Tydning af tekst, Vester Egede Sogn.

Startet af Arne E. Pedersen, 19 Nov 2013 - 16:18

Forrige emne - Næste emne

Arne E. Pedersen

Hej

Opslagene er ikke nemme at læse; men håber på hjælp.

KB på AO Præstø, Tybjerg, Vester Egede 1641-1760

Opslag 262. O Palmar, døbes Anders Hansens søn Christen fra Rønnede barren til --- ------- af??

Under O 4. p. Pasches introduceres 2 personer, den sidste læser jeg, som Anders Hansens kone??

Under O. p. Trin 8. publiceres Kirsten Ibsdatter---------------------------------------?

Under O. 10. p Trint: publiceres Anders Hansen ----------------------- ---------------?

Men en Anders Hansen og Kirsten Ibsdatter giftes i år 1733, opslag 271, venstre side; alle de første opslag er fra 1726; og jeg har ikke fundet en kone til Anders Hansen død; kan det være muligt at de først er blevet gift i 1733???
Venlig hilsen
Arne E. Pedersen
Frederiksværk

Ralph Rasmussen

Jeg læser, FS image 268:

[soltegn, søndag] Palmarum døbtes Anders Hanss Søn, Christen, fra Rønneds baarn til .... Af
holdt til daaben af Ingeborg Lars Hansens i ,,,,  faddere vare Jørgen Hanss, Peder Ols .... M...
Anders .... I Røm... oc Anders Nielss Kone ibm

O 4 p Pasch  introduceredis ...... oc Anders Hanss Kone vid O Palmarum

O  p. Trin 8va disciplineredis Kirsten Jipsdatter for  ..... ....  lagde hun Daniel K...
ud, men nu udlagde hun Hans Andresøns Søn Anders oc  yd... I Menighedens paahør.

O d 10 p. Trin blef Anders Hannss publice absolveret for ...... med Kirsten Jbsdr.

Altså, Christen er ikke et barn af Kirsten Ibsdatter.  Var han det, måtte der stå Daniel Xs søn eller Daniel udlagt som fader.  Anden søndag efter påske var Kirsten disciplinerede for leiermål med 'Daniel fra København'.  Hun har vel tabt barnet.

Soltegn er O med en, hhv. 3 prikker.  Ugedagstegn bruges op gennem toppen af folio 275a, hvor præsten trak sig tilbage.
Med venlig Hilsen
Ralph Rasmussen
<1850 Hammer herred, Præstø

Arne E. Pedersen

Hej Ralph.

Mange tak. Det var en svær tekst at tyde.
Jeg er ikke helt klar over, hvem Anders Hansen er gift med;
det ser ud til at de ikke "opførte sig helt pænt".  :)
Venlig hilsen
Arne E. Pedersen
Frederiksværk

Hans Peter Hansen

Anders Hansen og Kirsten Ibsdatter blev gift 20. september 1730 i Vester Egede

Så deres første barn Christen Andersen blev født 1727 3 år før deres vielse, han døde 1787 i Ulse.

Kirsten Ibsdatter er søster til min ane Hans Ipsen, børn af Jeppe Hansen og Karen Jacobsdatter i Søtorup, Bråby Sogn.
Med venlig hilsen

Hans Peter Hansen

autodidakt slægts- og historieforsker

Hans Peter Hansen

Med venlig hilsen

Hans Peter Hansen

autodidakt slægts- og historieforsker

Hans Peter Hansen

http://ao.salldata.dk/vis1.php?bsid=158589&side=267

hvis nogen kan tyde teksten ved 8 p. Trin og 10 p. Trin ville det være dejligt
Med venlig hilsen

Hans Peter Hansen

autodidakt slægts- og historieforsker

Arne E. Pedersen

Hej Hans Peter Hansen

Mange tak for din oplysning. Det er 3 år siden jeg fik tydet noget tekst, så jeg har lige set på Anders Hansen.
Jeg har også set på oplysninger på Family Search og fundet børnene derfra. Jeg havde kun Christen Andersen, som jeg har fundet født i Ulse Sogn. Og så Pernille født 1730 i Vester Egede Sogn.

Jeg mener Pernille gifter sig efter Niels Andersens død med Peder Jensen, år 1767 i Ulse Sogn. Og der findes 2 folketællinger med dem i Freerslev, 1787 og 1801.

Pernille Andersdatter dør år 1801 den 11. marts, i Freerslev Sogn.

Jeg har en Anders Hansen død i Ulse Sogn, år 1761.

En folketælling i OE-1771, Freerslev Sogn,  med en Anders Hansen, som er død; men hustruen opholdes af datteren.

Men jeg er usikker på om Anders Hansen gifter sig igen og om det er ham som er død i Vester Egede Sogn år 1759 eller Anders Hansen som dør i Ulse Sogn år 1761.



Venlig hilsen
Arne E. Pedersen
Frederiksværk

Hans Peter Hansen

Hej

Jeg vil lige påpege at Anders Hansen findes både som værende fra Rønnede og Vester Egede, den Anders Hansen jeg har er fra Vester Egede. Han var gårdmandssøn og hans far var Hans Andersen, Vester Egede.

Men det er rigtigt at Pernille Andersdatter er, datter af Anders Hansen, Rønnede født 1730. Hun bliver gift med Niels Andersen 1. gang og 2. gang med Peder Jensen. Dør i Freerslev.

Min udlægning:
Anders Hansen og Kirsten Ipsdatter får sammen et uægte barn Magrethe Andersdatter født 1827 i Bråby hos hendes forældre Jeppe Hansen og Karen Jacobsdatter. Hun var på det tidspunkt tjenestepige hos Hans Andersen i Vester Egede.

Først udlægger hun Daniel Kræmmer fra København
Dernæst trækker hun den tilbage og udlægger Anders Hansen, gårdmandssøn i Vester Egede.
Det får hans far til at protestere, men 14 dage efter står Anders Hansen til off. absolution.

Jeg tror at de ikke måtte få hinanden for Hans Andersen, men at det først sker 1733 i Vester Egede, da sønnen Anders Hansen får foden under eget bord.

For øvrigt står Anders Hansen til ansvar i 1733 for en søn Hans med Anne Caspersdatter. Inden han indgår ægteskab med Kirsten Ibsdatter.

Anders Hansen dør 1759
Kirsten Ipsdatter dør 1751
Med venlig hilsen

Hans Peter Hansen

autodidakt slægts- og historieforsker

Arne E. Pedersen

Hej Hans Peter.

Ja, det er jo et godt spørgsmål om Anders Hansen Rønnede og Anders Hansen Vester Egede, er to forskellige personer.

Men kan Anders Hansen og Kirsten Ipsdatter, have fået både Margrethe Andersdatter 1727 og Christen Andersen i år 1727.

Jeg skrev at han var født i Ulse Sogn; men det var en fejl, men jeg har en Christen Andersen og Pernille Andersdatter konfirmeret i Ulse Sogn år 1748.

Så det kan jo være min Anders Hansen fra Rønnede, er flyttet til Ulse, og ikke er ham fra Vester Egede. Men så er han gift med en anden. Og det har jeg ikke fundet endnu. 
Venlig hilsen
Arne E. Pedersen
Frederiksværk