Kildeportalen vs DDB

Startet af Peter Bøjesen Jensen, 14 Jul 2012 - 11:48

Forrige emne - Næste emne

Peter Bøjesen Jensen

Hej

Jeg har et par spørgsmål omkring samarbejdet mellem Kildeportalen og DDB

Jeg har forstået, at folketællinger, som er reserveret til indtastning via DDB spærres for indtastning på Kildeportalen, og at data fra allerede indtastede folketællinger på DDB vil blive overført til Kildeportalen.

Men hvordan fungerer samarbejdet den anden vej?

Vil data fra en fuldt indtastet folketælling på Kildeportalen blive overført til DDB?

Hvordan sikres det, at der ikke reserveres nye folketællinger til indtastning hos DDB, hvis de allerede er ved at blive indtastet via Kildeportalen?

Det er jo lidt spildt arbejde, hvis en folketælling indtastes både via DDB og Kildeportalen.
Hilsen
Peter Bøjesen Jensen, 2650 Hvidovre
www.boejesen.dk

Arne Christiansen

Hej
Det er rigtigt at folketællinger der er reserveret hos Dansk Data Arkiv vil være blokeret for indtastning via kildeportalen. Det er ligeledes korrekt at allerede indtastede folketællinger hos Dansk Data Arkiv vil blive matchet med gengivelsen af den originale håndskrevne tekst hos ArkivalierOnline men som bekendt er folketællinger indtil 1890 af ArkivalierOnline ved at blive omskannet til gråtoner og derfor har kildeportalen standset sidstnævnte arbejde indtil de nye skanninger er på plads.

Alle færdige indtastninger af folketællinger foretaget via kildeportalen vil blive afleveret til Dansk Data Arkiv.

Da der ikke er nogen krav til komplette indtastninger på kildeportalen vil der ikke ske nogen automatisk reservation af tællingen hos Dansk Data Arkiv, men hvis indtasteren har til hensigt at indtaste en komplet tælling, kan vedkommende jo selv reservere den hos DDA. Nu er det jo næppe nødvendigt hvis det er planen at indtaste en hel tælling indenfor en rimelig tid. Chancen for at en anden laver den samme opgave samtidig er vist ganske lille.

Arne Christiansen
AO-brugerrådsrepræsentant og med af KIK-komiteen
Venlig hilsen
Arne Christiansen
5230 Odense
Medlem af DIS-Danmarks bestyrelse

Støt DIS-Danmark og bliv medlem af foreningen for 200 kr. årligt

Peter Bøjesen Jensen

Hej Arne

Mange tak for dit svar.

Fint, at der også bliver udvekslet oplysninger den modsatte vej.

Forstår fint, at det ikke duer at reservere den modsatte vej da der ikke er krav om en fuld indtastning og giver dig fuldt ud ret mht. at man kan reservere den på DDA, hvis man vil indtaste den hele.
Hilsen
Peter Bøjesen Jensen, 2650 Hvidovre
www.boejesen.dk