasmus nemt være blevet en gammel mand, så jeg finder det for tidligt at begynde at gisne om, hvor og hvornår han døde.

Venlig hilsen
Hans
Med venlig hilsen
Hans Poulsen
1804 Frederiksberg C

Bliv medlem af DIS-Danmark. Det koster kun 200 kr. pr. år - det vil sige ca. 55 øre pr. dag

Mette Lund

#2
Hej Birthe

Mandshjemmet i Brejning ved Fredericia kunne være en mulighed. Det blev ganske vist først etableret i 1899, men er måske værd at kigge på. Jeg har selv fundet en slægtning der. Han døde der som kun 16-årig, men blev begravet i forældrenes sogn.

Tilføjet: jeg tror, du skal lede i Gauerslund sogn. Det var i hvert fald der, jeg fandt min slægtning.

Mvh.
Mette

Birthe Hollingbery

Først vil jeg sige mange tak for svarene.

Jeg kan jo se, at forældrene stadig har Rasmus hjemme , da han er 15 år. Men han er ikke sammen med dem i den næste FT (1901).

Jeg har prøvet at finde ham blandt de døde i Odense indtil 1901, men uden resultat. Jeg har det problem, at jeg ikke kan finde ret mange af hans søskende efter konfirmationen - de er spredt for alle vinde. Min oldemor kommer til København, 'én søster rejser rundt som kokkepige bl.a. Tyskland og København én bror tager en tur til Amerika og tilbage igen; men ellers har jeg endnu ikke fundet deres videre skæbne.

Jeg vil prøve Brejning ved Fredericia.

Venlig hilsen

Birthe

dorte frandsen

Hej Birthe!

Du kan prøve de kommunale arkivalier!
Han kan have fået hjælp fra fattigvæsenet, senere det sociale udvalg. Han kan både stå under sit eget navn, men også som sin fars søn.
Hvis han er kommet på institution vil hans forsørgelseskommune have betalt gildet, og det vil fremgå af protokoller og regnskaber. Hvis han er død, kan det også stå i protokollerne.

Med venlig hilsen Dorte

Birthe Hollingbery

Hej Dorte

Tak for dit forslag. Det er meget muligt, at familien og især Rasmus er behandlet af kommunens fattigudvalg.

Jeg går ud fra, jeg må drage til Odense for at finde de relevante arkivalier?

Jeg har ledt efter ham i Ft 1901 i de Kellerske Anstalter, Brejning; men der er han ikke.

Jeg kan tilføje, at hans mor dør i Odense i 1904. Senere kommer hans far til København, hvor han bor hos mine oldeforældre, til han dør.

Hvis jeg kunne finde hans øvrige søskende, kunne jeg måske finde ham der; for det er jo rigtigt, hvad hans siger: han kan sagtens være blevet gammel.

Med mindre jeg får andre ideer, bliver det til et besøg i Odense.

Venlig hilsen

Birthe

Hans Poulsen



Hej Birthe

100 meter fra min bopæl, på grænsen mellem Frederiksberg og Københavns kommuner lå og ligger prof. Meldahls flotte bygning, Idiotanstalten, som du kan læse om her

http://clausib.blogspot.dk/2013/11/idiotanstalten-rahbeks-alle-valby-bakke.html#!/2013/11/idiotanstalten-rahbeks-alle-valby-bakke.html

Bygningen ligger der som nævnt fortsat, men  nu er det By Malene Birger, der residerer i ejendommen, og hun er ingenlunde en sinke.

Måske var Rasmus alumne på Idiotanstalten. Da jeg var ung og smuk, var der fortsat et skilt på bygningen, der forkyndte, at det var en Idiotanstalt for drenge.

Bygningens nabo er Kamma Rahbek Museet - en perle af en bygning, der er et besøg værd.

Venlig hilsen
Hans
Med venlig hilsen
Hans Poulsen
1804 Frederiksberg C

Bliv medlem af DIS-Danmark. Det koster kun 200 kr. pr. år - det vil sige ca. 55 øre pr. dag

Vivi Winther

#7
Hej, kan se de har flere børn, hvor mange er de?? I 1869 12 feb en søn og 1871 26 nov en datter da boede de Sct Jørgensgade 11 Odense.  

FT 187o Odense, Overstræde - Skibhusvejen opslag 370

FT 1880 Odense Sct Jørgensgade opslag 19 - her uden Karen som formentlig er ældste datter -

1885 bor de Nedergade 41 ved datteren Elisabeth´s Konfirmation
1884-1891 Odense Vor Frue, Odense, Odense opslag 96

Det var meget almindeligt, at hvis man beholdt barnet hjemme og forældrene feks. pga alder ikke længere kunne magte opgaven, var der en søskende der tog over og barnet flyttede ind der.

