Fra tingbog i Jerlev herred

Startet af Jane Valkær, 23 Mar 2012 - 01:19

Forrige emne - Næste emne

Jane Valkær

Hej
Jeg er stødt på en ane, hvor jeg har brug for hjælp.
Det drejer sig om herredsfoged Bertel Jensen Krog, som først var herredsfoged i Jerlev herred fra ca. 1680 og senere i 1688 blev for hele Anst-Jerlev-Slavs herred. Han boede ved sin død i foråret 1696 i Bølling, Egtved sogn og der er skifte efter ham:

Skifte 25.05.1696 efter Herredsfoged Bertel Jensen Krog, Bølling-Egtved:

Hustru Kirsten Nielsdatter, Værge postmester Hans Lund, Kolding
Børn:

Jens Bertelsen Krog, 13 år
Peder, 4 år
Anne, 11 år
Johanne, 7,5 år

F. Herredsfoged Bertel Pedersen,
F. Peder Andersen, Hesselballe
F. Anders Iversen, Hesselballe

(Re: Wrede og Lund-slægter i Egtved-Ødsted pastorat, Jerlev hrd. - Indsendt af: regelsen - Dato: 14/11-07 18:44)

Her fremgår det, at hans ældste barn er født ca. 1683.

Ved gennemgang af tingbøgerne fra de ovennævnte herreder i B.J.Krogs embedsperiode på Johs. Linds hjemmeside støder jeg på den sag:

Onsdag den 9. februar 1681: Bertel Jensen, et lovbudstingsvidne: Stævning til sal. Mads Nielsens arvinger, nemlig Niels Madsen, Else Madsdatter, Kirsten Madsdatter og Dorthe Madsdatter, enhver med sin lavværge. Så er det idag lovligt Jes Mortensens 3. ting. - Bertel Jensen, herredsfoged, bød sølv og rede penges værdi for bemeldte halve selvejergård i Rugsted, som Kirsten Madskone nu påbor, og begærede derpå pant. Thi i hånd tog han forn. Jens Mortensen i Rugsted på sin datters og hendes børns vegne tillige med Kirsten Madskone ibidem og gav ham derpå pantebrev.
Bertel Jensen, et pantebrev: Jes Pedersen i Rugsted er sættefoged. For retten fremstod Bertel Jensen, og Jens Mortensen og Kirsten Madskone i Rugsted og i hånd tog Bertel Jensen på sin datters og børn vegne, og pantsatte de Bertel Jensen den halve selvejerbondegård, som Kirsten Madskone .., for 200 slettedaler, som Bertel Jensen har forstrakt Kirsten Madskone med i hendes nød og trang.
Bertel Jensen i hånd tog Kirsten Madskone i Rugsted, lovede at opsætte hende 4 fag hus på gårdens grund med lervægge og kålgårdsted, hendes livstid at nyde og en skp. grøn land i 4 år, nemlig en skp. hvert år til udbrug, og udi dette år at beholde hendes rugsæd, som hun selv har sået, og gøre sig det så nyttigt, hun bedst kan i alle måder.
For retten fremstod Jes Mortensen i Rugsted og tilspurgte Bertel Jensen, om han eller hans hustru eller børn har annammet nogen penge eller penges værd for den halve selvejergård i Rugsted, som idag er pantsat til Bertel Jensen, hvortil Bertel Jensen svarede nej, at Kirsten Madskone havde derfor fyldest og fuld værd annammet ... som Kirsten Madskone og hendes fader Jes Mortensen stod her for retten og takkede forn. Bertel Jensen godt for god betaling.

Så er det jeg mangler hjælp - hvad drejer sagen sig om? Det er åbentlys noget om pant/salg af gård mellem Mads Nielsens arvinger og Bertel Jensen krog.
Jeg kan ikke rigtig forstå handling i hvem køber eller pantsætte hvad!

Derudover er der problemet med børnene. Har jeg forstået der rigtigt, at Bertel Jensen Krog har en datter og børnebørn, samt andre børn? Og at disse børn - af ukendte årsager - ikke er nævnt ved skiftet.

