Alderdomsunderstøttelse 1898.

Startet af Ole Holst Petersen, 17 Jun 2013 - 12:36

Forrige emne - Næste emne

Ole Holst Petersen

På min tipoldefars ansøgning som veteran fra Treårskrigen samt 1864 om tildeling af livsvarigt jubilæumsgratiale (kr. 100 årligt) i 1898 i forbindelse med 50 året for krigens begyndelse anførte han, at hans indkomst udelukkende bestod af alderdomsunderstøttelse på kr. 160. Tipoldefar blev født i 1826, var gift og boede sammen med sin hustru, der blev født i 1839.

Mine spørgsmål er:
1. Var alderdomsunderstøttelsen kr. 160 et årligt beløb, eller blev det udbetalt hver måned?
2. Var alderdomsunderstøttelsen for tipoldefar alene, eller var det en husstandsindkomst?

Er der en venlig person, der har kendskab til ovennævnte, vil jeg blive meget glad for et belysende svar/alternativt oplysninger om, hvor jeg kan finde yderligere information, - helst på nettet.

Hvis kr. 160 er den årlige alderdomsunderstøttelse, kan jeg sandelig godt forstå, at tipoldefar søgte om gratialet!

Med venlig hilsen
Ole
Alrø.
Venlig hilsen
Ole Holst Petersen
Alrø
8300 Odder

Martin Henriksen

Selve loven er her:

http://www.h58.dk/Fattigv/Alderdomsus.pdf

Der står vist ikke noget om beløbets størrelse .

Jeg vil tro det er pr. År!!

Med venlig hilsen
Martin Henriksen
Albertslund

www.h58.dk
Gamle love og beskrivelser.

Ole Holst Petersen

Mange tak for svaret samt henvisning til den da gældende lov.

Ved nærmere granskning af ansøgningen fremgår det, at alderdomsunderstøttelsen skulle angives som et årligt beløb, men jeg var næsten helt sikker på, at der måtte være skrevet forkert, for hvordan kunne en familie på 2 voksne betale husleje, mad, beklædning og alle de øvrige udgifter for i alt kr. 160 pr. år? Det må have været barske tider, og oplysningen giver et tydeligt billede af levevilkårene for en gammel håndværkerfamilie på den tid.

Med venlig hilsen
Ole
Alrø.
Venlig hilsen
Ole Holst Petersen
Alrø
8300 Odder