Louise Rosette Nathalie Ragnhild Panum død i København

Startet af Lene Kold Nielsen, 15 Aug 2012 - 17:44

Forrige emne - Næste emne

Lene Kold Nielsen


Jeg søger hjælp til at finde sted, dato og år for Louise Rosette Nathalie Ragnhild Panum's død.

Louise Panum var datter af Peder Ludvig Panum (1820-1885) og Susanne Hortense Hagen (1826-1899)

Louise Panum blev født 30. sept. 1858 i Kiel
Død i ' København' og ifølge overleveringer begravet på Fasankirkegården, som senere blev til Solbjerg kirkegård.

Hun var ugift.
Hun var lærerinde ( tegne/male) ved Nathalia Zahles Skole.
Hun boede ved FT 1921 og FT 1925 og FT 1930 Gothersgade 145 i København.

Jeg har søgt efter hendes dødsdata i følgende sogne i tiden 1930- ca. 1945 :Helligåns sogn, Trinitatis sogn, Skt. Andreas og Skt. Pauls og Solbjerg sogn.

Kan nogen hjælpe med oplysninger eller råd til, hvor jeg skal søge?

Med venlig hilsen
Lene Kold


Anne Mortensen

Hun er 72 år i 1930 - søg Alm. Hospital/De gamles By.

Hvis hun er død i Københavns Kommune vil du finde hende på Københavns Stadsarkiv i Begravelsesprotokollen.

Med det efternavn er der en mulighed her:
http://www.slaegtogdata.dk/forum/index.php/topic,36913.0.html

Husk at oplyse opslagstal - 1930 er opslag 477.
Venlig hilsen
Anne Mortensen - 2770

Poul Erik Edsen-Johansen

#2
  

  hej

 i følge politiets registerblade boede hun gothersgade 145
Det gjorde hun også i FT 1930.(opslag 477)
mvh
poul erik

(havde ikke set det forrige svar, sorry)
Med venlig hilsen
Poul Erik Edsen-Johansen
Roskilde

K. Thidemann

#3
Hej Lene

Jeg mener hun døde 1944

Link til hendes bedstefar
http://home1.stofanet.dk/thidemann/panum/per00006.htm#0

Hendes far er begravet fra Garnisions-kirkegård
mvh K.Thidemann 9000

Lene Kold Nielsen

Kære hjælpere.

Tak til jer alle for forsøg på hjælp.

Anne: Jeg har tidligere forsøgt hjælp fra Stina Kirkegaard Hansen via Politiken, men uden gevinst.
          Jeg er nu cirka halvvejs gennem Alm.hosp./de gamles by, men endnu ingen gevinst.

Ketty: Hvor har du årstallet 1944 fra? Jeg har også 1944 i mine notater uden at kunne dokumentere noget. Med hensyn til 1944 har jeg afsøgt rigtig mange københavnske sogne uden gevinst.

Venlig hilsen
Lene

Susanne Lund Pedersen

#5
Hej Lene

Ved at google fandt jeg denne side:


http://search.ancestry.fr/cgi-bin/sse.dll?db=mediastorypublic&rank=1&sbo=0&gsbco=5087%2CFrance&gsfn=Nathalie&ne=11&gss=angs-d&uidh=000&gl=&gst=&hc=10&fh=100&bsk=BEGAQYgIgAAERwAAAjQ-61-

Extrait : Louise Panum var malerinde og tegnelærerinde ved Nathalia Zahles Skole i København. Hun var ugift.

Louise Rosette Nathalie Ragnhild Panum (1858-1944)


Med venlig hilsen Susanne

Lene Kold Nielsen

Hej Susanne

Din henvisning er desværre til min egen side i ancestry, hvor jeg har indført det uverificerede årstal :(

Hilsen Lene

Bettina Bendix Andresen

Hej Lene,

måske er mit spørgsmål lidt langt ude, men har du kontaktet Zahles og hørt om de ved noget om hendes død?

Venlig hilsen
Bettina

Anne Mortensen

Venlig hilsen
Anne Mortensen - 2770

Regelsen

Hej

L.P ses ikke ansat i Institutione N. Zahles skole i 1934.

Søsteren - Hortense - død 1933.
Venlig hilsen
regelsen

Lene Kold Nielsen

Kære alle bidragsydere.

Jeg har nu afsøgt Alm. hosp. / de gamles by for døde kvinder 1930-1945 - ingen Louise Panum.

I teorien kunne hun selvfølgelig være blevet en endnu ældre dame end 87?

Jeg har billedet fra Zahles i 1900 hvor L.P. er med.

I FT 1916 Peder Skramsgade 3 (opslag 10) og FT 1921 Gothersgade 145 er hun lærerinde i tegning på N. Zahles private seminarium.
I FT 1925 og FT 1930 Gothersgade 145 (opslag 565 og 477) er hun pensionær med pension.

Så hun er gået på pension mellem 1921 og 1925.

Jeg har tidligere overvejet at skrive til Zahles og høre om de har oplysninger. Måske skulle jeg prøve det.

M.v.h. Lene

Peter Kyhl

Hej Lene.

Den hurtigste måde at finde hendes død og begravelse vil være at besøge Stadsarkivet, som Anne Mortensen foreslår. Med københavnske aner er det faktisk spild af tid at gennemtravle kirkebøgerne efter begravelser. For en erfaren bruger af Stadsarkivet vil det tage 5-10 min at finde hendes død (Hvis hun med sikkerhed er død i København).

Du kan prøve at lægge en forespørgelse ud, om der er en, som vil slå hende op for dig. Jeg ved, at der er flere brugere herinde, som jævnligt er på Stadsarkivet.

Mvh. Peter Kyhl

Lene Kold Nielsen


Hej Anne og Peter m.fl.

Jeg har nu lagt en bøn om hjælp ind i "hjælp til opslag på arkiver".
Så håber jeg, der er en venlig sjæl, som slår Louise op for mig.

Selvfølgelig har du ret Peter, at det er næsten håbløst at lede i de Københavnske sogne, når man er usikker på år og dato.

Jeg har længe haft året 1944 stående som uverifiseret og tænkte, at når de københavnske sogne for dette år kom på AO, så var det en smal sag at tage sig tid til at lede. Men..........

Tak for alle jeres indlæg.

Venlig hilsen
Lene

Lene Kold Nielsen


Efter opslag i "hjælp til opslag i arkiver" tilbød Susan Kirkeberg Johansen sig som hjælper til opslag i begravelsesprotokolen på Stadsarkivet. Stor tak til hende.

Hun kunne desværre ikke finde Louise Panum.

Så nu er jeg nok nået til at "død i København" er et lidt bredere begreb.

Er der gode forslag til steder udenfor København med alderdomshjem, plejehjem, sanatorie eller lign. for ældre frøkener, som kunne være sandsynlige, hvis jeg stadig holder fast i at Louise Panum blev begravet på Fasankirkegården.

Venlig hilsen
Lene