Brejning kan være svær, for de sendte børn videre til familier der ville have dem i tjeneste.

I Øvrigt Rasmus Nicolai Pedersen f 18 juni 1874
1863-1875 Odense Vor Frue, Odense, Odense opslag 176

Johanne  Marie Rasmussen f Christensen død 25 april 1904  -adr. Frue Kirkestræde 11-
1892-1918 Odense Vor Frue, Odense, Odense opslag 250


Mvh

Vivi
"Intet er umuligt for den der bevarer viljen i hjertet"

Lis B. Jensen

Hej Birthe

Måske kan skiftet/dødsanmeldelsen efter moderen fortælle hvor han er. Hans arveandel vil sikkert være at finde i Overformynderiet
Lis B. Jensen
* * * * * * * *
Ses i Legacy Forum: http://legacydansk.com og
https://vordingborglokalarkiv.dk/

Hans Chr. Baagøe

Hej

En anden, lidt mere lokal mulighed er Middelfart. Det kom nok an på, hvilken del af forstanden, han manglede, eller om der også var andre problemer, for Risskov ved Århus er også en mulighed. Det var ikke altid det sted, der lå nærmest, de kom til, hvilket jeg har fler eksempler på.

Har du søgt i skiftet efter faderen? Eller dør faderen så sent, at du ikke kan se det på AO?

Venlig hilsen
Hans Chr. Baagøe

Lis Petersen

Hej Birthe!

Ebberødgård i Birkerød kunne også være en mulighed.
Her findes en FT fra 1901 med navne og fødselsdatoer på alle Alumnerne, som de blev kaldt.

AO Folketællinger:
Frederiksborg amt - Lynge-Kronborg herred. – Birkerød sogn (version 1/2)
Opslag 880 til 942.

Min bedstemors lillebror som var født i Vendsyssel, døde i 1898 på Ebberødgård som 8-årig.

Vh Lis.


Lis Petersen - 3000

Lis B. Jensen

Hej

Oringe, Vordingborg Landsogn er også en mulighed

Sct. Hans Hospital i Roskilde en anden mulighed
Lis B. Jensen
* * * * * * * *
Ses i Legacy Forum: http://legacydansk.com og
https://vordingborglokalarkiv.dk/

Birthe Hollingbery

Mange tak til alle, der er kommet med forslag og uddybende kommentarer. der er nok at tage fat på.

Jeg har set skiftet efter faderen - der var intet nævneværdigt, ej heller var der adresser på hans børn - og det var faktisk det, jeg var mest interesseret i på det tidspunkt.

Da jeg var barn, boede jeg i Buddinge, i det efterhånden ikke alt for landskabeligt smukke Sokkelund Herred. Men i nabolaget lå allerede dengang Lillemosegård - hvad der blev betegnet som åndsvageanstalt. Vi så jævnligt nogle af beboerne, når de f.eks. var i forretninger for at bruge deres lommepenge; ligeledes, når de var i marken, hvor der nu er til- og frakørselsramper for motorringvejen. Så det er måske også en mulighed.

Som jeg tidligere har nævnt, ved jeg ikke så meget om, hvor de 8 søskende flyttede hen. Det er svært, når man hedder Pedersen til efternavn, bor i Odense, og flytter hjemmefra. Jeg vil prøve at opspore, om søstrene blev gift i Odense. Den ældste Karen Kirstine blev kokkepige, og flyttede rundt, forblev nok ugift. Den næste Anne Sofie, var min oldemor. Hun flyttede til København. Gav husly til en bror, Carl Christen, da han vendte hjem fra Amerika, og til deres gamle far fra 1910 til han dør i 1915. Dette blot for at vise, at de havde hjerterum i den familie; men jeg ved ikke, hvad der er sket med den evnesvage bror. Og jeg er nysgerrig.

Jeg leder fortsat, så tak for alle forslag.

Venlig hilsen
Birthe

Lis B. Jensen

Hej Birthe

Ved min tipoldemors død i 1903 - har jeg i OJ-Jornalen fundet en henvisning - hvor det er angivet at hendes nye mand ønsker at hensidde i Uskiftet bo med hendes barn af tidligere ægteskab og deres fælles barn.

Jeg tænker om der kunne være noget at finde der for dig?

Blot en mulighed måske
Lis B. Jensen
* * * * * * * *
Ses i Legacy Forum: http://legacydansk.com og
https://vordingborglokalarkiv.dk/

Vivi Winther

Hej så lige du skrev faderen først flytter til Kbh 1910  ;), hvor er han fra FT 1901 til 1910 i 1906 er han ikke på sidste fælles adresse Frue Kirkestræde 11, Odense??

