Hjælp til opslag på Landsarkivet for Nørrejylland, katolsk fødsel og vielse

Startet af Carina Søgaard, 02 Mar 2013 - 16:06

Forrige emne - Næste emne

Carina Søgaard

Jeg hedder Carina, jeg er knap 25 år og jeg er i gang med slægtsforskning, desværre (eller hvad man nu skal sige), så stammer min farmor fra Polen, hendes forældre indvandrede i 1913 og 1914. Jeg er i tvivl om de kom her op sammen med hver deres forældre eller hvad de gjorde.
Sagen er den at jeg er bosat i København, og jeg har fundet ud af, at jeg ikke kan få lov at se de katolske kirkebøger på Rigsarkivet herovre, derfor beder jeg om hjælp:

Jeg leder efter min farmors fødsel. Inger Marie Szymanski.
Hun er katolsk døb; på hendes dåbsattest står der Tørslev Gd (gård?), Estruplund sogn, Rougsø herred, Randers. Hun er født i Jesu Kristi Kirke, Randers.
Hun er født 11.04.33 og døbt 14.05.33.


Det valgte er i en fysisk enhed med etiketteksten:Arkivnummer: C-0599B

Arkivskaber: , Randers romersk-katolske menighed

Arkivserie: Kontraministerialbog - fødte

Indhold: Fødte 1916 - 1967

Løbenummer: 7

Stregkode: 8034473051

Gerne også hendes konfirmation, som jeg tror er i samme kirke 04.04.48 - dette er jeg dog ikke helt sikker på hvor skal findes.

Desuden leder jeg efter hendes forældres vielse.
De var begge indvandrere fra Polen:
Jadwiga Jaskulska og Franciszek Szymanski (kaldet Frans). De blev gift i 1917 i den katolske kirke Aalborg.

Det valgte er i en fysisk enhed med etiketteksten:

Arkivnummer: C-0599A

Arkivskaber: , Aalborg romersk-katolske menighed

Arkivserie: Kontraministerialbog - fødte

Indhold: Fødte 1915 - 1924 m.m. (og jeg ved godt der står født, men det står der altså).

Løbenummer: 2

Stregkode: 8034472451

Er der nogen der har mulighed for at hjælpe mig med disse ting? Så bukker og nejer jeg så det kan ses helt til Jylland.

Med venlig hilsen
Carina








Anett Jensen

Hej Carina

Jeg har fundet hende født i Estruplund sogn, Randers 1920-1949 opslag 73, men det har du måske også :)

Med venlig hilsen
Anett Jensen

Carina Søgaard

Ej hvor vildt - jeg har ledt og ledt helt i starten da jeg gik i gang med at forske, inden jeg havde lært ret meget om det, og fik så at vide at de katolske fødsler ikke var online...

Tak!! Så må jeg jo også måske kunne finde vielsen?

Carina Søgaard

Det gør det mere og mere mærkeligt! Ifølge det opslag, så er forældrene også viet i 1934 i Voer - det opslag kan jeg ikke finde i kirkebogen. Og så står der noget med en stedfader - ham har jeg aldrig hørt om!

Anett Jensen

Hej Carina

De katolske kirkebøger er ikke online, men når et barn bliver født i Danmark vil det altid blive registret i det pågældende sogn, hvor det er født. Estruplund sogn er ikke et katolsk sogn.

Så du skal nok alligevel have fat i den katolske kirkebog for at se forældrene vielse.

Med venlig hilsen
Anett Jensen

Gitte Johansen

Det hører til dem der bliver viet ovenover. Det er streget ud.
Venlig hilsen
Gitte Johansen 8520 Lystrup

gittejohansen(snabel a)rocketmail.com

Carina Søgaard

Anett - okay, så giver det mening at hun er noteret i Estruplund også :)

Gitte - ja, det opdagede jeg også lige pludseligt...

Men tak for hjælpen!

Så leder jeg stadig efter en der skal forbi arkivet og som har mulighed og lyst til at prøve at finde deres vielse :)

Otto Jakobsen

Hej Carina.

Jeg skal til Viborg, men det er først den 21. maj og et par dage frem; jeg søger gerne for dig i den katolske kirkebog for Jesu Kristi Kirke, Randers - hvis du da ikke forinden har fået tilbud om hjælp fra anden side.

Med venlig hilsen
Otto Jakobsen

Carina Søgaard

Otto; det lyder dejligt! Hvis jeg får fat i information inden, så skriver jeg lige, ellers tager jeg med glæde imod dit tilbud!

Otto Jakobsen

Hej Carina.

Jeg har bestilt kirkebogen, men fik afslag - der skal søges om adgang, da den åbenbart ikke er "gammel nok".
Jeg tænker, at det bliver lidt for kompliceret, da man skal begrunde, hvorfor der søges adgang. og da jeg jo ikke har familiemæssig begrundelse hertil, så.................
Jeg håber at du har forståelse herfor og at du finder ud af det alligevel.

De bedste hilsener
Otto

Carina Søgaard

Æv hvor ærgeligt Otto, men det er der ikke noget at gøre ved - tak fordi du prøvede!

Hilsen Carina