Johan Heinrich Schreiner - ankomst New York 1889 eller 1890?

Startet af Anders M. Petersen, 12 Sep 2012 - 11:41

Forrige emne - Næste emne

Anders M. Petersen

Hej Forum!

Med stor hjælp her fra forum er jeg kommet et godt stykke vej i arbejdet med en af slægtens "store" forfædre, Johan Heinrich Schreiner, født i Rudkøbing 11. september 1865.

I dette arbejde fandt jeg nedenstående i Dansk Udvandrerarkiv:

Navn:  Schreiner, Joh.
Stilling:  Kommis
Alder:  25
Bestemmelsessted:  Lundringthon, Mich. [Burde være Ludington]
Kontrakt nr.:  112500
Forevisningsdato:  5/6/1890
Fødested:  ?
Fødesogn:  ?
Sidste oph.sogn:  København
Sidste oph. amt:  København
Sidste oph.sted:  Kjbhvn.
Bestemmelses land:  USA
Bestemmelses by: Ludington
Bestemmelses stat:  Michigan
Skibsnavn:  Thingvalla
IDkode:  D8991S1008


Det hele passer 100%, bortset fra året 1890! Hvis han først udvandrede i 1890 er der mange ting i den overleverede (og delvist dokumenterede) slægtshistorie, der ikke længere passer!

Ifølge nedenstående link, så var Thingvalla slet ikke i København i 1890, men derimod i starten af juni 1889:
http://www.norwayheritage.com/p_ship.asp?sh=thing

Jeg er overbevist om at datoen bør være 5. juni 1889. Jeg har skrevet til arkivet for at høre om jeg kunne få en manuel genlæsning af den originale registrering, men har ikke fået svar.

Det nemmeste er så at finde hans ankomst til New York i de amerikanske arkiver, men her rammer jeg ind i den rodede periode mellem Castle Garden, Barge Office og Ellis Island:

"The current database was designed to include the immigration records of those who entered through New York Harbor between 1892-1924, the peak years of immigration at Ellis Island. Up to April 18, 1890, Castle Garden was used as the immigrant processing center. On that date the US Treasury took over immigration and moved the processing center to the Barge Office. That office operated until January 1, 1892 when Ellis Island opened." (EllisIsland.org)

Jeg har søgt på de 2 databaser (CastleGarden.org og EllisIsland.org), men kan ikke finde ham!

Er der nogen her der er bedre til at finde hans ankomst i USA?

På forhånd tak!
Anders

PS: Sjovt at tænke på at han kunne have været med på det her maleri fra 1890, hvor netop Thingvalla afgår fra Larsens Plads i København:
http://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/4/4b/Udvandrere_p%C3%A5_Larsens_Plads_%28version_2%29.jpg
Medlem af DIS / Bruger Legacy 9.0
Mine aner: www.morup-petersen.dk/stamtavle/1.htm

Inger Toudal

Hej Anders

Datoen skal læses 6. maj 1890. Af en eller anden uforklarlig grund bruger Udvandrerarkivet den amerikanske måde at skrive datoer på. Det kunne jo så godt passe med, at Johan Heinrich skulle være ankommet til New York 20. maj 1890 ombord på Thingvalla, efter at skibet dagen forinden var stødt ind i et isbjerg!

Venlig hilsen
Inger T.
Venlig hilsen
Inger Toudal

Anders M. Petersen

#2
Hej Inger!

Mange tak for dit svar! Det løser nu ikke helt mit problem med Johan Heinrich Schreiner, for hele den overleverede familiehistorie er baseret på at han ankommer til USA i 1889 og så bliver fulgt af sin fremtidige kone (Anne Marie Kirstine Jensen / Anne Christine Hoeberg) i 1890. De bliver gift i Ludington, Michigan den 3. juni 1890, hvilket ikke er helt umuligt med en afgang i maj 1890, men hvis han først ankommer efter hustruen i 1890 bliver kronologien i historien altså helt omvendt!?

Men din oplysning gav mig en spændende brik til mit puslespil, for jeg havde Anne Christine Hoebergs afgang fra København med SS Norge direkte mod New York i februar 1890 (1/2/1890 i Dansk Udvandrerarkiv). Det passer dårligt med at hun ankommer til New York fra Liverpool med "Adriatic" fra den (berygtede) White Star Line den 27. januar 1890 (CastleGarden.org). Og at hun ankom med Adriatic sidst i januar 1890 er helt sikkert, for jeg har et fint gammelt kort fra skibet i de nedarvede familiedokumenter med de daglige stræk angivet. Men hvordan passer hele den historie så?
Jo - hvis hendes afgang i stedet er 2. januar 1890 (eller nogle dage før), så passer det med:
"SS Norge, Jan. 3 1890, ran aground in thick fog in the Kristianiafjord. Arrived Kristiania with leaks, the passengers were conveyed by other lines to America via England" (kilde: http://www.norwayheritage.com/p_ship.asp?sh=norgl). Det var nogle hårde ture dengang!!!

MEN - jeg søger stadigvæk bistand til endelig dokumentation for Johan Heinrich Schreiners ankomst til New York i 1889 eller i 1890...

Med venlig hilsen og tak!
Anders
Medlem af DIS / Bruger Legacy 9.0
Mine aner: www.morup-petersen.dk/stamtavle/1.htm


Kaj Arne Jørgensen

Hej Anders.