På forhånd tak

Jane valkær

Jytte Pedersen

Jeg kan ikke hjælpe med udredning af teksten! men jeg har også herredsfoged Bertel Jensen krog som ane...

Jeg har ikke fundet de 2 første børn, men har du disse oplysninger om de 2 piger, Anne og Johanne?

Anne Bertelsdatter Krog
Anne var født ca. 1685 i Bølling, Egtved sogn i Vejle Amt.
Hun blev trolovet med Jep Nielsen Bredstrup 21.september 1699, og de blev gift 28. november 1699 i Egtved.

De fik 8 børn, og hun var 18 år ved det 1. barns fødsel.

Hun døde kun 28 år gammel  i juni 1763 og blev begravet 5. juni 1763 på Egtved kirkegård.

Indlæg på nettet 2003:
Anne Bertelsdatter Krog gifter sig med Jep Nielsen Bredstrup (Møller) Nybjerg Mølle i Egtved.

Fra kirkebogen Egtved, den 21. september 1699 trolovede, fader Mølleren Jep Nielsen med Bertel Herredsfogeds datter udi i Bølling, den 28. november corpulerede (viede) jeg dem.

Anne bliver begravet den 5. juni 1763.
Dom 1 post Trinit prædiket over enken Anne Bertelsdatter Krog (efter det, var hun kun 14-15 år da hun blev gift?)


Johanne Bertelsdatter Krogh,
Johanne Bertelsdatter Krogh, Amhede  blev gift i 1701 med Sognefoged Anders Iversen
Anders Iversen, Bølling (Fuglsang), født 1674 i Gjesten, død 1742 i Egtved


MVH
Jytte Pedersen


Med venlig hilsen
Jytte Pedersen
jytte@billedmager.dk

Kim Melchior

Hej Jane og Jytte,

Jeg har ogsaa Bertel Jensen Krog som en af mine direkte aner.

Jeg har heller ikke nogen yderligere oplysninger vedrorende Bertel Jensen og en eventuel anden hustru. Men mit sporgsmaal er: Hvis han havde haft en kone for han blev gift med Kirsten Nielsdatter, og havde born med hende, hvorfor var disse born ikke naevnt i skiftet efter ham?

Den eneste mulighed jeg kan se er at dette/disse born dode for Bertel dode og ikke efterlod sig nogen efterkommere.

Jeg er ogsaa efterkommer af  moller Jep Nielsen Bredstrup og Anne Bertelsdatter Krog og kommer gennem deres datter Anna Jepsdatter Bredstrup der blev gift med Andreas Eliasen.

Jeg vil vaere intereseret i at udveksle oplysninger om disse personer og deres familier.

mvh,

Kim Melchior (USA)

Jytte Pedersen

Hej Kim
Har du dette om Jep Nielsen Bredstrup? Jeg synes jeg kan huske at du for meget lang tid siden søgte hele teksten til et skifte?

Jep Nielsen Bredstrup
Jep Nielsen Bredstrup var født omkring 1670 i Egtved, søn af Niels Bredstrup, moderens navn kendes ikke.
Han blev gift med Anne Bertelsdatter Krogh den 28. november 1699 i Egtved kirke, og de fik i tidsrummet fra 1703 til 1724 8 børn.
Det var ca. 15 års alders forskel på ægteparret, Jep var 29 og Anne 18 år.
Han døde den 12. juni 1735 i Egtved.

I bogen: Egtved sogn, bind 2, side 542, skrevet af John Kvist kan man bla. læse følgende:
Bøgvadvej 43, Spjarup 6 a. "Nybjerg mølle" : E efter 16. alm vurdering 1.300.000.
På side 712 kan man læse at Jep Nielsen Bredstrup 1699 bebor møllen og at svigersønnen Anders Nielsen har den fra 1734 (selvejer 1765).1699 skete der en særdeles stor forandring med møllen, idet kronen sælger den. Den ældgamle forbindelse til kronen hørte dermed op, Nybjerg mølle var nu ikke længere kgl. mølle. Vedligeholdelsespligten havde, særlig i det 17. århundredes krige, medført umådelige udgifter.

