Skifter på nette-Arkivalieronlin

Startet af Jess Per Hildebrandt-Eriksen, 15 Aug 2012 - 11:39

Forrige emne - Næste emne

Jess Per Hildebrandt-Eriksen

Skifter er nu kommet på A.O. og det er sikkert en utrolig stor hjælp.
Men jeg forsøger at finde skiftet efter min oldefar, Erik Olsen, som døde i 1863, Maribo amt, Falser Sndr. herred, Skuldelev sogn. Han var en helt almindelig bondekarl.  Menuen viser så, Birkefoged, Byfoged, Gejstlig, Gods og Herredsfoged.  Hvilken skal jeg søge under, og hvorfor ?

Med venlig hilsen

Jess

Inge Hedal

Hej Jess
Skuldelev sogn ligger i Frederiksborg amt, ikke i Maribo amt. Hvad er det rigtige amt eller sogn?
Mvh. Inge

Jess Per Hildebrandt-Eriksen

Hej Inge-og alle i andre.

Det er Skelby sogn på Falster, undskyld.

Med venlig hilsen

Jess

Inge Hedal

Hej Jess
Du finder ham her:
Maribo amt, herredsfoged, Nykøbing Falster herred 1859-1866.
I registret, opslag 464, står der: Olsen, Erik, Husmand af Skjelby: Folio 149.
Folio 149 er på opslag 297, og Erik Olsen er nr. 5 på siden.
Mvh. Inge

Sanne Bloch

Hej

Her er en god vejledning til skifteprt., bl.a. også om de forskellige skiftemyndigheder gennem tiden:

http://www.sa.dk/content/dk/mest_brugte_arkivalier/sadan_bruger_du_de_mest_brugte_arkivalier/skifteprotokoller_-_en_vejledning

Venlige hilsner Sanne

Jess Per Hildebrandt-Eriksen

Hej Inge.

Helt fantastisk, mange tak.  Nu skal jeg se at få tydet hele teksten, bl.a.for at se, om han efterlod sig noget, og om hans børn er nævnt.  Den som anmeldte dødsfaldet, Peder Rasmussen Lolle, var hans svigerfader.
Erik,s kone Kirsten Pedersdatter døde i 1867, men som jeg læser oversigten er netop dette årstal ikke med.

Hej Sanne.

Mange tak for henvisningen, den skal nok læses grundigt igennem.

Med venlig hilsen,til jer begge.

Jess

Flemming A. Aasklint

Hej

Kirsten Pedersdatter finder du under:
Maribo Amt
Nykøbing Herred
1866-1884
Opslag 36
Dødsanmeldelsen på venstre side og skiftet på højre side.
Mvh.
Flemming Aasklint
4500  Nykøbing Sjælland

Jess Per Hildebrandt-Eriksen

Hej Flemming.

Endnu engang tak, også dette fantastisk, her er mange oplysninger om min slægt.
Men, under Erik,s død, er der tilsyneladende ikke noget skifte !  Måske fordi hans kone var levende på det tidspunkt ?

Med venlig hilsen

Jess

Inge Hedal

Hej Jess
Nej, der er ikke skiftet efter Erik Olsen, for enken ønsker at sidde i uskiftet bo med sine to umyndige børn:

1863 den 17 August anmeldte Indsidder Peder Rasmussen
Lolle, at Husmand Erik Olsen af Skjelby er død i Gaar efter-
ladende Enke og to umyndige Børn. – Enken vil hensidde
i uskiftet Bo. – I uskiftet Bo med Amtets Tilladelse
af 29 August 1863.

Mvh. Inge

Jess Per Hildebrandt-Eriksen

Hej Inge.

Mange tak for din "oversættelse", hvor af det fremgår hvorfor der ikke var noget skifte efter Erik O.

Med venlig hilsen

Jess