Adressen BREDE i Lundtofte

Startet af Niels Ole Larsen, 12 Maj 2013 - 09:27

Forrige emne - Næste emne

Niels Ole Larsen

Hej
En familie har boet på adressen Brede 217 i Lundtofte og kan se i kirkebøgerne, at det var en helt almindelig adresse - Brede 44, Brede 177 kan jeg finde hos andre i kirkebøgerne.

Er der nogle af jer gode slægtsinteresserede, eller blot folk lidt ældre end mig selv der ved, hvor det sted er, hvis jeg skal finde det fysisk i dag?

Min svigerfar arbejdede på et tidspunkt på Brede Værk, men jeg ved ikke, om han også boede der på det tidspunkt, så det måske er arbejderboligerne, der er tale om. I hvert fald ville jeg gerne kunne finde ud af, hvad adressen hedder i dag.

Håber I kan hjælpe.

På forhånd tak.

Niels
venlig hilsen

niels ole larsen
gilleleje

Jette Sørensen

hilsen jette
4440 mørkøv
www.jettesaner.dk

Peter Kristiansen

Vejen, som går fra Brede Værk mod syd langs Mølleåen til Fuglevad, kaldes bare "Brede" over et stykke. Mon ikke at adressen henviser til arbejderboligerne under Brede Værk ?
M.v.h. Peter Kristiansen


Niels Ole Larsen

Tak, Peter - tror du har ganske ret. Den hedder også kun Brede på google map, så jeg må straks "afsted".
Tak, Jette for gode links til litteratur - det er et spændende og idyllisk sted at forske i og flere af medlemmerne i slægten er både uddannet på klædefabrikken og én har været chauffør for direktøren, Edmund Daverkosen.

Mange hilsner
Niels
venlig hilsen

niels ole larsen
gilleleje

Helen Jepsen

Historisk-Topografisk Selskab for Lyngby-Taarbæk Kommune har udgivet flere bøger om området i Brede.
Jeg har selv i forbindelse med mit arbejdsliv arbejdet med husnumre i Brede, og jeg mindes ikke at være stødt på husnumre så høje som det , du nævner.
De fleste husnumre der har betegnelsen Brede ligger på den vej, der går fra Fuglevad Mølle til I. C. Modewegsvej og alle husnumrene der er lige numre.
Der ligger to-tre husnumre med adressen Brede uden for denne vej, men det højeste nr. er 102 og det eneste ulige nr. er 81.
Lyngby-Taarbæk Stadsarkiv har stor viden om området, så måske er der yderligere hjælp at få der.
venlig hilsen
Helen Jepsen

Niels Ole Larsen

Tak for jeres hjælp og - som foreslået - har jeg været på Lyngby-Taarbæk arkivet og fik her også nogle tegninger og oversigtsfoto, som jeg har vedhæftet her (der er copyright på tegningerne fra Stadsarkivet).

Af tegningen fremgår husnumrene.

"Brede 217" viser sig at være en del af arbejderboligerne på bakken i skoven, hvor den gamle skole også lå - og dér hvor Mølleåparken i dag er bygget. Huset hed "Bergen" for alle husene havde navne efter hovedstæder.

Jeg vedhæfter oversigtstegningen i næste indlæg, da man vistnok kun kan uploade en fil.

[vedhæfting slettet af admin]
venlig hilsen

niels ole larsen
gilleleje

Niels Ole Larsen

Foto af arbejderboligerne på bakken og den gamle skole:

[vedhæfting slettet af admin]
venlig hilsen

niels ole larsen
gilleleje