Fra 1703 er der overenskomst mellem bøgvadmændene og Nybjerg mølle om jorden.
I juni 1703 ejede Jep Nielsen Bredstrup møllen. På en eller anden måde må han have fået en juridisk uddannelse og være kommet i forbindelse med herredsfoged Bertel Jensen Krogh I Bølling.
Jep Nielsen Bredstrup blev gift med datteren Anna og har derefter i mange år været privat eller offentlig ansat som fungerende fuldmægtig på tinget i Amhede, hvad der gjore ham til en anset mand og kendt møller.

1706 var der sag om vandtilløbet. Det blev slået fast ved vidner, at før Svenskekrigen havde Nybjerg mølle i engen opstemmet til overfladsvand til 2 kværne. Der var da ingen mølledam.
1707 mageskifter Nybjerg mølle jord med Bøgvad mølle og får græsningsret på bakkerne fra møllen til og med Tangbakkerne.

I bogen 60.96 Lebech-Sørensen, Anne Marie: Vind møller og Vandmøller i Danmark.
Her er  der en stor historisk gennemgang af Nybjerg Mølles historie. Nybjerg Mølle omtales første gang i 1548:
Her skal dog kun nævnes det stykke som omhandler Jep Nilsen Bredstrup, taget fra side 142.

Møllen bliver selveje
I 1688 og 1689 omtales møllen som ganske forfalden, de skiftende møllere har ikke evnet at vedligeholde den.10 år senere afhænder kronen Nybjerg Mølle til Nicolaj Barner i Kolding, og den gamle forbindelse mellem kongen og mølledriften i Nybjerg Mølle blev brudt, Både Bøgvad og Nybjerg Møller beskrives som ganske forfaldne, og de var uden møller,  da han var rømt fra fæstet.
Salget betød imidlertid bedre tider, idet møllen allerede i 1703 blev solgt til Jeb Nielsen Bredstrup, som blev en god mand. Han var jurist og gift med en datter af herredsfogenden Bertel Jensen Krogh I Bølling. Jep Bredstrup blev en anset mand, da han, foruden at være en driftig møller, fungerede som fuldmægtig på tinget på Amhede. Efter ham fulgte svigersønnen Anders Nielsen, der havde været fogde på Rugballegårg ved Vejle, og han var ejer af
Nybjerg Mølle ved aktionen i 1765 over ryttergodset i Koldinghus Len.


Koldinghus birks tingbog 1737-48
1737 - 10. december:
Skovfoged Anders Eliassen angav skovhugst.
Læst kontrakt: Anna Bertelsdatter Krog og hendes sl. mand Jep Nielsen Bredstrup har afstået Nybjerg mølle til svigersønnen Anders Nielsen og datteren Hedevig Christine Jepsdatter mod visse aftægtsrettigheder. I kraft af kontrakten og i medfør af lovens pag. 670 art. 9 beslutter hun sig til at bo hos sin svigersøn Anders Eliassen i Egtved, i langstuen.
1765 - 29. januar:
Skovfoged Anders Eliassen i Egtved lovbyder halvdelen af sin påboende gård til sønnen Jep Andersen 1. gang. Samme lovbyder den anden halvdel til datteren Emarentze Andersdatter 1. gang.
1765 - 5. februar:
Skovfoged Anders Eliassen i Egtved lovbyder halvdelen af sin påboende gård til sønnen Jep Andersen 2. gang. Samme lovbyder den anden halvdel til datteren Emarentze Andersdatter 2. gang.
1765 - 12. februar:
Skovfoged Anders Eliassen af Egtved og hans stedsøn Christian Jensen Ravn i Bøgvad lovbød 3. gang sin halve gård til sønnen Jep Andersen, som begærede skøde. Samme lovbød den anden halve gård til datteren Emarence Andersdatter, på hvis vegne hendes broder begærede skøde.
Flg. uddrag af en aftægtskontrakt af  6. november 1742 mellem Jep Nielsen Bredstrup og svigersønnen Anders Nielsen.

