Rakker.dk basen

Startet af Claudia Barbra, 27 Nov 2012 - 13:16

Forrige emne - Næste emne

Claudia Barbra

Hej,

er der nogen herinde, som ved hvorfor man ikke længere kan få vist udskrift af retsprotokollerne i rakker.dk basen ???

Førhen kunne man se ordlyden i domme m.v., det kan man ikke lige pt. Hvorfor ??? Og - kommer det tilbage igen ???

Mvh
Claudia

Helle Høgh Busted

Hej Claudia.

Jeg har ikke brugt rakker.dk  siden i foråret men lige tjekket.
Jeg kan se udskrift fra retsmøder, forhør og dommene, de ligger under noter hos den enkelte
ex. fra min tipoldefar Jens Karl Serverin Nielsen herunder, netop kopieret.
Jeg har ikke tidligere fundet andet/mere, så for mig er rakker.dk som den plejer!
Har der været mere?

Kh.
Helle


1840.07.29
Underretsdom

Udskrift af
Bølling-Nørre Horne herreders domprotokol 1833-1844
LAN B 81 - xx, mikrofilm rulle M-32.660-661

Aar 1840 den 29de Juli blev i Politisagen mod Arrestanten Jens Carl eller Karen Severin Nielsen afsagt saadan

DOM:

Ved egen Tilstaaelse og øvrige under nærværende Sag oplyst Omstændigheder er Tiltalte Jens Carl eller Karen Severin Nielsen overbeviist om uden vedkommende Fattigcommissions Tilladelse den 31te Maii d. A. at have begivet sig bort fra Lemb Sogn, hvor han som forsørgelsesberettiget gik paa Omgang, hvorpaa han i nogle Dage har vanket omkring uden Arbejde eller egentlig fast Bestemmelse, indtil han den 7de Juni selv anmeldte sig for Politiet i Wiborg og derfra hertil overført. Ved Bortgangen fra sit Forsørgelsessted medtog han to Skjorter, en Trøie og to Par Beenklæder, som var ham betroede af Fattigcommissionen i Lemb, men af dette har han paa Vandringen bortsolgt den ene Skjorte for to Mark ‎[Hb.]‎ Courant til en ham ubekjendt Person uden siden at junne bringe den tilstede og bort- kastet det eene Par Beenklæder som ubrugelige, hvorimod han har bragt de øvrige Klædningsstykker hjem med sig. Skjorten og Beenklæderne er anset til en Værdie af 1 rbd. 2 mk. 15 s. r. S. Skjønt Tiltalte for dette sit Forhold i Henhold til Frd. 21de Aug. 1829 1 ikke kan betragtes som Løsgænger, da det deri befalede Tilhold af Politimyndigheden ei er eller kunne gives ham, saalænge han stod under Fattigcommissionens Specielle Opsyn og Forsorg. ville han dog ei kunde undgaa Straf i Overensstemmelse med Pl. 14. Decbr. 1810 22, Pl. 19. Decbr. 1832 samt Frd. 11 April 1840 43, og sees nu hen til Tiltaltes foregaaende Levnet, da findes han, der nu er 20 Aar gammel, straffet, først efter Dom af 16. Septbr. 1837 for første Gang begaaet Løsgængerie og Betlerie med 60 Dages Fængsel paa simpel Fangekost, dernæst efter Dom af 26 Maii 1838 for 2den Gang begaaet Betlerie med 10 Dages Fængsel paa Vand og Brød, og endelig tvende Gange tiltalt for Tyverie, men paa grund af manglede tilstrækkelige Beviser begge gange frifunden for Actors videre Tiltale ved Domme af 25. Septbr. og 8 Decbr. 1838, og Straffen fastsættes derfor denne Gang saavel for den begaaede Overtrædelse som for Ulydighed imod Fattigcommissionens Foranstaltninger som for det bedragelige Forhold med de bortkastede Beenklæder til 3 Gange 5 Dages Fængsel paa Vand og Brød, hvorhos han har at udrede samtlige af Sagen og Dommens Execution flydende Omkostninger. Paa Erstatningen renoncerer Fattigvæsenet.

Thi kjendes for Ret.

Tiltalte Jens Carl eller Karen Severin Nielsen bør paa egen Bekostning hensættes i Fængsel paa Vand og Brød i tre Gange fem Dage og Nætter med befatlet Mellemfrist, hvorhos han har at udrede samtlige af nærværende Sag lovligt flydende Omkostninger. - At efterkomme under Adfærd efter Loven.
Hertz