Hvor bliver de af? fam. Pet(d)ersen i København

Startet af Birgit Jeppesen, 03 Aug 2013 - 13:40

Forrige emne - Næste emne

Birgit Jeppesen

Jeg er kørt helt fast i flg:

Peter Emil Petersen f. 3-4-1865 i Kbh, bliver gift i Trinitatis d. 10-5-1891 med Dorthea Marie f. Jensen  i Skejlby.
De får 4 børn, hvoraf Gudrun Elisabeth Marie f. 19-11-1898 på Frederiksberg  (er direkte ane)
Jeg finder familien FT 1901 på Emilievej 3A og FT1906 på Falstersvej 1 - hvorefter de forsvinder.

Gudrun finder jeg på Pol. reg. hvor hun bl.a. bor Australiensvej 9, her finder jeg Dorthea Marie gift med Anders Pedersen f. 12-4-1867 i Stenløse  og et barn Grethe Marie Petra Petersen f. 6.12.1917.Grethe viser sig af være født af Gudrun Elisabeth (ugift) (har senere fundet faderen til barnet Eiler Albert Johansen f. 21.2.1896)

Iflg. pol.register. er Anders Pet(d)ersen og Dorthea gift 1.11.1915 og Anders 1. hustru er død. Ved en FT ser jeg at Dorthea er i Kbh. 1908 fra Hellerup.

Ved Ft er der ikke oplyst at de begge har været gift før. Mit spørgsmål er derfor:
Er Peter Emil Petersen død? eller er de skilt?
Hvor er Dorthea og Anders gift?
Kan ikke finde yderligere om Gudrun

Grethe bliver gift med Ronald Apel Melsted f. 2.4.1913 d. 4.12.1937 Johannes sogn. Hun får et barn i 1942 med en ukendt mand. Grethe er død indenfor de sidste 10 år, men hvad er der sket med Ronald Apel Melsted? er han død? inden 1942 eller blev de skilt? Jeg har ikke fundet børen i ægteskabet.

Det er muligvis noget forvirrende, håber I der kan hjælpe kan finde hoved og hale i alle mine spørgsmål.

På forhånd tak
Birgit
Birgit Jeppesen
www.myheritage.dk/site-125655131/lucking-denmark
www.familiekroeniken.dk
Medlem af DIS

Stina Kirkegaard Hansen

Jeg har tjekket Politikens e-arkiv:
Der står en maskinsnedker Peter Emil Petersen under Døde i København 14/3 1908.
Venlig hilsen
Stina

Birgit Jeppesen

tak Stina
Kan du se hvor han er bisat fra? evt. døde under en ulykke, han var jo ikke ret gammel.
mvh Birgit
Birgit Jeppesen
www.myheritage.dk/site-125655131/lucking-denmark
www.familiekroeniken.dk
Medlem af DIS

Stina Kirkegaard Hansen

Hej Birgit
Søgemaskinen reagerede ikke yderligere, men da jeg bladrede manuelt i avisen, stod han under Begravelser  d. 18/3 1908 fra "Nordre Kapel ved Fasanvejen".
Ikke yderligere info.
Venlig hilsen
Stina

Stina Kirkegaard Hansen

Du finder ham i Mariendal, 1905-1918, opslag 115. OG du har ret - dødsarsagen ser ud til at være en ulykke.
Venlig hilsen
Stina

Birgit Jeppesen

Du er en knag Stina - tusinde tak for hjælpen

mvh Birgit
Birgit Jeppesen
www.myheritage.dk/site-125655131/lucking-denmark
www.familiekroeniken.dk
Medlem af DIS