Anders Nielsen, der da var fæster under Engelsholm, hvortil møllen i ca. en snes år var fæstegods, viser til forskel fra tidligere stor økonomisk fremgang.
Anders Nielsen og hustru Hedwig Christiane Jeppesdatter Bredstrup lovede at give hendes forældre til livets ophold:
"18 skp. tør rug,
12 skp. malt uden strøget mål.,
2 skp. gryn, penge 2 rdl., siden forhøjet til 10 rdl.,
3 lispund flæsk.
Om de agter at nyde en stue for sig selv, da skal de nyde frit ildebrænsel,
En ko med græsning,
4 får med frit foder, malkning og uld.
De skal passes og huses sammen med møllerens.
Endvidere skulle de have boskab: en kobberkedel, en messingkedel, en jerngryde, firetinfade, to tintallerkner, et tinkrus og to lysestager.Af trævarer: en halvtønde, en fjeringstønde, en brændevinsbimbel, en hegle, et lident bryggekar, en kværne, en flødebøtte, tvende sibøtter, en standtønde, to solde, en ildtang, en kedelske, en bliktragt, en stor bouteille, et lidet fyrfad,
en smørskål og to sølvskeer.

Desuden skulle de have en hæderlig begravelse efter deres stand og vilkår. De skulle altid have deres ligtøj i behold.
Tilgængæld skulle Anders Nielsen og hustru arve al Jep Nielsen Bredstrup og hustrus bo, intet undtaget.
En datter fra møllen var gift med Hans Sørensen i Oustrup og havde fået sin medgift. til sønnen Bertel Jepsen, havde Anders Nielsen i arv udbetalt 140 rdl., og efter sin fader arvede han en halvkiste beslået med jernskinner samt et lidet fyrrehængeskab, og han "beholder sin faders livkårende klæder, linned og uldent, hans strømper og sko" en del sengetøj og andre ting.



Anne Jepsdatter Bredstrup.
Hun var født i 1708 i Nybjerg Mølle i Egtved sogn, som datter af Jep Nielsen Bredstrup og hustru Anne Bertelsdatter Krog.
Hun blev døbt den 18. november 1708 i Egtved kirke.

Anne var gift 2 gange:
1). 17.juli 1726 i Egtved kirke med  Jens Andersen Ravn (Jens Andersen) født 1672 i Smidstrup, Vejle Amt. Han døde efter 2 års ægteskab
i februar 1728 i Egtved, og blev begravet den 22. februar 1728 på Egtved kirkegård.

2). 15. juli 1728 i Egtved med Anders Eliasen, også kendt som Andreas Eliasen (Møller). De var gift fra 1728 til 1765.

Andreas Eliasen.
Han var også kendt som Andreas Eliasen Møller
Andreas var Skovfoged.

Andreas Eliasen (møller) født i Kolding i 1700, døbt 8.11 1700 i Kolding og død 14.01 1785. Hans forældre er Elias Horner moder  Inger Andersdatter.
Kolding Sct. Nikolaj, Busk, Vejle, Kolding, fødte 1700, opslag 61, nr.3
Elias Møllers barn Andreas døbt af  M: Lauridz. Faderne Peder Bødker, Hans Sadelmager, Søren Andersens ? Fruen paa Slottet,  Niels Hansens 
Ampts(k)rifvers Kierreste. d. 8 Novemb

Andreas blev gift den 15 juli 1728 (eller 15.01.1728)  i Egtved med Anne Jepsdatter Bredstrup.
Egtved kirkebog, viede 1728, opslag 122, det 7. par.
Tirsdagen den 17. juli corpuleret Anders Eliasen Møller og Enken Anne Jepsdatter Brestrup af Egtved.


Det er vist lige hvad jeg har.

MVH Jytte Pedersen








Med venlig hilsen
Jytte Pedersen
jytte@billedmager.dk

Jane Valkær

Hej Jytte og Kim
Først til dig Kim - jeg har faktisk sendt den samme forespørgelse direkte til dig på din mail. Men nu kan vi jo skrive sammen her.

Lige for at nævne det, så er det min mand, som er direkte efterkommer af Jep Nielsen Bredstrup og Anne Bertelsdatter Krog. Jeg er bare den, der leder efter anerne.

