Problemer med FTB Ver. 7 og websiden

Startet af Tom Christensen, 18 Jul 2013 - 08:30

Forrige emne - Næste emne

Tom Christensen

Jeg er meget meget sur.

Havde FTB Ver. 6. Ca. 33.000 personer og 22.000 fotos i træet. Kunne sikkerhedskopierer med fotos til egen disk og synkronisere til webside. Alt var fryd og gammen.

Så kom Ver. 7. som skulle være et fremskridt. Men nej. Efter en opdatering til Ver. 7.0.0.7113 kunne jeg ikke sikkerhedskopierer og synkronisere med foto til webside mere. Programmet holdte op med at fungere med en diverse fejlmeddelelser: MyHeritage Family Tree Builder Genealogy Software er holdt op med at fungere. Windows søger efter en løsning på problemet. FAMILY-2.EXE er holdt op med at fungere.Windows søger efter en løsning på problemet. Synchronization failed. Reason: 'The connection to the server has exceeded the time limit". Synchronization failed. Reason: "19 prepsql.exe didn't create upload/database/output folder"

Stor frustration opstod og jeg tog fat i My Heritages support. Ingen løsning havde de ud over at jeg skulle prøve at geninstallere Ver. 7.0.0.7113. Hjalp det? - Nej. Så kom Ver. 7.0.0.7117. Hjalp det? - Nej.

Nu har jeg betalt for professionel hjælp udefra som kunne oplyse at mit træ indeholder for mange personer og fotos. Dette kan Ver. 7.0.0.7117 ikke håndtere. Derfor er fotos ikke mere synlige i træet på familiesiden på nettet.

Hvorfor kom Ver. 7?. For at brugerne kunne synkronisere via deres mobiltelefon. Herligt ikke. Så jeg som ikke bruger denne funktion har nu et program jeg ikke kan bruge mere. Det kan man kalde for fremskridt. Havde jeg været Buster Larsen havde han sagt "Lorteprogram". Og det betaler man årligt for at bruge. Konklusion: FTB duer ikke med fotos hvis det fylder mere end 2GB.

Venlig hilsen
Tom Christensen

Tom Christensen

Til orientering!

Hvis du bruger FTB skal du ikke forvente hjælp fra FTB Danske forum. Nedenstående har jeg i dag skrevet på et indlæg om hjælp.

---
Til support!

Dette indlæg startede jeg den 4. juni 2013. I dag er det den 18. juli 2013. Har jeg modtaget noget svar og hjælp fra support?. NEJ

Det er ganske enkelt for dårligt. I sær når der på MyHeritage com webside står skrevet: "Danske brugere kan få hjælp her i dette forum". Nu vil jeg skrive en mail til dem om at det bør de fjerne på deres webside da det får man absolut ikke.

Stor tavshed er der også fra MyHeritage support. Herligt for os brugere.

Derfor er jeg meget meget sur da jeg har brugt rigtig mange timer på at skabe et træ med mange fotos for at gøre det "levende". Nu er alle de timer spildt med en ny Version 7 der tilgodeser brugere af mobiltlf. så de kan synkronisere via denne med deres program og lader os andre der ikke bruger denne funktion i stikken. SURT er det.
---
Venlig hilsen
Tom Christensen

Finn Frederiksen

Hej Tom,
jeg synes du skyder på de forkerte - ftb forum har ikke noget med MyHeritage firmaet at gøre, men er kun et sted, hvor brugerne kan hjælpe hinanden (det er i hvert tilfælde min opfattelse).

"Bagmanden" bag forum - Henrik Poulsen - synes at være gået i stå, han var ellers meget aktiv og har hjulpet mange med at løse deres problemer.

Ellers giver jeg dig ret: Folkene bag FTB og MyHeritage synes at være mere interesseret i at tilføje nye og unødvendige gadgets i stedet for at få programmet til at fungere.

Jeg har dog på et tidspunkt fået fra FTB support et svar (der dog ikke kunne bruges til noget).

FTB har for mig kun været til at teste funktionerne, men det bliver indtil videre ikke mit primære slægtsforskningsprogram, dertil er der for mange fejl i programmet og synkronisering med hjemmesiden. Især billederne går galt.

Jeg har dog fået mange uvurderlige SmartMatches gennem hjemmesiden, og fået kontakter som jeg nok aldrig ville finde på anden måde.

Med venlig hilsen
Finn Frederiksen

Ole Kaare

Jeg priser mig lykkelig for, at jeg til dato har bevaret ver. 6 og ikke opgraderet til de nye ver. 7.0. Er det her i forummet, man primært skal holde sig orientere om udviklingen, idet jeg ikke opgraderer, før jeg er 100% sikker på, at alt fungerer upåklageligt som det stort set gør med 6.0 versionen.

mvh
Ole