Hvorfor blev par nogen gange gift på kongebrev?

Startet af Jamie Jeanett Jaconelli, 20 Maj 2012 - 14:32

Forrige emne - Næste emne

Jamie Jeanett Jaconelli

Jeg ved at det evt. kan være pga. alder, men her er jeg usikker på årsagen:

Tikøb sogn, Lynge Kronborg Herred, Frederiksborg Amt
KB 1765-1780, opslag 232

Viede fra Hornbech efter Konge Brev Ung karl.....

Parret er ungkarl og pige. Så heller ikke noget med hurtigt ægteskab efter en afdød ægtefælle

I følge folketællingen er de født ca. 1755 og 1750! I henhold til en begravelse i 1801 er afdød opført som 40 årig: KB 1801-1819, opslag 16. Så her vil alderen passe til et kongebrev! (hvis det er ham) Hendes begravelse har jeg desværre ikke fundet.

Hvad kan årsagen være til kongebrevet?

Helle Thor Hirschmann

Hvis der forelå et kongebrev skulle der ikke lyses i kirken før vielsen.

Helle :)

Jamie Jeanett Jaconelli

Citat fra: Helle Thor Hirschmann Dato 20 Maj 2012 - 14:34
Hvis der forelå et kongebrev skulle der ikke lyses i kirken før vielsen.

Helle :)

Men hvorfor et kongebrev?  :)

Kim Gade

Kan de være familiær relateret? F.eks. fætter og kusine?
Mvh.
Kim Gade

Jens Viliam Froulund Villumsen

Hej Jamie.

En hyppig årsag til kongebrev var, hvis vielsen skulle foregå i hjemmet, eller i det hele taget blev foretaget uden for kirken.
mvh. Jens
jens.villumsen@mail.tele.dk

Jamie Jeanett Jaconelli

Citat fra: Kim Gade Dato 20 Maj 2012 - 14:41
Kan de være familiær relateret? F.eks. fætter og kusine?

Jeg ved det faktisk ikke. Jeg kan ikke udelukke det.

Citat fra: Jens Viliam Froulund Villumsen Dato 20 Maj 2012 - 14:55
Hej Jamie.

En hyppig årsag til kongebrev var, hvis vielsen skulle foregå i hjemmet, eller i det hele taget blev foretaget uden for kirken.

Har du nogen idé om hvorfor en evt. vielse blev foretaget udenfor kirken?
Ligger "man" inde med den slags kongebreve?

Jane Nilsson

Hej

Et kongebrev er en dispensation, som tillader et par at blive viet, selvom betingelserne for ægteskab formelt ikke er opfyldt. Det vil typisk handle om, at den ene af parterne er for ung, eller at parret egentligt er for nært beslægtet. Kongebrev kunne også bestå i, at parret fik dispensation til, at vielsen foregik på en anden måde en sædvanligt. Fx at det skete uden forudgående lysning, eller skete fx i hjemmet i stedet for i kirken. I København var det Københavns Overpræsidium, som udstedte kongebreve, for Frederiksbergs vedkommende var det amtet, dvs. Københavns amt.

Det "originale kongebrev" findes stort set aldrig bevaret i arkiverne. Det blev afleveret til den myndighed, som skulle forrette vielsen: dvs. præst eller ægteskabskontor, og her er det i reglen blevet kasseret.

Kongebrev blev nærmest givet som rutine, dog mod betaling af et gebyr - tit kaldet "at løse kongebrev". Pengene blev i ældre tid givet til de fattige og gik senere i statskassen.

Her finder du kilderne:
Landsarkivet for Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm: Københavns Overpræsidium, 1858 > ( Du skal bestille "O-journal + register" for dét år, hvor kongebrevet er udstedt )
Landsarkivet for Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm: Københavns amt, ( Du skal bestille "Journal + register" for dét år, hvor kongebrevet er udstedt )
Rigsarkivet: Danske Kancelli / Justitsministeriet: Blanketregnskaber

Hilsen Jane

Karen Graabæk Møller

Hej Jamie

Wiki giver en god nok forklaring (nr. 2 på listen): http://da.wikipedia.org/wiki/Kongebrev

I dette tilfælde tror jeg det handler om at bruden (og brudgommen, men det er ikke det vigtige) kommer fra et andet sogn end Tikøb, nemlig Hornbæk.

For at blive viet i en anden kirke - og af en anden præst - end den hvor bruden tilhørte, skulle man have tilladelse = kongebrev.

Hilsen
Karen G. Møller

Bettina Bendix Andresen

Hej Kaare,

må jeg så lige komme med et tillægsspørgsmål - skal jeg så regne med generelt at kunne finde bryllupper i brudens sogn?

Vh
Bettina

Jamie Jeanett Jaconelli

Hej Jane,

1000 tak for oplysningen.  :)
Citat fra: Karen Graabæk Møller Dato 20 Maj 2012 - 17:58
Hej Jamie

Wiki giver en god nok forklaring (nr. 2 på listen): http://da.wikipedia.org/wiki/Kongebrev

I dette tilfælde tror jeg det handler om at bruden (og brudgommen, men det er ikke det vigtige) kommer fra et andet sogn end Tikøb, nemlig Hornbæk.

For at blive viet i en anden kirke - og af en anden præst - end den hvor bruden tilhørte, skulle man have tilladelse = kongebrev.

Hilsen
Karen G. Møller

Det kunne være en forklaring  :) Tak skal du have!

Jamie Jeanett Jaconelli

Citat fra: Bettina Bendix Andresen Dato 20 Maj 2012 - 19:21
Hej Kaare,

må jeg så lige komme med et tillægsspørgsmål - skal jeg så regne med generelt at kunne finde bryllupper i brudens sogn?

Vh
Bettina

I de fleste tilfælde blev vielserne foretaget i brudens sogn  ;)