Dåbsoplysninger 1803 Randers Amt

Startet af Niels Rafn Madsen, 21 Dec 2012 - 23:37

Forrige emne - Næste emne

Niels Rafn Madsen

Jeg tror jeg har fundet en mulig ane, men jeg kan ikke tyde teksten i kirkebogen.

Det drejer sig om kirkebog 1803-1813, Hornslet, Øster Lisbjerg, Randers, opslag 4, første indførsel 1803.

Jeg får det ud af det, at Jens Hansen og Ane Marie ??   den 2. januar 1803 får døbt Hans og Else Marie, der er født den 2.12.1802. Er ikke 100% sikker og jeg kan ihvertfald ikke tyde resten.

Håber en venlig sjæl kan hjælpe mig med tydningen.

På forhånd tak.

venlig hilsen
Niels Rafn Madsen

Jens Viliam Froulund Villumsen

Hej Niels.

Jeg læser:

Søndagen efter Nyeaar. – Blev
Jens Hansen og Hustrue
Ane Marie Nielsdatr
i Tendrup, Deres 2de Børns
Hjemmedaab bekræftet, navn-
lig Hans og Else Marie, fød-
te den 2den Decembr1802. – og Baa-
ren af Ingeborg Nielsdatr
og Else Marie Nielsdatr
begge tienende ved Rosen-
holm. Faddere: Anders Skov
Gartner, Søren Fridriksen
Skolemester ved Rosenholm,
Peder Christensen Møller
i Møllen, og Peder Hansens
Kone i Teilhuuset?.
mvh. Jens
jens.villumsen@mail.tele.dk

Niels Rafn Madsen

Hej Jens

Det er ikke første gang, du har hjulpet mig, kan jeg se, så endnu en gang mange tak.

Det er en kæmpehjælp, når man er novice udi slægtsforskning.

Rigtig God Jul

venlig hilsen

Niels