Yngre sønner (halvbrødre) overtager fæstet. Hvorfor?

Startet af Birthe Nørskov Bonde, 29 Dec 2012 - 21:30

Forrige emne - Næste emne

Birthe Nørskov Bonde

Hej
Dette er noget jeg funderer lidt over:

Jeg har blandt mine aner flere gange oplevet at en søn af moderens 2. ægteskab overtager fæstet efter forældrene.
Og jeg har oplevet at se af FT at en søn eller måske to af 1. ægteskab har arbejdet som tjenestekarle hos halvbroderen.

Hvorfor er det ikke en søn af 1. ægteskab der overtager fæstet/gården???

Mvh.

Birthe
Bonde - Galten Herred, Nørskov - Lysgaard Herred, Meinertsen - Holbæk Amt, Iversen - Djursland. Mortensen/Gregersen - Harre Herred, Sørensen - Galten Herred :)

Niels Ole Dahl

Tit og ofte har det jo været den førstefødte søn der overtog fæstet eller gården efter forældrene , men ikke altid , de ældre sønner, kunne jo være afsat inden forældrene var parate eller "gamle nok" til at gå på aftægt , måske har de giftet sig til en gård andetsteds.
Hvis den første ægtemand dør og enken gifter sig igen har den nye mand formodentligt overtaget fæstet og de økonomiske forpligtigelser der er forbundet hermed ( der kan være skiftet med børnene fra første ægteskab allerede ved faderens død ), dermed bliver det jo en anden arverækkefølge.
Jeg har set mange forskellige konstellationer i min slægtsforskning.
Med Venlig Hilsen
Niels Ole Dahl
Mail : nielsoledahl@gmail.com

Birthe Nørskov Bonde

Hej Niels Ole

Du har nok ret med, at der er skiftet med børnene af 1. ægteskab.
Det "springer" mig bare i øjenene at den/de ældste sønner ofte ses som "tjenestekarle" hos den yngre halvbror. Men han/de har jo nok ventet på at der dukkede en anden fremtidsmulighed op hen ad vejen, måske en passende brud op - hvor der måske kunne følge en gård med ;)


Mvh.

Birthe
Bonde - Galten Herred, Nørskov - Lysgaard Herred, Meinertsen - Holbæk Amt, Iversen - Djursland. Mortensen/Gregersen - Harre Herred, Sørensen - Galten Herred :)