Mvh

Vivi
"Intet er umuligt for den der bevarer viljen i hjertet"

Birthe Hollingbery

God morgen.

Vivi, FT 1902 bor Peder Rasmussen (faderen) sammen med moderen  Kirkestræde 9.
,
Jeg ved ikke, hvor han er i 1906. Jeg er derfor gået i gang med at lede efter de andre døtres vielse, for at se, om han bor hos en af dem.

Hvor sønnerne bor, ved jeg heller ikke - det er svært at lede efter personer, der hedder Pedersen eller Rasmussen, og som flytter meget rundt. De bor jo ikke nødvendigvis i Odense.

De seneste folketællinger er mig bekendt ikke digitaliseret, og jeg har kun fundet familien i Odensedatabasen i 1880. Men jeg leder videre - vinteren varer jo længe endnu.

Lis, Jeg kan ikke se, at der findes OJ journaler fra Odense online. Men det er godt at få så mange ideer som muligt.

Venlig hilsen
Birthe


Hans Poulsen


Hej Birthe

De seneste folketællinger er mig bekendt ikke digitaliseret,

Det er muligt, at vi taler forbi hinanden, men så er grunden helt givet, at jeg ikke har været omhyggelig nok med at læse hver eneste linje i denne tråd.

Hvis du med *digitalisering* mener, at folketællingerne er lagt ud på Internettet i Arkivalieronline (AO), kan jeg nævne, at helt frem til ft. 1930 kan du finde dem på AO for Odenses vedkommende.

Jeg har lige tjekket for en sikkerheds skyld og valgt et gadenavn i Odense, der er nemt at huske og ganske så sjovt, Mageløs.

1930
AO
Odense amt
Odense købstad
Gade: Mageløs

- og den er go' nok.

Du kan ikke så godt lide sen-navne; men vi er flere, der er gået gennem livet med ét af dem, og helt umulige er de nu ikke. Måske skulle jeg skifte til Hollinbery, men navnet er givetvis beskyttet. Tilbage står så at gifte mig med en Hollingbery og tage konens efternavn. Det vil jeg overveje.

Jeg har en tyrkertro på, at det nytter at tjekke samtlige de folketællinger, der er til at komme i nærheden af. Der gemmer sig tit en god oplysning i en folketælling.

Venlig hilsen
Hans
Med venlig hilsen
Hans Poulsen
1804 Frederiksberg C

Bliv medlem af DIS-Danmark. Det koster kun 200 kr. pr. år - det vil sige ca. 55 øre pr. dag

Lis B. Jensen

Hej Birthe
Du skriver:

Citat fra: Birthe Hollingbery [1368] Dato 25 Nov 2013 - 08:46

Lis, Jeg kan ikke se, at der findes OJ journaler fra Odense online. Men det er godt at få så mange ideer som muligt.


Jeg mente du kunne prøve at kigge i København - da det jo er der faderen bor til sidst
Lis B. Jensen
* * * * * * * *
Ses i Legacy Forum: http://legacydansk.com og
https://vordingborglokalarkiv.dk/

Birthe Hollingbery

#18
Hans, jeg har absolut ikke noget imod -sen navne, faktisk har jeg i perioder af mit liv misundt folk med et -sen navn, for de er som regel fri for altid at skulle stave efternavnet og forklare, hvor navnet kommer fra. Før jeg hed Hollingbery hed jeg Tesch, og det er ikke spor bedre.

Men det er ulige nemmere at søge efter personer med et mere sjældent navn, for så kan man google etc.

Hvad jeg mente er, at folketællinger efter 1880 vist ikke er digitaliseret og søgbare på DDD.DDA, jeg ved godt,de er fotograferet og ligger på AO.

Lis, tak for den nyeste besked. Jeg må prøve OJ journalerne.

Venlig hilsen

Birthe

Vivi Winther

Undskyld Birthe, jeg beklager jeg skrev forkert jeg mente fra FT 1906  til 1910, men du må jo have ham i FT1911 står der ikke der (måske) hvor han kommer fra??

I FT 1901 Odense, Frue Kirkestræde opslag 15 får du oplyst de er viet i 1866 har 4 levende børn og 1 død, dette kan jeg blot ikke lige se stemmer, da de har mere end 5 børn ialt mindst 8....

Ved FT 1880 står der ej Rasmus Nicolai fejler noget.

