Anders Jensen (f. o. 1741) og Kirsten Jensdatter (f. o. 1731), bosat i Klim

Startet af Erik Bjerre Fisker, 28 Mar 2013 - 00:25

Forrige emne - Næste emne

Erik Bjerre Fisker

Hej

Anders Jensen var gårdmand i Klim i Vester Han Herred, Thisted Amt. Han var født o. 1741 og døde på Sdr. Faarbæk i Klim Sogn 27/4-1825. Han blev gift d. 15/10-1767 i Klim Kirke med Kirsten Jensdatter. Hun var født o. 1731 og døde i Klim og blev begravet 26/6-1808. Som forlovere ved deres bryllup var Jens Simonsen i Klim og Jørgen Jensen i Kettrup. Jeg har fundet en Jørgen Jensen i Kettrup, som havde en søster, der hed Kirsten Jensdatter, som var født i 1732. Deres far hed Jens Jørgensen Kreiberg, død 1752. Det er dog ikke lykkedes mig at få bekræftet, om det er den rigtige familie, og det er ikke lykkedes mig at finde et skifte efter Jens Jørgensen Kreiberg eller hans kone Mette Gregersdatter.

Er der nogen, som kan af- eller bekræfte, om Kirsten Jensdatter i Klim er datter af Jens Jørgensen Kreiberg og Mette Gregersdatter i Kettrup? Og kan det tænkes, at den anden forlover, Jens Simonsen (død 10/3-1773 i Klim, 63 år) er far til Anders Jensen? Han optræder desuden som fadder til begge deres børn.

Hilsen Erik

Grete Agerlund Skatka

Jeg ved ikke om det kan være til nogen hjælp.
Men i Kettrup Øslev Vestergård 1731 / 7-1 blev døbt en Kirsten Jensdatter
Datter af Jens Christensen og Kirsten Olufsdatter.
Jeg har ikke fundet hende gift

mvh.
Grete Skatka

Jane Valkær

Hej
Lidt overblik:

Samtlige personer i husstanden:
Thisted, Vester Han, Klim, Klim By, , 14, FT 1787, A7400
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Anders Jensen 46  Gift Hosbonde Bonde og Gaardbeboer     død 24/7-1825 Klim sogn
Kirsten Jensdatter 56  Gift Hans Kone   
viet 15/10-1767 i Klim sogndød 26/6-1808 i Klim sogn
Anna Andersdatter 18  Ugift Deres Datter   
Jens Andersen 14  Ugift Deres Søn   
Jens Matiesen 23  Ugift Tienestekarl

Og så håber jeg, at det er den rigtige familie.

Lige inde på google - en del med navnet Kreiberg

Mvh
Jane

Erik Bjerre Fisker

Hej Grete

Mange tak for forslaget. Jeg vil prøve at gå videre med Jens Christensen og Kirsten Olufdatter og se, om det fører mig videre. Fødselstidspunktet passer jo fint, og hvis hun er den rigtige, skal hun jo helst heller ikke være gift i Kettrup sogn.

og

Hej Jane

Jo, denne gang er det den helt rigtige familie :D. Det er sønnen Jens Andersen, jeg stammer fra. Jeg har også flere gange prøvet at google Kreiberg og fundet flere ting, men ikke noget, der af- eller bekræfter, om Kirsten Jensdatter stammer derfra.

Mange hilsner
Erik

K. Thidemann

Hej Erik

Jeg har desværre ikke et svar til dig.

Der findes et skifte efter Jens Jørgensen her
http://ddd.dda.dk/dprob/soeg_skifte.html


Jens  Jorgensen  (p)23 Feb 1752  Kjettrup, Aalegaard, Vester Han, Thisted 219-221
/ 1709-1784 / 048945  Book # 1

------------------

Siderne 219 til 221 svarer til opslag 232 til 234

https://familysearch.org/pal:/MM9.3.1/TH-1961-32514-715-44?cc=2015318&wc=M9MJ-MJD:n1123974100

------------------

Måske er jeg for sløv nu, men jeg ser ikke børnenes navne nævnt, dog får sønnen Jørgen Jensen betroet stedet sammen med moderen. (Mette Gregersdatter)
mvh K.Thidemann 9000

Erik Bjerre Fisker

Hej K. Thidemann

Mange tak for at have fundet skiftet efter Jens Jørgensen Kreiberg - jeg ved ikke, hvorfor jeg ikke fik kikket under Ålegård gods.

