Arbejder Søetaten Holmen i begyndelsen af 1800 tallet

Startet af Kirsten Ørum, 22 Mar 2012 - 13:47

Forrige emne - Næste emne

Kirsten Ørum

Hej

Jeg har en ane, som gennem mange år har arbejdet som arbejdsmand ved Søetaten Holmen (Orlogsværftet) og blev pensioneret der fra.

Han og familien boede gennem alle de år, jeg har kunne registrere, i samme bolig.

Hvordan fik man "job" i den institution ca. 1820?

Venlig hilsen

Kirsten Ørum

Jørgen Green

Hej Kirsten

Hvordan han fik jobbet er nok vanskeligt at finde ud af, men formentlig kan du finde ham i Orlogsværftets og Holmens Chefs rullebøger, mandtalsbøger eller divisionsbøger og se, hvornår han er blevet ansat, og hvornår han er gået på pension. Disse bøger står fremme i publikumsmagasinet.

Normalt vil det i Holmens kirkebog i forbindelse med børnenes dåb være indført, hvor han har gjort tjeneste.
Disse oplysninger vil være en stor hjælp, når man skal finde den rigtige bog.

Vedrørende pensionen er der to muligheder, enten at han er blevet overflyttet til særlig tjeneste med pension (oplysninger skal findes i rullebøger, mandtalsbøger eller divisionsbøger), eller at han har modtaget pension (oplysningerne skal findes via Krigshospitalskassen). Evt. begge steder.
Med venlig hilsen
Jørgen Green

PS. Vær venlig IKKE at bruge funktionen DIS-funktionen »Private meddelelser«, hvis du vil sende et privat mail. Send det til min e-mailadresse: green@grifo.dk

Kirsten Ørum

Hej Jørgen Green

Tak for svaret.

Jeg vil afprøve de muligheder, du nævner.

Jeg havde den tanke, at han måske efter aftjent værnepligt var blevet "overflyttet" til
arbejdet for Søetaten, men vi er måske så langt oppe i tiden, at der ikke længere blev tvangsudskrevet
til at arbejde der. Jeg mener at ha' læst et eller andet sted, at det i hvert fald fand sted i 1700 tallet.

Venlig hilsen
Kirsten Ørum