Mine oplysninger har jeg mest fra en anden slægtsforsker. Jeg kender ikke hans navn eller hvornår han har lavet selve skriftet om sin familie. Jeg søgte på Google efter Jens Erichsen og Karen Hansdatter fra Rugsted i Ødsted sogn. Dette ægtepar er efterkommere af Jep Nielsen Bredstrup og Anne Bertelsdatter Krog og forfædre til min mand. Der fik jeg i en hel masse oplysninger. Det er på
www.mayland.ftb-forum.dk/documents/Surrow- men desværre har jeg siderne fra søgningen efter ægteparret og ikke fra maylands direkte. Det drejer sig om siderne 20251-300 og 20301-359 (vores aner frem til side 325).
Jeg har lige prøvet at søge ægteparret igen, og dette kom frem:
1730 Fjerde søndag efter trinitatis (2 juli) blef Christen Niel.. - hvilket er den rigtige side, men kun halvdelen af slægtsforskningen. Prøvede Otto Surrow - hvilket er slægtsforskerens udgangspunkt og da dukkede en side op, der giver mulighed for at finde begge halvdele.
Denne slægtsforsker gør desværre så den brøler, at han ikke vil lade Anne Bertelsdatter være datter af herredsfogeden Bertel Jensen Krog, men datter af herredsfoged Bertel Pedersen - efterfølgeren. Og det alene pga. hendes meget unge alder ved vielsen med Jep Nielsen Bredstrup.

Men - men han har nogen interessante oplysninger bl.a hele aftægtskontrakten med svigersønnen Anders Nielsen.

Og Jytte - jeg har nogle oplysninger om de to søstre, men der er nok nye oplysninger i dine notater. Jeg har lidt fra tingbogen om sønnen Jens Bertelsen Krog:

ajs01.php: 1699-1703
For retten fremstod Søren Jørgensen af Egtved og tilkendegav, at som han nu har fået at vide, hvorledes han til Peder Pedersens bryllup i Egtved skal have udsagt nogle ukvemsord, som sal. hr. herredsfoged Bertel Krog og hans søn Jens Bertelsen skulle være for nær talt, så tilstod han nu, at hans ord var talt i ubesindig drukkenskabs misforstand. Både sal. herredsfoged og hanssøn er smukke, oprigtige, ærlige, fromme og fornemme folk. Beder om forladelse. Tog derpå Jep Nielsen af Nybjerg mølle og Jens Bertelsen Krog i hånd og lovede ikke at gøre sådant igen.

ajs01.php: 1699-1703
Anders Iversen af Øster Gesten, en lovbydelse. - For retten fremstod Jep Nielsen af Nybjerg mølle på vegne af sin kære hustrus moder, sal. herredsfoged Bertel Jensen Krogs efterleverske Kirsten Nielsdatter i Bølling, og arvinger, og lovbød til 3. ting den gårdspart i Bølling, sal. Bertel Krog beboede og fradøde og hans efterladte enke Kirsten Nielsdatter endnu bebor, halvdelen af 1½ otting jord. Anders Iversen, barnefødt i Øster Gesten, og hans trolovede fæstemø Jahanne Bertelsdatter begærede skøde. Jep Nielsen på vegne af sin hustru Anne Bertelsdatters og hendes moder Kirsten Bertel Krogs og Jens Bertelsen Krog på egne vegne med sin kurator --- --- tillige med Peder Andersen af Hesselballe som værge --- for den umyndige Peder Bertelsen og Anders Iversen ibidem, anordnet værge for Jahanne Bertelsdatter, stod til vedermål med Anders Iversen af Øster Gesten.

Derudover mener jeg at har have fundet Kirsten Nielsdatter begravet den 20. juni 1705 i Egtved 60 år. Hun bliver godt nok benævnt herredsfogeds enke Kirsten Bertels. Men det har I vel også fundet.

Der er altså stadig mystik omkring de børn. Måske er de døde, som du skriver Kim.
Du skriver også at Bertel Jensen Krog muligvis også havde en anden hustru inden han bliver gift med Kirsten Nielsdatter. Vil hun være nævnt i skiftet? Jeg kender alt for lidt til hvem og hvad man skrev i skifterne.
Ved Bertels skifte bliver en postmester Hans Lund nævnt som lavværge til Kirsten Nielsdatter. Ved I hvilken forbindelse ham havde til Kirsten.