Men som du skriver, så nævnes børnenes navne ikke bortset fra Jørgen Jensen. Nu spekulerer jeg også på, hvor meget det egentlig ville have hjulpet, hvis der havde været nævnt en datter Kirsten, for jeg ved godt, at Jens Jørgensen Kreiberg fik en datter Kirsten, men om det er den samme, som blev gift i Klim med Anders Jensen, er stadig et godt spørgsmål.

Det er ikke lykkedes mig at finde Mette Gregersdatters død og dermed måske hendes skifte, som ikke findes under Ålegård gods. Hvis hun var død efter, at Kirsten blev gift med Anders Jensen, og der samtidig fandtes et skifte, kunne man være heldig at der stod, at Kirsten var gift med ham.

Nå, jagten må gå videre.

Endnu engang mange tak.

Mange hilsner
Erik

K. Thidemann

Hej Erik

Der er et skifte efter Jens Simonsen der dør 1773.

Denne Jens Simonsen har en søn ved navn Anders Jensen.

Skiftet som man kan se i FamilySearch er noget medtaget.
Fornavnet på sønnen Anders er væk, men det fremgår dog til sidst i skiftet "Anders Jensen fordrer for den afdøde begravelse..."

-----
Jens  Simonsen (p)20 Apr 1773 Klim,, Vester Han, Thisted 14 / 1739-1806 /
053087   Book # 1 (S)Anne Andersdatter
-----

Opslagene 16 til 18
https://familysearch.org/pal:/MM9.3.1/TH-1942-32733-26969-30?cc=2015318&wc=M9MJ-SS8:167640346

=========
Jens Simonsen har 4 sønner, hvor sønnen Simon er død og efter lader sig flere børn i Thorup Holm

en søn Anders boende i Klim

https://familysearch.org/pal:/MM9.3.1/TH-1942-32733-26969-30?cc=2015318&wc=M9MJ-SS8:167640346
mvh K.Thidemann 9000

Erik Bjerre Fisker

Hej K. Thidemann

Tusind tak for skiftet efter Jens Simonsen. Så tyder meget på, at det er rigtigt, at det er ham, der er far til Anders Jensen. Jeg har kun læst skiftet hurtigt igennem, men skal have læst det ordentlig.

I det søgeindex på ddd.dda.dk (som jeg faktisk først opdagede (altså søgeindexet) gennem et af de link, du sendte i sidste indlæg, og tak for det) står der, at Jens Simonsens kone hed Anne Andersdatter, og det passer jo også fint med, at Anders Jensens ældste datter hed Anne Andersdatter, og at det måske så er den førstnævnte Anne Andersdatter, der er mor til Anders Jensen. Der er i hvert fald bestemt noget at gå videre med nu.

Tusind tak.

Mange hilsner
Erik

Erik Bjerre Fisker

Hej

Nu fandt jeg skiftet efter Jens Simonsens kone Anne Andersdatter i Klim d. 24/7-1766. Hun ér mor til Anders Jensen, og Anders Jensen står til at være 25 år, hvilket vil sige, at han er født o. 1741. Nu ser det ud til, at det hele passer sammen. Det er jo fantastisk.

Tak til alle, der har bidraget, og finder nogen noget om Kirsten Jensdatters herkomst hører jeg stadig meget gerne om det.

Mange hilsner
Erik

Peter Grishauge

Hej Erik
Jeg ved ikke om du er interesseret, men Anders Jensen og faderen Jens Simonsen boede i Klim matr. nr. 9 (beliggende Sandvejen 28). Jeg har et fint gammelt billede af gården som jeg vedhæfter. Mit barndomshjem Klim Nørgård lå i øvrigt umiddelbart nord herfor.
Med venlig hilsen
Peter Grishauge

[vedhæfting slettet af admin]