Navneforvirring og -roderi: Jenses eller Jensdatter?

[Keld Herbst]

At forsøge sig som slægtsforsker vil oftest indebære en hel del udfordringer af forskellig art. Én af dem er (efter min mening) at holde et særdeles skarpt øje med den navneforvirring, der forekommer:

1) På slægtsforskeres hjemmesider
2) I kirkebøgerne (Dog kun set 1 gang indtil nu)

Det drejer sig om brugen af udtrykket Jenses, Hanses, Nisses m.v., hvilket i de fleste tilfælde henviser til ægtemanden.

Mit indtryk er, at en del slægtsforskere er faldet i vandet mht. dette. Somme tider opdager man at en kvinde der for eksempel kaldes Maren Jensdatter i virkeligheden er Maren, Jenses kone, som et andet sted i kirkebogen har sit korrekte efternavn anført, for eksempel Hansdatter. Slægtsforskeren har uden at undersøge det nærmere antaget Jenses for at være Jensdatter.

Endda i kirkebøgerne kan denne misere forefindes, dog har jeg kun set et enkelt eksempel indtil nu, nemlig et tilfælde hvor degnen, skolelæreren eller præsten under dåbshandlingen har skrevet "Mette Cathrine Jenses, en ægte Datter af Jens Jensen..." (KB 1777-1823, Hammelev, Gram, Haderslev, opsl. 69), hvor han faktisk burde have skrevet "Mette Cathrine Jensdatter...". Hun er jo kun lige født, og kan derfor ikke være Jenses kone.

Hvis ikke vi er knivskarpe på denne navneforvirring, kan vi nemt komme til at begå fejltagelser, der måske uden videre bliver kopieret af andre, hvilket ikke ligefrem er hensigtsmæssigt. Hvis jeg er i tvivl noterer jeg intet efternavn i Legacy, men tilføjer dette (?) i suffix, så jeg kan se, at der er noget der skal undersøges nærmere. Endvidere tilføjer jeg et notat, hvis der er eventuelle mulige kandidater til et efternavn, og tilføjer altid "Skal undersøges nærmere".

Blot en tanke, som måske kunne hjælpe andre, der ligesom jeg selv, ikke er så garvede endnu.

Mvh Keld

[Pia Odgaard]

Nyttig info, Keld. Tak for det

[Leif Sommerdal]

Sjovt - jeg mindes ikke en eneste gang at have stødt på udtrykket Jenses, Hanses mv.

Hvad der står på slægtsforskeres hjemmesider skal altid tages med et gran salt - og bør som udgangspunkt altid dobbelttjekkes mod de originale kilder fsv det er muligt.

I omtalte KB skrives der oftes Jenses, Christens mv i forbindelse med pigers navne.

Mon ikke vi er ude i en sønderjysk spidsfindighed, der er anvendt. Jeg har som sagt ikke set det før, men har heller ikke aner i omtalte område

[Inger Toudal]

Emnet har været genstand for en interessant diskussion i det gamle forum:

http://www.dis-danmark.dk/forum/read.php?4,116543,116590

Venlig hilsen
Inger Toudal

[Leif Sommerdal]

Tak Inger - min anelse var så ikke helt forkert.

[Keld Herbst]

Tak for jeres "lige på kornet" responser. Inger's link til den tidligere diskussion var ganske rigtigt interessant, og belyser emnet langt bedre end mit eget eksempel. Tak for det.

Det er også interessant hvis fænomenet er rent sønderjysk, hvilket åbenbart er tilfældet. Årsagen må så stå hen i det uvisse.

Mvh Keld

[Leif Sommerdal]

Jeg må lige korrigere:

Det ser ud til at være udbredt i Sønderjylland, men jf Pia Westphal kunne det også opleves på Amager (Dragør) - formentlig inspireret af nederlandsk/frisisk tradition.

Man kunne ligeledes forestille sig, at sønderjyderne var påvirket af tysk tradition. Dette er kun en tese, da jeg ikke har studeret emnet nærmere.

[Keld Herbst]

Nu jeg tænker over det, er der masser af anden navnebrug i Sønderjylland, som jeg ikke mener at have set lige så udpræget ret mange andre steder. For eksempel har jeg en familie i anetræet, der består af Nis Michelsen og Mette Malene Andreasdatter. Alle deres børn bliver kaldt Lauritzen efter Mette Malene's far.

