Karen Kirstine Hansdatters fødsel

Startet af Birthe Petersen, 04 Apr 2013 - 16:59

Forrige emne - Næste emne

Birthe Petersen

Karen Kirstine Hansdatter er født i Gørløse Sogn Frederiksborg Amt  Lynge Frederiksborg Herred. Jeg kan ikke finde hendes fødsel i kirkebogen.
Jeg har fundet hendes konfirmation i Skævinge kirkebog. Skævinge er anekskirke til Gørløse.
Skævinge sogn er i Frederiksborg Amt og Strø herred.
Hun er konfirmeret d2/5 1824. Her står også at hun er født d. 10/9 1809, men ikke hvor hun er døbt.
Under forældre står Jens Petersen stedfar fra Gørløse. Hun er vaccineret i 1819 af Hartmann.
Hun bliver d. 15/4 1834 viet i Lynge Kirke til Philip Anthon. Lynge ligger i Frederiksborg amt Lynge Frederiksborg herred. Hun er død 23/12 1873 i Værløse sogn Københavns amt.
Mvh
Birthe

Jane Valkær

Hej
Kigget lidt i både Gørløse og Skævinge sogne i årene 1805-1811. Her er hun ikke født.
Derudover ser det ud til, at der blev sat en del spædbørn i pleje fra Den Kgl. ... Stiftelse - ses ved de forskellige nr., der bliver nævnt. Men altså ingen med navnet Karen Kirstine.
Men det skal tages med forbehold, da jeg ikke er nogen ørn til tydning.

Ved hendes konfirmation i 1824 (opslag 137 Skævinge sogn), blev der faktisk ikke nævnt, hvor hun er født, men kun hendes fødselsdato. Der står Karen Kirstine Hansd. - Gørløse. Det kan ligesågodt betyde, at det er der, hvor hun bor. Hos sin stedfar.

Ved vielsen i 1834 (opslag 116 Lynge sogn), står der, at hun er af Lynge dvs. at hun bor der. Og forloverne er også fra Lynge og giver dermed ingen nye oplysninger.
Jeg kan dog ikke dem i FT 1834 Lynge sogn (feb. 1834), hverken på dda eller AO.

Jeg tror, at du skal lede efter hendes mors vielse med Jens Petersen.
Det bliver nok vanskeligt, da det er et meget almindeligt navn.

Her er måske lidt hjælp:

Samtlige personer i husstanden:
Frederiksborg, Lynge-Frederiksborg, Lynge, Liunge Bye, et Huus, 48, FT-1834, C1430
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Anders Olsen 35  Gift  Huusmand lever af sin Jord    - måske forlover ved Karens vielse
Dorthe Jensdatter 31  Gift  hans Kone [Anders Olsen] 
Karen Andersdatter 8  Ugift  Deres Børn [Anders Olsen / Dorthe Jensdatter] 
Ellen Andersen 3  Ugift  Deres Børn [Anders Olsen / Dorthe Jensdatter] 
Ane Margrethe Andersen 1  Ugift  Deres Børn [Anders Olsen / Dorthe Jensdatter] 
Jens Pedersen 66  Enkemand  Aftægtsmand  - måske Karens stedfar

Samtlige personer i husstanden:
Frederiksborg, Lynge-Frederiksborg, Lynge, Liunge Bye, en Gaard, 13, FT-1834, C1430
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Hans Madsen 34  Gift  Gaardmand 
Marie Rasmusdatter 36  Gift  hans Kone [Hans Madsen] 
Rasmus Hansen 8  Ugift  Deres Søn [Hans Madsen / Marie Rasmusdatter] 
Philip Anthon 36  Ugift  Tjenestefolk 
Karen Hansdatter 19  Ugift  Tjenestefolk 
Mads Olsen 68  Enkemand  Aftægtsmand - måske forlover ved Karens vielse  

Mvh
Jane

Jane Valkær

Hej
Af en eller anden mystisk grund er dit svar havnet i en helt en tråd. Det var et tilfælde, at jeg så det.

Her er det:


Hej Jane

Tak for din interesse.
Ifølge Ft 1845 DDD fra Uggeløse er hendes fødested Gørløse.
Hvis hun var født på Den Kgl. Fødselsstiftelse ville der vel stå København.
Hun kom til Lynge 1827 fra Slangerup som tjenestepige Lynge kirkebog 1813-1833
Ankomst ops 201. Inden hun blev gift boede hun i Møllehuset i Uggeløse.
Hun fik det første barn 15/4 1834 . Dåben var først i Uggeløse Kirke 26/7 1834.
den samme dag blev hun viet i Lynge kirke til Philip Anthon.
Det er rigtigt at ingen vidner eller faddere fører mig til Gørløse.
Mit eneste håb er Jens Petersen fra Gørløse.
Venlig hilsen
Birthe Petersen


Og så mine kommentar  ;)

Jeg tror skam heller ikke, at Karen Kirstine Hansdatter er født i Kbh. Men måske fra et nabosogn til Gørløse, hvor hun i sine spæde år boede sammen med sin far og mor - og født der. Senere døde faren og moren blev gift med Jens Pedersen. De flyttede til Gørløse.
En hypotese.

Hvis du kan finde vielsen, så kan det være, at der er indskrevet hvem, der var morens tidligere mand. Hvis hun altså havde én - og ikke fødte uden for ægteskab.

Mvh
Jane