Mvh Jane

Jane Valkær

Hej igen
Jeg har forresten mere om Kirsten Nielsdatter. Hun nævnes som Bertel Jensen Krog hustru allerede i 1682 i tingbogen Jerlev herred (sagen længere - her et uddrag):

Onsdag den 15. marts 1682: Børge Christensen i Rugsted lovbød til 3. ting den selvejerbondegård i Rugsted, som han nu påbor. Ingen (slægtninge) er mødt, som enten vil pante eller købe. Så for retten fremstod Bertel Jensen i Rugsted, herredsfoged, og frembød sølv og rede penge.
Så for retten fremstod Børge Christensen, som i hånd tog Bertel Jensen og tilskødede ham og hans hustru Kirsten Nielsdatter den selvejerbondegård i Rugsted, som Børge Christensen nu selv påbor, fra sig og sin hustru Karen Andersdatter.

En overgang var jeg ellers på sporet af Kirsten Nielsdatter af Bølling, men det er vist en anden Kirsten Nielsdatter end vores ane. Denne Kirsten Nielsdatter blev trolovet i 1670 med Poul Eriksen, hvilket fremgår af en sag fra tingbogen Jerlev herred (sagen er noget længere - her bare et uddrag):

Onsdag den 1. juni 1670:Joen Nielsen Gris i Bølling: For retten fremstod Niels Thomsen i Bølling, ... Else Joensdatter og hans steddatter Kirsten Nielsdatter med hendes trolovede fæstemand Poul Eriksen og i hånd tog Joen Nielsen Gris i Bølling ... solgte ... al den lod og del, som de har harvet og indkøbt og indkendt i den halve gård i Bølling efter sal. Niels Andersen Gris, som boede og døde i Bølling ... ... og Poul Eriksen på vegne af sin trolovede fæstemø Kirsten Nielsdatter ... ...

Da jeg ikke har stødt på nogen sager fra tingbogen, der viser, at denne Kirsten Nielsdatter bliver enke inden 1682, formoder jeg, at det ikke er vores Kirsten Nielsdatter. Jeg kan selvfølgelig ikke udelukke, at denne Kirsten Nielsdatter fra Bølling senere bliver Bertel Jensen Krogs hustru, men det er der ikke noget, der indikerer.
Det er ellers ærgerligt, da sagen nævner flere familierelationer i denne Kirsten Nielsdatter fra Bølling.
Men sådan kan det jo gå!

Mht. Anne Bertelsdatter Krogs vielse i en meget ung alder - ja, så der været en tråd på dis om netop hende og hendes kun 14 år. Søg hendes fulde navn på google - og det er nok det første der dukker op.

Mvh Jane

Bendt Spendrup Mathiasen

Hej

Bertel Jensen Krog el. Krag er kortere behandlet i Vejle Amts Årbog 1948. Han blev udnævnt 10. jun 1880,  Der er fyldig litteraturliste.

Nybjerg Mølles historie er behandlet i Vejle Amts Årbog  1948.

Mvh

Bendt Spendrup Mathiasen

Jane Valkær

Hej Bendt
Du mener vel, at Bertel Jensen Krog blev udnævnt til herredsfoged i 1680 - vel ikke 1880.
Jeg vil prøve at få fat i Vejle årbog 1948.