Hvem har du både fødsel og død på?? Rasmus kan jo reelt have levet i 1968 og dermed fået Cpr nr dette vil jo være en mulighed, at ofre de kr 50-60 på din lokale Borgerservice for at få denne info, således spares vinteren på søgning efter ham  ;), du skal blot medbringe navn, fødselsdata på ham.

Til Hans behold du nu dit Nordjyske Poulsen, mit Winther er fra hvor du har trådt dine barnesko Nordjylland  ;)

Mvh

Vivi





"Intet er umuligt for den der bevarer viljen i hjertet"

Birthe Hollingbery

Hej Vivi.

Jeg har også undret mig over denne FT 1901. Hvem regner de ikke med?

Jeg har fundet følgende børn af parret:

Karen Kirstine f. 27 november 1863 - hende finder jeg i politiets registerblade som kokkepige flere steder.

Anne Sophie f. 22 juni 1866 - 1. februar 1934 - min oldemor.

Carl Christen f. 12 februar 1869 - er i FT 1906 hos sin søster og dennes mand i København, Holmbladsgade 28. I bemærkningerne står at han er hjemkommet fra Amerika, rejst til Amerika 1892.

Elisabeth Margrethe f. 6. oktober 1871.

Rasmus Nicolai f. 18 juni 1874. hovedpersonen i denne tråd.

Jørgen G. Valdemar f. 1. juni 1877.

Marie Christine f. 14. september 1878

Anders Julius f. 12. februar 1882.

Desuden havde moderen Johanne Marie et barn med en anden mand i Allested, hvor de kom fra. Hans  fødsel, konfirmation og død har jeg. Derimod har jeg endnu ikke fundet de andre børns videre skæbne.

Venlig hilsen

Birthe






Birthe Hollingbery

Gitte

Du er da bare fantastisk til at finde personer i København. Du må have ret i alle tilfælde, selvom Anders Julius har et år forskudt. Jeg mener, jeg forrige år forsøgte mig frem med politiets registerblade; men da fik jeg ikke noget "hit".

Så mange tak. Jeg skal derfor ikke lede efter vielser i Odense.

Jeg har set efter Rasmus i FT 1901 i Ebberødgård og Oringe - uden resultat. Han er heller ikke hos mine oldeforældre i København.

Jeg har nu fået mange gode forslag, som jeg vil se nærmere på.

Venlig hilsen
Birthe

Birthe Hollingbery

en opdatering.

Jeg har nu ledt efter Rasmus på Lillemosegård og på åndsvageanstalten Gl. Bakkehus - forgæves.

Venlig hilsen
Birthe

Jørgen Green

Hej Birthe

Måske skulle du kigge i de klientkartoteker, som findes i arkiverne for de Kellerske Anstalter på Landsarkivet i Viborg og for Sjællands vedkommende i Østifternes Åndssvageanstalter, Overlægens arkiv på Rigsarkivet i København. Disse to institutioner dækkede hele Danmark. Der findes udmærkede navneregistre.

Registrene omfatter både dem, som var anbragt på institution, familiepleje eller boede hos familien.

Kommunerne var forpligtede til at indberette forstandshandicappede til disse institutioner og havde en økonomisk fordel ved at gøre det, da staten afholdt udgifterne ved forsorgen.



Med venlig hilsen
Jørgen Green

PS. Vær venlig IKKE at bruge funktionen DIS-funktionen »Private meddelelser«, hvis du vil sende et privat mail. Send det til min e-mailadresse: green@grifo.dk

Birthe Hollingbery

Hej Jørgen

Mange tak fordi du henviser til arkivalier, jeg ikke vidste eksisterede. Det er nærliggende for mig at tage til Rigsarkivet, hvorimod Landsarkivet i Viborg må evt vente til efter jul.

Vivi. Undskyld jeg glemte at kommentere dit forrige indlæg. FT 1911 siger, at faderen Peder Rasmussen kom fra Odense. Det hjælper ikke så meget, han kan jo have boet alene og klaret sig selv på en indtil videre ukendt adresse. Det lader til, at hans andre børn enten var i Amerika eller var tjenestepiger, og han kunne vel ikke bo hos dem..

Jeg har for øvrigt tjekket FT 1901 for Lillemosegård; men jeg kan ikke finde ud af, hvilken adresse jeg skal lede efter Sct. Hans hospital - Roskilde amt kommer ikke frem på Ao.

Venlig hilsen
Birthe

Vivi Winther

Hej Birthe, jeg har tjekket Brejning, Melhede og da jeg så sidder og tænker der er jo også Livø, Sølund i Skanderborg er fra 1930erne.

Mvh

Vivi
"Intet er umuligt for den der bevarer viljen i hjertet"