Niels Enevoldsen

Startet af Grethe Langesøe Wich, 01 Apr 2013 - 13:57

Forrige emne - Næste emne

Grethe Langesøe Wich

Niels Enevoldsen og hustru Else Nielsdatter får i 1835 datteren Grethe Nielsen,
f.1.4.1835 i Ormeslev Vemmelev sogn ( opslag 54 ).
Niels Enevoldsen og hustru Else Nielsdatter kommer til Vemmelev 1833, han 30 år hun 27 år.- står som husfolk i Ormitslev - kom fra Landsgrav. ( Opslag 259 ). Ved bemærkninger står 14.4.1838.
I folketællingen 1834 er N.E. 30 år og E.N. 27 år desuden er der en datter Maren Nielsdr. på 2 år.
Pinsedag 1836 returnerer familien til Landsgrav ( Opslag 178 )
21.12.1838 bliver Else Nielsdatter enke efter Niels Enevoldsen, gift m. Niels Mortensen i Vemmelev kirke.  Niels 26 år Else 37 år. ( Opslag 147 ).
Else Nielsdatter bliver døbt i Kindertofte kirke 11.6.1806 efter at være hj.døbt 27.4.1806. Forældre: Hmd. fra Madelunde Niels Jacobsen og hustru Maren Pedersdr. ( Opslag 72 ).
Niels Jacobsen ungkarl fra Skovsøe og pigen Maren Pedersdr. fra Landsgrav blev viet 29.12.1800 i Slagelse Skt. Peders Kirke
Niels Enevoldsens og Else Nielsdatters vielse og Niels Enevoldsens fødsel/dåb har jeg ikke fundet - trods ihærdig søgen.
Er der  nogen, der kan hjælpe mig med de oplysninger?
Bemærkningen - 14.4.1838 -  fra tilgangslisten i 1833 kunne måske være Niels Enevoldsens dødsdag.

Alice Oppenheim

Niels Enevoldsens og Else Nielsdatters vielse og Niels Enevoldsens fødsel/dåb har jeg ikke fundet - trods ihærdig søgen

— Tjekket op på denne vielse?

Name:    Niels Enevoldsen
Spouse's Name:    Else Nielsdr
Event Date:    04 Jul 1829
Event Place:    Kirke-Stillinge,Soro

Alice Oppenheim

Name:    Christian Nielsen
Christening Date:    31 Aug 1828
Christening Place:    , KIRKE-STILLINGE, SORO
Father's Name:    Niels Enevoldsen
Mother's Name:    Else Nielsdr

— samme forældre:

Name:    Peder Nielsen
Christening Date:    19 Aug 1830
Christening Place:    , KIRKE-STILLINGE, SORO

Name:    Maren Nielsen
Christening Date:    21 Oct 1832
Christening Place:    SANKT PEDERS, SLAGELSE, SORO

Name:    Grethe Nielsen
Christening Date:    11 Apr 1835
Christening Place:    VEMMELEV,SORO,DENMARK
Birth Date:    01 Apr 1835

Name:    Stine Nielsen
Christening Date:    20 Apr 1836
Christening Place:    VEMMELEV,SORO,DENMARK
Birth Date:    19 Apr 1836

Name:    Morten Nielsen
Christening Date:    05 Sep 1838
Christening Place:    VEMMELEV,SORO,DENMARK
Birth Date:    04 Sep 1838

Alice Oppenheim

#3
Hvis 14. april 1838 skal være Niels Enevoldsens dødsdag, så er teksten ved sønnen Mortens dåb interessant! Få den tydet, så du har styr på hvert et komma!

Et ord er overstreget, men jeg får resten til "henrettet Niels Mortensen og Hustru Else Nielsdatter ..." og under anmærkning: "Enken indladt" ... Vemmelev 1835-55; opslag 10


I 1838, begik kludesamler Niels Enevoldsen et grusomt dobbeltdrab i Bjerre ved Slagelse, da han med en økse og en kølle, dræbte den gamle klokker og hustruen, mens de lå og sov i deres senge.
Bagefter plyndrede han hjemmer for værdier.
Onsdag den 16. maj 1838, blev Niels Enevoldsen henrettet på Bjerreby Banke.
kilde: http://drabssageridanmark.beboer2650.dk/html/drabssager_-_1879_-_1899.html