Mvh Jane

Jytte Pedersen

hej Jane
jeg har de sidste dag forsøgt at finde flere oplysninger om vores aner, har ikke fundet noget nyt.
Jeg har for øjeblikket John Kvist: Egtved sogn bind 1 + 2, der er ikke mere end vi ved!
Har også bestilt Vejle Amts Årbog 1948 på biblioteket, håber der er noget?

mvh Jytte Pedersen
Med venlig hilsen
Jytte Pedersen
jytte@billedmager.dk

Jane Valkær

Hej Jytte
Jeg har lige lagt billet ind på at købe Vejle Amts årbog - fandt den i Markedspladsen. Men desværre har jeg ikke hørt noget endnu fra sælgeren.
Derudover har jeg lige bestilt Egtved Sogn/John Kvist på biblioteket, men du siger, at der ikke er mere nyt.
De efterkommere, som jeg arbejde ud fra:


Anne Bertelsdatter Krog + Jep Nielsen Bredstrup     Inger Andersdatter + Elias Hørner

                                                Anne Jepsdatter + Anders Eliassen                               

                                                              Inger Andersdatter

                                                                         *
                                                         Ukendt + Peder Østergård
                                                                 
                                                          Hans Pedersen Østergård
                                                                         
                                                                         *
                                                Inger Andersdatter + Hans Pdersen Østergård
                                                             
                                                               Karen Hansdatter

                                                                         **
                          Karen Hansdatter bliver gift med Jens Erichsen (ny ane-række)


Hvis du er med i den linie, så vil jeg gerne udveksle oplysninger.

Mvh Jane

Jytte Pedersen

Hej Jane
Du kan tro jeg er med i denne tråd...for det er jo de samme aner vi arbejder med.
Ups, jeg ved jo egentlig ikke hvad du har af oplysninger, så måske er der noget nyt i John Kvist's bog for dig?

Jeg prøver lige at se på ane rækken du her har skrevet, og sammenfatter hvad jeg har, så vi kan udveksle oplysninger :-)

MVH Jytte Pedersen
Med venlig hilsen
Jytte Pedersen
jytte@billedmager.dk

Jane Valkær

Hej Jytte
Jeg henviser lige til måden og stedet, hvor jeg har de fleste oplysninger fra:

Mine oplysninger har jeg mest fra en anden slægtsforsker. Jeg kender ikke hans navn eller hvornår han har lavet selve skriftet om sin familie. Jeg søgte på Google efter Jens Erichsen og Karen Hansdatter fra Rugsted i Ødsted sogn. Dette ægtepar er efterkommere af Jep Nielsen Bredstrup og Anne Bertelsdatter Krog og forfædre til min mand. Der fik jeg i en hel masse oplysninger. Det er på
www.mayland.ftb-forum.dk/documents/Surrow- men desværre har jeg siderne fra søgningen efter ægteparret og ikke fra maylands direkte. Det drejer sig om siderne 20251-300 og 20301-359 (vores aner frem til side 325).
Jeg har lige prøvet at søge ægteparret igen, og dette kom frem:
1730 Fjerde søndag efter trinitatis (2 juli) blef Christen Niel.. - hvilket er den rigtige side, men kun halvdelen af slægtsforskningen. Prøvede Otto Surrow - hvilket er slægtsforskerens udgangspunkt og da dukkede en side op, der giver mulighed for at finde begge halvdele.
Denne slægtsforsker gør desværre så den brøler, at han ikke vil lade Anne Bertelsdatter være datter af herredsfogeden Bertel Jensen Krog, men datter af herredsfoged Bertel Pedersen - efterfølgeren. Og det alene pga. hendes meget unge alder ved vielsen med Jep Nielsen Bredstrup.

Jeg har kigget i John Kvist´s bog - ikke så meget nyt. I påsken skal jeg mødes med en mand, som har  nogle af Vejle Amt årsbøger billigt til salg - der står også lidt om herredsfoged Bertel Jens Krog.

mvh

jane

Jytte Pedersen

Hej Jane
Har gæster, så jeg vender tilbage efter weekend.

MVH Jytte Pedersen
Med venlig hilsen
Jytte Pedersen
jytte@billedmager.dk

Bjarne Due Pedersen

http://www.mayland.ftb-forum.dk/documents er en fejl  :)

Dokumentet er en del af min hjemmeside, også på ftb.forum, og der skete en fejl på et tidspunkt, så den også kom på maylands.

Det er et dokument delt i 6 pdf.filer, så hvis jeg kan hjælpe med noget .....  ;D
Med venlig hilsen
Bjarne Due Pedersen
Med Lolland som midtpunkt for slægten
Bosat 3310, http://bjarne-due.dk