Morten Jensen på Fed, Roholte sogn, død eft. 1860 - dødt link

Startet af Lars Skovvang Larsen, 24 Apr 2012 - 10:13

Forrige emne - Næste emne

Lars Skovvang Larsen

Jeg sidder og roder med en indsidder og væver Morten Jensen, født på Fed i Roholte sogn, Præstø amt i 1820.
Forældre: Indsidder Jens Mortensen og Karen Nielsdatter, der boede flere steder i Roholte sogn.
I 1849 blev han gift i Roholte kirke med Karen Marie Olsdatter, der var født i 1815 i Roholte by, og som i forvejen havde 2 børn - Christian Nielsen f. i ´39 i Roholte sogn og Olivia Caroline Karn f. i 1845 i Store Heddinge sogn.
Morten Jensen og måske også hans familie blev mormoner engang i første halvdel af 1850´erne.
Ved folketællingen 1860 boede familien i et kommunehus med 4 familier på Fed.
Her taber jeg sporet af Morten Jensen - ikke fundet som afgået fra eller død i Roholte sogn.

Ved folketællingen 1880 er jeg meget sikker på at hans kone/enke findes i Fakse sogn - i Baunekulehuset i Stubberup (en lejekaserne i forbindelse med kalkbruddet); dog under navnet Maren Marie Olsen - og som enke efter en P. Pedersen. Grunden til at jeg tror det er hende er, at i samme husstand er hendes datter Olivia, der - ved jeg - var enke efter en Peder Pedersen. Der er altså rodet godt og grundigt rundt i navne og hvem der var enke efter hvem:
Maren Marie Olsen - 64 - Enke - Huusmoder, P. Pedersen Enke - Roholte Sogn, Præstø Amt
Olivia Karoline Karn - 35 - Enke - Huusmoder - Storehedinge
Trine Marie Pedersen - 12 - Ugift - Deres Datter - Kongsted Sogn, Præstø Amt
Kirsten Sofie Pedersen - 10 - Ugift - Deres Datter - Kongsted Sogn, Præstø Amt
Ludvig Kristian Pedersen - 8 - Ugift - Deres Søn - Kongsted Sogn, Præstø Amt
Hans Christian Gotlib Pedersen - 4 - Ugift - Deres Søn - Faxe Sogn, Præstø Amt
Jensine Adolffine Constanse Valborg Pedersen - 1 - Ugift - Deres Datter - Faxe Sogn, Præstø Amt

Karen Marie Olsdatter døde i 1893 på Roholte Fattiggård:
AO, ops. 194: "3 - 1893. 7. Maj. Roholte Fattiggaard, Roholte Sogn, Faxe Herred - Roholte Kirkegaard 1893 14 Maj. - Karen Marie Olsen - Enke efter afd. Inds. Morten Jensen af Fed. Almisselem paa Roholte Fattigg. - 77 Aar. - Sognepræsten Kongsted"
Det undrer mig at hun blev begravet ganske almindeligt. Var hun ikke mormon længere?

Jeg sidder med en mistanke om at hendes og Morten Jensens veje blev skilt - at han måske rejste til Utah?

Jeg har for flere år siden noteret et link til en omtale af mormonerne i Roholte sogn. I den var Morten Jensen omtalt. Det link - http://www.ldsep.org/denmark/sjael/roh/index.html - er nu dødt.
Kan nogen finde artiklen?

Oplysninger om Morten Jensen og Karen Marie Olsdatter er velkomne.

mvh
Lars Skovvang Larsen, Faxe
Venlig hilsen
Lars Skovvang Larsen, Faxe
www.aneopslag.dk

Thestrup-Bjørn

Hej Lars!

Det undrer mig lidt, at konens begravelse i Roholte foretages af sognepræsten i Kongsted - har dog ikke tjekket, om det også gør sig gældende ved andre omkring årene for hendes død (1893).


Prøv at tage hen til graveren (kirkegårdskontoret) i Roholte.
I begravelsesprotokollen (som jo ikke er en kirkebog) kan I måske finde Karen Marie Olsdatter/Olsen/Jensen - og er du heldig, er Morten Jensen begravet i samme grav (eller der kan stå oplysninger om ham).