Alice Oppenheim

Her er Else i 1840:

Sorø, Slagelse, Taarnborg, Frølunde, et Huus, 23, FT-1840, B8637
[...]   
Niels Mortensen   26    Gift      Inderste,Dagleier   
Else Nielsdatter   34    Gift      hans kone   
Maren Nielsdatter   6    Ugift      deres Børn   
Grethe Nielsen   5    Ugift      deres Børn   
Stine Nielsen   4    Ugift      deres Børn   
Morten Nielsen   2    Ugift      deres Børn   

Anna N Rasmussen

Uha, sikke en skæbne!

Som lokalkendt på Slagelse-egnen, studsede jeg lige over lokaliteten "Bjerreby Banke". Først troede jeg at der måtte være tale om galgebakken i Slots-Bjergby syd for Slagelse, som dengang var egnens henrettelsessted. Vi havde for et års tid siden denne tråd om en henrettelse 1847 der: https://www.slaegtogdata.dk/forum/index.php/topic,20199.0.html

Men så gik det op for mig, at mordet foregik nede i Sønder Bjerge Sogn, som ligger mellem Skælskør og Karrebæksminde, fortsat i Sorø Amt: http://da.wikipedia.org/wiki/S%C3%B8nder_Bjerge_Sogn

Slagelse Arkiverne har også en tekst om mordsagen her: http://www.slagelseleksikon.dk/mod_inc/?p=itemModule&id=244&kind=11&artPeriod=1788-1850

Hvad angår Niels Enevoldsens fødsel, som må ligge ca 1800-05, så har Familysearch et bud i Tårnborg Sogn (ved Korsør) den 24. juli 1803. Forældre Enevold Pedersen og Margrethe Nielsdatter. NB, jeg har ikke efterkontrolleret den i kirkebogen.

/Anna
Født 1968 i 3400 Hillerød; nu bosat 2860 Søborg.

Håndværkerslægter i Kbh samt købstæderne Fr.sund, Roskilde, Sorø, Slagelse, Korsør, Skælskør, Nyborg, Svendborg. Landsogne i Sorø og Fr.Borg Amter.

Alice Oppenheim

#6
Ja, hvilken skæbne! — og jeg lavede lige en brøler ... jeg læste selvfølgelig "henrettet Niels ENEVOLDSEN og Hustru Else Nielsdatter ..." — blev så optaget af, at enken bliver gift så hurtigt efter hendes mands henrettelse og at den kommende mand, Niels Mortensen, står fadder til den lille Morten, som måske endda er opkaldt efter hans Far ...? Der må have været en vis sympati omkring Else...?

Tak for links!


— Det undrer mig, at sønnerne hedder "Christian" og "Peder". Havde forventet "Enevold" og "Niels". En datter "Grethe" passer dog fint med Farmor "Margrethe" :)


— Jeg finder ikke Niels under døde, hverken i Vemmelev eller SlotsBjergby...?

Grethe Langesøe Wich

Også tak til Anna Rasmussen.
Ja det er aldrig til at vide, hvad der kommer frem, når man forsker i henfarne slægter. Det er spændende om denne historie vækker glæde hos den forsker, jeg hjælper med at finde aner.
Nu må jeg slutte for i dag- familien venter godbidder.                             Fortsat God Påske.
Grethe L.Wich

Alice Oppenheim

Ja, så meget for det!

Håber ikke, du blev overanstrengt af din forskning :P

Grethe Langesøe Wich

Tak Alice Oppenheim og Anna Rasmussen.
Ved jeres hjælp har jeg nu fundet Niels Enevoldsen døbt 24.7.1803 i Tårnborg.
Forældrene blev gift i samme kirke 24.10.1790, trolovet 22.8. 1790. :       Ungkarl Indvold Pedersen i Ormeslev og Margarethe Nielsdr. i Gryderup.
Forlovere var gmd.-ene Christen Jensen og Niels Jacobsen begge fra Halbye.
Opslag 3.

Venlig hilsen,
Grethe L.Wich

Grethe Langesøe Wich

 Det glemte jeg. Opslagsnummeret på Niels Enevoldsens dåb i Tårnborg kirke 24.7.1803 er nr. 97.
Grethe L.Wich