mine 3 x tipoldeforældre Lars Hansen og Maren Larsdatters dåb i Kirke Sonnerup

Startet af Kjeld Allan Larsen, 28 Mar 2013 - 00:08

Forrige emne - Næste emne

Kjeld Allan Larsen

mine 3 x tipoldeforældre Lars Hansen og Maren Larsdatter blev født og døde i Kirke Sonnerup
Jeg har fundet deres dåb i samme kirkebog, henholdsvis i 1767 0g 1766, men jeg har store problemer med tydning af teksterne, så det vil være skønt med assistance
mvh
Kjeld

3 x tipoldeforældre - Karen Larsdatters forældre: Lars Hansen og Maren Larsdatter
3 x tipoldefar Lars Hansens dåb
Kirkebog, Kirke Sonnerup 1651-1778
Opslag 71, 1767
D: ?? døbt Hans Larsens Søn Lars holdt (?) til Daaben af ?? i Ordrup
Faddere (?) Lars ??, ?? og ?? fra Ordrup
D 2. ?? Introd: ??

3 x tipoldemor Maren Larsdatters dåb
Kirkebog, Kirke Sonnerup 1651-1778
Opslag 71, 1766
Eod: Die (2 (?) Advent) døbt Lars Abra?? Datter Maren fra Sonnerup holdt (?) til Daaben af Niels ?? ibid:
Faddere: Morten Larsen, ??, Lars ?? ibid.
?? Introd:


Inge Hedal

Hej
Jeg læser:

Opslag 71, 1767
D: Reminisc. døbt Hans Larsens Søn Lars
holdet til Daaben af Ove Peersens
Skovfogets Kone i Ordrup.

Vidner:
Lars Ambrusen, Niels
Knusen og Xsten Hansen
alle fra Ordrup

D 2 Pasc.
Introd.

Lars er døbt Dominicus Reminiscere (2. søndag i fasten) 1767. Det var den 15. marts.
Moderen er introduceret i kirken den 2. søndag efter påske (Pascha), som var den 3. maj.

Opslag 71, 1766
Eod. Die døbt Lars Abrahams Datter Maren
fra Sonnerup holdet til Daaben af
Niels Smeds Kone ibid.

Vidner:
Morten Larsen, Jens Chri-
stensen, Lars Andersen ibid.

Fer. Purif. Mariæ
Introd.

Maren er døbt samme dag som barnet Anders, men det er svært at se, om der står 2. eller 3. søndag i advent. Moderen er introduceret på Purificatio Mariæ, dvs. Marias renselse, som er kyndelmisse den 2. februar.
Mvh. Inge

Kjeld Allan Larsen

hej Inge

Tak for din flotte tydningsindsats. Det var virkeligt svært for mig at læse, selv om jeg er blevet noget bedre med tiden.
mvh
Kjeld