Hvilken dato skriver I når I kun har en dato for dåben?

Startet af Lukas Madsen, 23 Jan 2011 - 16:17

Forrige emne - Næste emne

Lukas Madsen

I div. programmer til opbygning af et slægtstræ, er der mulighed for at skrive dato og år for fødslen, men i mange tilfælde er der kun dato for dåben.

Eks. "Døbt (i kirken) den 2. maj 1790" og det er alt hvad der står. Vil I så skrive Født år 1790 ?

Venlig hilsen
Lukas

Leif Sommerdal

Enten det - eller "Født før 2. maj 1790" - eller helt udelade fødselsdato
Med venlig hilsen
Leif Sommerdal(2650)



Flemming Willum Petersen

Hej Lukas

Selvom andre slægtsforskere har ment at det virker "tungt" , så plejer jeg at sætte et "ca." foran, altså:

Født ca. 23. maj 1790, døbt 23. Maj 1790.

Jeg vil ikke mene at der er retningslinjer for dette emne som sådan.
Jeg har også set slægtsforskere blot skrive "Født ca. 1790, døbt 23. Maj 1790",
men jeg synes personligt at dette virker for ukomplet.
Forsker pt. i slægten Jog fra det sydvestlige Lolland. Dertil søges altid oplysninger om glarmestre/rakkere på Lolland og Sjælland.

Eli Lothardt Dahl

Hej Lukas

I gamle dage skulle børn døbes inden 8 dage. Derfor skriver jeg MAY for fødslen, hvis barnet er f.eks er døbt 23. maj.

Af hensyn til gedcom-filer skriver jeg: JAN, FEB, MAR, APR. MAY, JUN, JUL, AUG, SEP, NOV, DEC.

Hvis dåben er tæt på månedskiftet sjusser jeg lidt. Det kan aldrig blive korrekt, men synes det er bedre end at skriv 1790, hvis det er MAY 1790.
Venlig hilsen

Eli-Grenaa

Leif Sommerdal

#5
Jeg ved godt, at det er et grænsetilfælde, men jeg har selv registreret forædre, der blev døbt 4. januar. Der ville det formentligt være ligeså forkert at skrive JAN som DEC

Men - holder man sig til GEDCOM - findes følgende:  FROM, TO, ABT, BEF, AFT, BET.

Altså FØR, EFTER eller CA (OMKRING)
Med venlig hilsen
Leif Sommerdal(2650)


Flemming Willum Petersen

#6
Det var også mere for at holde indlægget på dansk.

Det er naturligvis ABT funktionen som jeg bruger, og vil anbefale til andre.

Jeg kan godt se nu, at det var vildledende.
Forsker pt. i slægten Jog fra det sydvestlige Lolland. Dertil søges altid oplysninger om glarmestre/rakkere på Lolland og Sjælland.

Arne Feldborg

Citat fra: Flemming Willum Petersen Dato 23 Jan 2011 - 18:20
Selvom andre slægtsforskere har ment at det virker "tungt" , så plejer jeg at sætte et "ca." foran, altså:
Mange slægtsforskningsprogrammer accepterer at man skriver o(mkring), f(ør), eller e(fter), foran en ufuldstændig dato.

Det bliver så i tilfælde af gedcom eksport automatisk ændret til det korrekte "ABT", "BEF" eller "AFT".
mvh, a.f.
http://hammerum-herred.dk/
Ved evt. direkte henvendelse til mig: Brug venligst e-mail, ikke "Personlig besked", tak.

Leif Sommerdal

#8
Citat fra: Flemming Willum Petersen Dato 23 Jan 2011 - 20:15
Det var også mere for at holde indlægget på dansk.

Det er naturligvis ABT funktionen som jeg bruger, og vil anbefale til andre.

Jeg kan godt se nu, at det var vildledende.
Hej Flemming,

Det må du undskylde. Mit indlæg var ment som en understregning af validiteten af dit forslag. Som Arne skriver oversættes lokaliserede udtryk normalt til korrekte GEDCOM termer. Jeg skrev jo også selv før

Min overstregning af de danske termer var blot et udtryk for at jeg havde redigeret indlægget (og en smule dovenskab, da jeg ikke gad oversætte de ekstra termer, som jeg fandt)
Med venlig hilsen
Leif Sommerdal(2650)


Flemming Willum Petersen

Det er mig der undskylder for at have været vildledende i første omgang, men jeg kan se at jeg heller ikke havde forstået dit indlæg korrekt. Der skulle være styr på det nu.

Summa Summarum, jeg mener i hvert fald at det er bedst at bruge en af de valide forkortelser i stedet for blot at skrive det noget svævende "1790"
Forsker pt. i slægten Jog fra det sydvestlige Lolland. Dertil søges altid oplysninger om glarmestre/rakkere på Lolland og Sjælland.

Egon Hansen

Hej på tråden.
Mit pogram forlanger enten en fuldstændig dato eller ogaå KUN et årstal, evt med et "før", "eft" eller "omk".
Mvh Egon.

Leif Sommerdal

Tja - så har vi andre et noget mere fleksibelt program.
Mit tillader en eksakt dato - tilføjet før, efter, cirka og mellem 2 datoer/årstal (evt måned-år).
Desuden findes "Fra og Til" "Fra", "Til" og "Usikker dato"
Med venlig hilsen
Leif Sommerdal(2650)


Kim Melchior

Hej,
Personligt så skriver jeg kun ind hvad der står i kilden, undtagen hvis jeg har en anden kilde hvorfra jeg kan beregne en dato. Jeg vil hellere lade feltet for fødselsdagen eller dødsdagen stå tom end sætte en ufuldstændig dato ind. 

Med hensyn til drenge der er født efter lægdsrullernes indførsel, så kan deres fødselsdato ofte findes i lægdsrullen, selv om der kun står en dåbsdag i kirkebogen.

Det er forøvrigt også sket en del gange at jeg har fundet et barn der døde kort efter fødslen i døds/begravelses indførslerne, men hvor fødslen ikke er nævnt i dåbs registret.

Med hensyn til dødfødte, saa lægger jeg en fødselsdag og samme dødsdag ind, men noterer at de er skrevet ind som dødfødte. Jeg har set flere eksempler hvor der stod dødfødt i fødselsprotokollen, og så at barnet døde umiddelbart efter fødslen i begravelses protokollen. Det værste eksempel jeg har set var en situation hvor jeg fik følgende oplysninger i kirkebogen:
fødselsdag, dåbsdag (et par dage senere), forældre og faddere.
hvor efter hele indførslen var overstreget og der var skrevet dødfødt. Ti vilde heste får ikke mig overbevist om at det var et dødfødt barn.

Mvh,

Kim Melchior

Lukas Madsen

Tak for svarene på mit spørgsmål.

Jeg er ny i forhold til slægtsforskning, og jeg vil bare gerne skrive mine data ens hele vejen igennem :)

God nat og tak for i dag

Venlig hilsen
Lukas