Anders Peter August Johansen

Startet af Tonny Andersen, 14 Aug 2013 - 16:43

Forrige emne - Næste emne

Tonny Andersen

Jeg leder efter min oldefar Anders P. A. Johansen, døbt i Hvirring sogn d. 28.11.1869.
Gift med Christine Birgitte Sørensen d. 11.11.1891 i Tolstrup kirke i Skanderborg amt.
De boede i Tolstrup efter brylluppet, og fik der 3 børn:
Hans Henrik f. 1892 (Min morfar)
Henriette Hansine f. 1893
Sofus Johannes f. 1895

Efter 1895 er de fraflyttet sognet, og jeg har uden resultat søgt i alle de nærliggende sogne.
I FT 1901 i Tolstrup, kan jeg se at Hans Henrik er plejebarn hos hans mormor og morfar Henriette og Hans Sørensen, og at han har haft sidste opholdssted i Vinding.
Jeg har søgt i alle de Vinding der findes, men uden resultat.

Hans Henrik dukker først op igen i 1925, hvor han bliver gift i Esejaskirken, med min mormor.

Jeg håber nogen kan hjælpe med oplysninger om hvor Anders og Christine flyttede hen.

Med venlig hilsen
Tonny Andersen

Anne Mortensen

I FT 1901 i Tolstrup, kan jeg se at Hans Henrik er plejebarn hos hans mormor og morfar Henriette og Hans Sørensen, og at han har haft sidste opholdssted i Vinding.

Oplys opslags nr.
-----------------------------

Hans Henrik dukker først op igen i 1925, hvor han bliver gift i Esejaskirken, med min mormor.

Oplys kirkebog og opslagstal.
-----------------------------

Husk at oplyse kirkebog og opslagstal til dine data - vi vil gerne se selv  ;)
----------------------------

Hvad blev der af de to ?

Henriette Hansine f. 1893
Sofus Johannes f. 1895
Venlig hilsen
Anne Mortensen - 2770

Gitte Johansen

#2
Venlig hilsen
Gitte Johansen 8520 Lystrup

gittejohansen(snabel a)rocketmail.com

Tonny Andersen

Til Anne Mortensen.
Hej Anne.
Hans Henrik Johansen findes i FT 1901 Tolstrup, Voer, Skanderborg i opslag 104.
Han vies til min mormor i Esejaskirke, København, Sokkelund, Østervold opslag 96.
Hvad der er blevet af Henriette og Sofus ved jeg ikke, idet jeg ikke kan finde hele familiens færden fra 1895, hvor de må være fraflyttet Tolstrup sogn.
Hans Henrik er født i Tolstrup, Voer, Skanderborg, KB 1892-1910 opslag 2.
Henriette er født i Tolstrup, Voer, Skanderborg, KB 1892-1910 opslag 41.
Sofus er født i Tolstrup, Voer, Skanderborg, KB 1892-1910 opslag 9.

Min mor har fortalt at der var mindst 5-6 søskende til Hans Henrik, men hun har aldrig haft forbindelse til nogle af dem, eller til resten af familien.

Anders Peter August Johansen er døbt i Hvirring, Nim, Skanderborg, KB 1865-1877 opslag 27
Gift i Tolstrup, Voer, Skanderborg, KB 1879-1891 opslag 49.

Til Gitte Johansen.
Hej Gitte.
Jo,- det er den rigtige Hans Henrik, blot er der tilsyneladende registreret forkert fødselsår, eller også er det et meget sjusket skrevet nital i hans fødselsår.

Indtil videre skal i have tak for hjælpen.
Med venlig hilsen
Tonny Andersen

Bjarne Nielsen

Hej Tonny

Ved vielse i 1925 i Esajas Kirke, Østervold sogn er Hans Henrik anført som fraskilt. Kender du noget til hans første ægteskab ?

Min tanke går på, at hvis du kunne finde hans 1. vielse, kunne der være vidner, herunder hans far.

Der kunne være nogle adresser som kunne hjælpe.

MVH
Bjarne Nielsen

Tonny Andersen

Hej Bjarne.
Tak for din henvendelse.
Jo,- jeg ved godt at Hans Henrik var fraskilt, inden han giftede sig med min mormor.
Men der er ingen i min familie der ved noget om, hvor han blev gift med hans første hustru, ej heller hvor hun stammede fra.

Med hans første hustru havde han en søn som hedder Karlo eller Carlo, som sandsynligvis er født omkring 1920.
Men ham er der heller ingen der ved noget om, andet end at han som voksen var gift og boede i Vestjylland, vist nok omkring Brande.
Jeg har prøvet at søge efter ham i sognene omkring Brande, men uden resultat.

Med venlig hilsen
Tonny Andersen