Ikke desto mindre optræder enkelte af dem på senere tidspunkter som forældre, men bliver den ene gang kaldt Lausten (Lauritsen), og en anden gang Nissen, hvilket undrer mig. Disse oplysninger skulle være bekræftet, idet de også findes i Michael Uldall's bog "En Landsby ved Adelsvejen".

Endvidere er der endeløse rækker af Ravn'er, Muurmann'er, Toft'er, Jydsen'er og så videre i kirkebogen for Hammelev for 1777-1823 som jeg nævnte tidligere, hvor jeg løst anslået har 25 hits, og en trediedel af dem er mere eller mindre usikre, af forskellige årsager, ikke mindst navneforvirringen.

Men det er den slags udfordringer, der holder mig fast i denne noget nørdede, men meget spændende interesse. Det er kun godt et år siden jeg begyndte at forske i min brogede og farverige slægt, og har som dette skrives mere end 5400 personer i Legacy. Jeg synes det er skønt, når jeg kan finde en længe søgt begivenhed eller person, men helt enkelt er det bestemt ikke. Jeg har aner i det tidligere preussiske område ved Danzig, aner fra Hannover og Lübeck, en tilgiftet fra Nordmähren, som vistnok er Tjekkiet i dag, en englænder, et par islændinge, en stor mængde svenske aner, samt tilgiftede nederlandske aner, idet min oldefars bror giftede sig med en pige fra Store Magleby. Hun bragte ikke mindre end 1000 personer med ind i mit slægtsforskerprogram, fordi en stor del af disse mennesker havde en klar fordel i at gifte sig med hinanden. De kunne nemlig beholde gårdene og jorden på nederlandske hænder på denne måde.

@ Leif:

Den nederlandske navnetradition er et helt kapitel for sig, da f.eks. Pieter Pietersen Schout's datter kunne blive døbt Grith Pieter Pietersen Schouts, og Raeijer Jacobsen Jansen's datter kom til at hedde Neele Raeijer Jacobsens. Men helt den samme problematik som i Sønderjylland er det ikke. Nederlænderne har blot deres helt egen navnetradition, forskellig fra alt andet jeg har set.

Jeg har aldrig før været specielt god til at have mange bolde i luften, men jeg skal da love for at jeg har vænnet mig til det, efter jeg begyndte som amatørslægtsforsker!

Nå, nok om det...

Mvh Keld

[Mikkel Eide Eriksen]

Hej

Lidt i samme dur har jeg en gammel mælkebestillingsseddel vi fandt i min mormors (født 1914 i Gilleleje) hus. Jeg ved ikke hvem der skrev sedlen eller til hvem, men det er en der forklarer hvordan de er i familie med en "du".

Her er omtalt personer med en lidt tilsvarende navneform, navnlig "Ane Anders Jyde" (identificeret af mig som Anna Nielsdatter 1801-1871, gm. Anders Larsen Jyde) og "Sine Svend Henrik" (uidentificeret).

mvh
Mikkel

[Christian Konstmann Autzen]

Som sønderjyde - og med rødder rent faktisk i det sønderjyske (hertugdømmet Slesvig) - så er jeg selvfølgelig faldet over dette fænomen. Jeg synes nu nok at erindre, at det vel mest er på den østlige del af landsdelen, at det mest forekommer - men uden at jeg lige kan erindre disse sogne.

Det er helt sikkert den enkelte præst, som har benyttet sig af denne skrivemåde.

- Og så det store spørgsmål: Har jeg så bibeholdt denne navneform = nej, jeg har som udgangspunkt ændret til Hansen/Hansdatter eller hvad det nu har været.

Årsagen til dette er så "indlysende", idet jeg så ellers altid ville være lidt i tvivl, samt ikke mindst for at have en form for ensartethed samt også det at kunne finde rette person i min database.

Senest har jeg så et tilfælde, hvor en person havde tilnavnet Hanskone ved sit nye giftermål. Jeg måtte så tilbage for at se, hvem hun så første gang havde været gift med - og rigtigt, en Hans (Mortensen/Martensen); her stod så hendes rette efternavn: Johansdatter. Hun var så datter af Johan Adolphsen Brinck i Daler, Tønder amt.

Hilsen
Christian