Jeg vil da håbe at du får løst problemet vedr. det udvandrede familiemedlem,
så du ikke skal skrive hele slægtshistorien om.

Må jeg i al stilfærdighed gøre dig opmærksom på DIS-Danmark, som har driften af denne hjemmeside,
også yder hjælp til opslag på betalings-databaser.

Det kræver selvfølgeligt et medlemskab, 200 kr. om året.

http://www.slaegtogdata.dk/vaerktoejer/introduktion-til-slaegtsforskning/velkommen-i-dis-danmark
CitatOpslag internationalt
En tjeneste kun for medlemmer. Opslag i kilder, der almindeligvis koster penge at benytte, gratis
for foreningens medlemmer.

Held og lykke med forskningen
Med venlig hilsen

Kaj Arne Jørgensen
2670 Greve

Slægtstræ: http://wc.rootsweb.ancestry.com/cgi-bin/igm.cgi?db=karnj

Mette R Francke

#5
Hei

Dette var det som var "gjemt"
Name:    Johan Schreiner
Arrival Date:    26 May 1890
Birth Year:    abt 1865
Age:    25
Gender:    Male
Ethnicity/Race-
/Nationality:    Danish
Place of Origin:    Denmark
Port of Departure:    Copenhagen, Denmark and Norway
Destination:    United States of America
Port of Arrival:    New York
Port Arrival State:    New York
Port Arrival Country:    United States
Ship Name:    Thingvalla

Fant også dette

Johan Heinrich Schreiner
    Birth 1865
    Death 1926


Anna Marie Kirstine Jensen
    Birth 1867
    Death 1963


Minnie Georgia Carla Josephine Schreiner
    Birth 04-03-1890
    Death 04-15-1942

Gift med :
Viet den 15/9 1914
Alfred Johannes Petersen
    Birth 04-15-1889
    Death 07-16-1935

Mette
Mette R Francke

Anders M. Petersen

#6
Hej Kaj Arne og Mette!

Tak for input!

Kaj Arne har ret - jeg må se at melde mig ind!
Nu skulle jeg jo egentligt bare liiige se om jeg kunne finde nogle få oplysninger om mine bedsteforældre, da jeg startede på det her for præcis 6 måneder siden, men det har grebet om sig (og grebet mig!) noget mere end jeg havde regnet med  :o
Så jeg har netop betalt mit første kontigent  :)

Og tak til Mette for at kigge bag lågen  ;)
De oplysninger du har fundet bekræfter det der står i Dansk Udvandrerarkiv og lige nu slår min hjerne 4 baglæns kolbøtter!!!

Den "officielle" historie som er blevet fortalt i familien igen og igen var:
Johan Heinrich Schreiner var "forlovet" med enken Anna Marie Kirstine Jensen (hendes mand var død efter 2 års ægteskab og der var ingen børn), men besluttede sig for at søge lykken i USA i 1889. Nogle måneder efter han var taget afsted, fandt Anna Marie Kirstine Jensen ud af at "forlovelsen" havde haft følger og hun drog højgravid til USA for at opsøge sin forlovede. Barnet (min oldemor, Minnie Georgia Carla Josephine Schreiner) blev født i Ludington, Michigan i marts 1890. De to blev så gift i Ludington 3. juni 1890, men fortalte alle derhjemme at de var blevet gift den 3. juni 1889 (således at barnet var født inden for ægteskab). Senest i 1894 vender de tilbage til Danmark, da Anna Marie Kirstine lider frygteligt af hjemve og her lever de så et lykkeligt liv, indtil han dør i 1926. Hun dør først i 1946.

Men med de nye informationer er historien jo en noget anden!

Der er ingen tvivl om at Anna Marie Kirstine Jensen er højgravid (i 7. måned), da hun tager alene (?) til USA. Hun føder Minnie Georgia Carla Josephine Schreiner i Ludington den 4. marts 1890. Johan Heinrich Schreiner får besked (?) og tager så straks afsted til USA (ankomst 25. maj) og mødes med Anna Marie Kirstine i Ludington, som han MEGET hurtigt bliver gift med (3. juni 1890).

Nu er det her ikke Se og Hør, men hvad er der mon sket?
Har Johan ikke villet vide af barnet (han har allerede fået ét uægte barn med en anden kvinde 2 år før) og den gravide enke er så i desperation taget til USA? Måske nogen har fået ham på bedre tanker?
Jeg kan ikke forestille mig, at hendes afrejse alene til USA og i 7. måned er sket efter gensidig aftale!?
Er der nogen der kan komme på en bedre vinkel?

Og nu burde det pludseligt være muligt at finde Johan Heinrich Schreiner i FT-1890!

Med venlig hilsen og tak!
Anders
Medlem af DIS / Bruger Legacy 9.0
Mine aner: www.morup-petersen.dk/stamtavle/1.htm

Kaj Arne Jørgensen

Hej Anders.

Tak for din positive tilbagemelding, og beretningen fra "familiehistorien".

Med venlig hilsen

Kaj Arne Jørgensen
2670 Greve

Slægtstræ: http://wc.rootsweb.ancestry.com/cgi-bin/igm.cgi?db=karnj