Christian Høyberg, finder jeg gift med 2 koner i FT 1870.

Startet af Birgitte Nielsen, 19 Mar 2013 - 18:07

Forrige emne - Næste emne

Birgitte Nielsen

Hej.

FT 1870 København, Nørrebrogade ops. 187. 4sal.

Her bor Skomager, Christian Høyberg med sin kone Ellen Kirstine Hansen.
Og deres 2 sønner Johannes og Peter Høyberg.

FT 1870 Købstad, Sorø, Slagelse, Slagelse 177-ud samt øvrige ops 21.

Her bor Missionær. Christian Høyberg med sin kone Alvilda Victoria Elisabeth Høyberg.

Jeg ved med sikkerhed, at det er den samme Christian Høyberg.
Det har jeg fra en bog som han har skrevet om sit Ungdoms-liv og hans Pilegrims-vandring.

Kunne man virkelig, være gift med to koner i 1870.

Håber, at der er en af jer, som kan hjælpe mig, med at løse gåden.

Jeg ved at Ellen står som enke i 1880, og det passer ikke, da Christian døde i 1883 i Chicago.
Jeg ved også fra hans bog, at hans første familie mente, at han var gået fra forstanden.
Han udv. I 1877 sammen med Alvilda og deres 2 piger, født 1871 og 1875 i Slagelse.

Venlig hilsen
Birgitte.

Jesper Skov

Hvis jeg var dig, ville jeg ikke undre mig over, at han angiveligt havde to koner, men derimod at han kan være to steder 50 km fra hinanden på samme tid.


Med venlig hilsen

Jesper Skov

Jan Koefoed Baastrup Rømer

Hej Birgitte.
Enke/enkemand - betegnelsen brugtes også for fraskilte. Så i 1880 er Ellen i hvert fald ikke længere gift med ham.
Mon han har levet et dobbeltliv i 1870, og har Ellen så opdaget det?
- hvorfor smuttede han over dammen?
- for at undgå straf for begået bigami? ;D

Det er da en spændende historie, som jeg ville prøve at forfølge via justitsvæsnet.
Mvh. Jan

Bodil Grove Christensen

Prøv at checke de to herrer i lægdsrullerne.
Det vil måske afsløre et og andet.
Mvh.Bodil.

Birgitte Nielsen

Hej.

Jesper.
Det kan du havde ret i.

Jan.

Bogen som Christian har skrevet er på 160 sider. Og det er et barsk liv han har haft.

Skriver lige et par afsnit fra bogen. Skal lige skrives at Christian var skomagermester. Og at han er min Oldefar.

Jeg blev foragtet og hadet, mine kunder forlod mig, min familie og bekjente tænkte, at jeg havde tabt noget af min forstand og mit eget hjem blev mig fremmed. Nu begyndte andrer trængsler at trænge ind på mig; jeg saa mig at være forladt af alle, men gud forlod mig ikke, hans velsignelse var stor i mod mig.
I denne min ensomhed bad jeg jesus om at samle mig med mind brøder og søstre, som var troende, od den samme dag, som jeg havde bedet, kom en mester Bram op til mig og bestilte noget skotøj, og vi begyndte snart at tale om jesus; han fandt behag i mine ord og bad mig at komme til mig.

I 1869 går Christian til Roskilde og deler skrifter ud og holder taler, derfra går han til Sorø, Slagelse og her i omegnen fandt han mange brøder og søstre af frimeningheden, og nu blev hele Sjælland hans arbejdsplads. I slutningen af 1870 havde han udgivet 17.000 af egne skrifter, foruden andre mænds skrifter. I Slagelse 1873/74 delte han 12.000 skrifter ud om året.

Christian dør 55 år gammel, som en nedslidt mand.
Kan man virkelig tro at sådan en mand, kan leve et dobbelt liv, eller havde 2 koner.

Christian udv. Også med nogle, af sin (kristen) brøder og deres familie.

Bodil.
Der er kun en mand, men det kunne, være en god ide med lægsruller.

Spændt på om det kan løses.

Venlig hilsen
Birgitte





Jesper Skov

Det, jeg mener, er, at en af tællingerne nødvendigvis må være forkert.

Mit bud: Ellen Kirstine har digtet mandens tilstedeværelse, skønt tællingskommisæren ikke burde lade sig nøje med det.
Og jeg tror ikke på, at han har to koner.
Enten er han skilt fra Ellen eller også er han ikke lovformeligt gift med Alvilda.
Jeg ved ikke, hvor den nærmste baptistmenighed er, men prøv at søge om der skulle være et ægteskab.