Desværre kan jeg ikke rigtig bidrage med mere.
v.h. Thestrup-Bjørn, Sjælland
Medlem af DIS-Danmark siden 1994
Registreret bruger af Brother's Keeper siden 1998

Lars Skovvang Larsen

Hej Annelise.

Karen Marie Olsdatter er ikke den eneste, der er begravet af andre end Roholtepræsten, så jeg tror ikke det siger noget om hans tolerence overfor mormoner.
Jeg har fundet Karen Marie i folketællingen 1890. Hun var da under fattigforsørgelse og var husholderske for Hans Christian Olsen i Orup - hendes yngste bror, der var enkemand. Udover de to var der også et plejebarn i husstanden. Han viser sig at være en uægte sønnesøn af H C Olsen. Der vrimler med uægte børn i flere generationer i den sandsynligvis ludfattige familie.
Karen Marie er i 1890 opført som mormon, mens broderen og dennes sønnesøn er lutheranere. AO, ops. 26.

Jeg ved, at der skal findes en indberetning fra en Roholtepræst om mormonuvæsenet i sognet.

Som en lille tilføjelse kan det nævnes, at i hvert fald den ældste datter med Morten Jensen kom til USA som mormon, og at der er nulevende efterkommere efter hendes ældste og uægte søn i bl.a. Mern sogn - bl.a. et nuværende menighedsrådsmedlem!

Lars
Venlig hilsen
Lars Skovvang Larsen, Faxe
www.aneopslag.dk

Thestrup-Bjørn

Hej igen!

Så du mon mit forslag, som vel ikke er helt dumt ;)

- om at tage en tur til graveren (nå, nej kirkegårdslederen) i Roholte.
v.h. Thestrup-Bjørn, Sjælland
Medlem af DIS-Danmark siden 1994
Registreret bruger af Brother's Keeper siden 1998

Lars Skovvang Larsen

Du kommer sjældent med dumme forslag - jeg har også noteret mig dette.

Lars
Venlig hilsen
Lars Skovvang Larsen, Faxe
www.aneopslag.dk

Mia Gerdrup

Hej Lars,

Jeg tror jeg har fundet det du søgte, og har sendt en direkte mail.

Hilsen Mia
Mia Dahl Gerdrup
slægtsforsker og lokalhistoriker
- med særlig interesse for 4793 Bogø

Lars Skovvang Larsen

Hej Mia.

Tak for mailen - du har ramt helt i plet.
Her er et uddrag af mailen, da jeg tror den kan hjælpe andre med mormoninteresser:

Gem dette fantastiske link, som for det meste kan fremtrylle gamle nedlagte hjemmesider.
http://archive.org/web/web.php

Det kan være lidt tricky at bruge første gang,  du bliver ofte spurgt, hvor langt tilbage du vil gå. Prøv dig frem.

Her er muligvis løsningen, det var hvad der kom frem, når jeg bad om et lint fra 2002:

Roholte Branch (1854-1863)
Roholte is town and parish south of Copenhagen. It is a farming district with some forest reserve belonging to the government. The nearest market towns to Roholte are Præstø and Fakse. A small, low, stony peninsula called Feddet running out into the Præstø bay, belongs to the Roholt parish and it was on this peninsula that the organization of the Roholte Branch took place.

The new members in this area were previously part of the Sønder Overdrev Branch, however they were located so far from the main location that it was inconvenient for the members to attend meetings in Sønder Overdrev. Because of this, the Roholte Branch was organized in a special meeting 1 Mar 1854 in the home of Morten Jensen on Feddet, attended by about a dozen newly baptized members of the church who resided in that neighborhood. Elder Christian D. Fjelsted, who labored as a traveling Elder in that part of Sjælland, presided over the meeting. Elder Adolph Grønbeck was appointed as the new branch president. For some time the Roholte branch included the small cities of Køge, St. Heddinge, Præstø, and Vordingborg.

On 10 Jul 1854 the parish priest in Roholte parish (Carl Adolph Gjellerup, priest in Roholte since 1833) sent in a report for the bishop concerning the Mormon influence in his parish . . .

Dette linke: http://web.archive.org/web/20021004021727/http://www.ldsep.org/denmark/index.html kan bruges om indgang til Danmark.

mvh
Lars
Venlig hilsen
Lars Skovvang Larsen, Faxe
www.aneopslag.dk