Mejerist Christian Bech Jensen i Farre, Sporup sogn

Startet af Peter Lund Pedersen, 06 Aug 2013 - 10:19

Forrige emne - Næste emne

Peter Lund Pedersen

Min oldefars søster Mariane Pedersen blev d. 11 dec. 1888 viet i Skorup Kirke(ved Fårvang)med Christian Bech Jensen der var mejerist på fælles mejeriet `Høgholm` i Farre, Sporup sogn. Jeg har fundet frem til, at de fik følgende børn:

Astrid Marie Jensen          (1890-)

Else Kirstine Jensen          (1890-)

Holger Bech Jensen          (1893-)

Hans Kryger Bech Jensen  (1896-)

Peder Bech Jensen           (1898-)

Anker Bech Jensen           (1901-)

De er alle født i Farre, og ved drengenes fødsel er der i kirkebøgerne senere indført i anmærkningerne, at de har fået kongelig bevilling til navneforandring af 20 Jan. 1923. Denne navneforandring drejer sig om mellemnavnet Bech. Jeg har søgt lidt på mejeriet `Høgholm`, men finder ikke ret meget andet end beskrivelsen som fællesmejeri på http://runeberg.org/trap/3-5/0223.html .

Christian Bech Jensen står som forpagter af mejeriet ved Astrid og Elses fødsler, men fra Holgers fødsel som gård og mejeriejer, og det er samme mejeri da stednavnet `Høgholm` er nævnt ved de 4 drenges fødsler. Jeg har en anelse om, at navnet `Høgholm` stammer fra Christian Bech Jensen fødested i Voel hvor der findes en gård med samme navn.

Skulle der være nogle der ved mere om mejeriet og ikke mindst de 6 børns videre forløb, er jeg meget interesseret.

mvh.

Peter

Thestrup-Bjørn

Prøv "Dansk Mejeristat" eller et af de andre biografiske værker om mejerier og mejeribestyrere.

Spørg på biblioteket.

Oplysningerne i værkerne kunne måske bringe dig lidt videre.
Endelig har et lokalhistorisk arkiv for "dit" område vel noget.
v.h. Thestrup-Bjørn, Sjælland
Medlem af DIS-Danmark siden 1994
Registreret bruger af Brother's Keeper siden 1998

Peter Lund Pedersen

Hej Bjørn

Jeg vil prøve at se om biblioteket har noget, og jeg må hellere se, at få mig taget sammen til, at besøge nogle af de lokalhistoriske arkiver i området. Der er jo ellers en hel masse fra mange af sognene i Gjern på nettet, men ofte har det været lidt tyndt i lige netop de sogne hvor jeg søger information. Jeg starter på bibleren  :)

Mvh

Peter

Birgit Bach

Hej Peter
Jeg er aktiv på arkivet i Farre, vi har et manuskrift fra mejeriets 50 års jubilæum, hvor der fortælles noget om mejeriet, også om Chr. Bech Jensen.
Hans er død 22 - 9 - 1927, og blev begravet på Sporup kirkegård.
Navnet Høgholm stammer fra Voel, hvor Peder Jensen (Chr. Bech`s far) ejede en gård ved det navn.
Hilsen
Birgit Fogh Bach