Med venlig hilsen

Jesper Skov

Birgitte Nielsen

Hej Jesper.

Jeg tror, at du er på rette spor.
Selv tror jeg, at det er Ellen, som er forkert på den og at de er blevet skilt.

Jeg skal vel på arkivet, for at kunne se i en Bapistmenighed, jeg ved at der lå/ligger en i Roskilde,men om der ligger ind tætter på ved jeg ikke.

Jeg har været inde på AO, for at kigge i Sorø, Slagelse hvor jeg fandt de 2 piger, men der står intet om deres vielse.

Stort tak, til alle jer som hjælper mig.

Venlig hilsen
Birgitte

Inger Toudal

#7
Hej Birgitte

Missionær Christian Høyberg og Alvilda Victoria Elisabeth er logerende i Slagelse ved FT-1870. Ifølge folketællingen opholder de sig dér midlertidigt, deres hjemsted er København (se kolonnen yderst til højre, også overskriften til den).
Jeg kan ikke tyde trosretningen. Hvad får du det til?

Hvis Chr. Høyberg er blevet lovformelig gift med Alvilda, har det sandsynligvis været et borgerligt ægteskab. Baptisterne blev først et anerkendt trossamfund i 1952, se http://www.landsarkivetkbh.dk/hovedst/docs/trosmfikbh.pdf.

Borgerlige vielser i bl.a. København 1851-1875 (scannede billeder som på AO) kan du se her:

https://familysearch.org/search/image/index#uri=https://familysearch.org/records/collection/1607917/waypoints

Tilsvarende for Sorø amt må kunne findes på Rigsarkivet.

Se desuden http://www.ksa.kk.dk/finddinslagt/personregistrering/aegteskab vedr. ægteskab og separation. Der står bl.a. Når kvinder blev separeret, havde de ret til at kalde sig enker og kunne dermed få bevilling til fri næring, hvilket mange benyttede sig af.

Hvis Chr. Høyberg er blevet skilt fra kone nr. 1, skulle skilsmissen kunne findes i SJ-Journal under Familieretlige sager i København på ArkivalierOnline, se http://www.sa.dk/content/dk/ao-forside/kom_godt_i_gang/godt_i_gang_med_familieretlige_sager_i_kobenhavns_overprasidium

Har du opslagsnumre for de to piger, der bliver født i Slagelse?

Venlig hilsen
Inger Toudal
Venlig hilsen
Inger Toudal

Birgitte Nielsen

#8
Hej Inger.

Stort tak for din hjælp.

FT 1870 Slagelse står der Missionær.

Piger er født i Sorø, Slagelse, Skt. Mikkel Sogn.

1861-1872 ops. 228 nr. 19.
1873-1886 ops. 192 nr. 61.
Ved deres fødsel står Christian som Kolpotør.

Jeg har prøvet at kigge efter Christian og Ellen skilsmisse, har kigge fra 1865 til 1871, men jeg fandt dem ikke.
Jeg vil prøve, at kigge efter i borgelige vielse, som du henvender mig til.

Venlig hilsen
Birgitte.

Inger Toudal

#9
Hej igen

Jeg mente kolonnen Troesbekjendelse i FT-1870, hvor der ud for de andre beboere står Lutheraner.

Ved fødslen i 1875 står der, at forældrene er baptister (i 1871 hører ikke til noget kirkesamfund).

Ved begge fødsler står Alvilda f. Henriksen/Hendriksen som hustru, så det må vel stå til troende.

Venlig hilsen
Inger T.
Venlig hilsen
Inger Toudal

Birgitte Nielsen

Hej Inger.

Ok. FT 1870 i KBH. Jeg får det til, at han står som Lutheraner.
Og jeg bliver mere overbevist om at Christian ikke boede der, på det tidspunkt, hvor der var tælling.
Jeg tror det er noge Ellen har sagt, fordi hun ikke troede på hans tro og var flov over det.

Hvis du har læst det afsnit jeg har skrevet fra hans bog, skriver han, at familien tænket, at han har tabt noget af forstanden.

Jeg har kigget borgeligt vielse igennem fra 1864 til 1871 desværre er han heller ikke der.

Kunne jeg så bare finde hvor Alvilda er født, jeg har fundet hende død i FamilySearch, her står der at hun er født i københavn 1851 og at hendes far hedder Carl Henrikson og mor Sophie. hun døde, 1937 Chicago, Cook, Illnios og er begravet på Niles Center, Cook, Illinois Memorial Park.

Måske kunne der stå noget, i det sogn hun er født i om hendes vielse?

Venlig hilsen
Birgitte