Joachim V T Petersen født 1832, men hvor - og hvem var forældrene?

Startet af Pernille, 01 Mar 2012 - 23:48

Forrige emne - Næste emne

Pernille

Jeg leder efter Joachim Vilhelm Theodor Petersen, der blev født ca 1832. Jeg har søgt i folketællingerne på www.ddd.dda.dk, men finder intet.
Hvor er han mon født - og hvornår præcis og af hvem?

Dét jeg ved, er følgende:
Joachim blev gift med Andrea Sofie Møller den 2. marts 1862 i Frederiksberg Sogn (Fr.berg vielser 1857-1864, opslag 212). Her står der at Joachim var 29 3/12. Jeg har overvejet, om 3/12 skulle henvise til noget med måneder - 29 år og 3 mdr gammel? Eller født i marts?
Han døde 19. marts 1874 i Frerderiksberg Sogn. Ved begravelsen (Fr. berg 1870-75, opslag 117), står der at han blev 41 år. Her er det også nævnt, at han var snedker.

Derudover ved jeg at Joachim og Andrea fik fem børn;

Ifølge Familysearch fik de:
Vilhelm Amandus Joakim født 23. Jan 1862 (Fr.berg fødte/døbte 1859-63, opslag 110)
Oskar Johan Theodor (ikke fundet i kirkebøgerne)
Georg Axel født 25. november 1866 (Fr.berg fødte/døbte 1873-75, opslag 94)
Josephine Theodora født 26. juli 1872 (Fr.berg fødte/døbte 1871-73, opslag 340)

Et femte barn ser ud til at være:
http://www.ddd.dda.dk/kiip/asp/alle_opl.asp?kipnr=K0121&lbnr=1243&begivenhed=D%E5b
Carl Heinrich Sofus født 14. august 1864 (Fr.berg fødte/døbte 1863-66, opslag 81)

Synes efterhånden, jeg har været alt igennem, uden at finde yderligere spor. Er der noget, jeg overser?

Håber, der er nogen der kan hjælpe mig, på forhånd tusind tak :)
Mvh
Pernille J Petersen

Jens-Christian Emborg

Hej Pernille

Han er født i Rensborg.

Ved vielsen i 1862 står der, at de bor Vesterbro, Badevejen 23.
Hvis du slår denne adresse op i FT-1860, vil du se en: Joachim Petersen, 27 år, ugift, født i Rensborg, Snedkersvend

På AO vælger du:
FT-1860,
København,
Udenbys vester kvarter del I,
Matr. Nr. 58,2-94, samt u.nr.
og så er det opslag 61 nederst
Med venlig hilsen
Jens-Chr. Emborg

Nurhanne Reckweg

Et barn mere ?:

Carl Wilhelm Petersen
birth:   07 Aug 1860   
christening:   14 Aug 1860   København,​ København,​ Denmark
parents:   Andrea Sophie Moller
Den Kgl Fødselsstiftelse, 1859-1866, opslag 59, nr. 395

København, København (Staden), Absalonsgade, Absalonsgade, 5 sal d, 36, FT-1880, C7805
Navn:    Alder:    Civilstand:    Stilling i husstanden:    Erhverv:    Fødested:
Andrea Sofie Petersen   45    Enke   Husmoder ??      Kjøbenh
Georg Axel Petersen   12    Ugift   Hendes søn      Kjøbenh
Oskar Johannes Theodor Petersen   10    Ugift   Hendes søn      Kjøbenh
Olivia Frandsen      Ugift   Logerende Syerske      Kjøbenh


København, København (Staden), Absalonsgade (Ulige numre), Kjøbenhavn Udenbys Vester Kvarter, Absalonsgade 47A,matr.352 5.Sal, 10, FT-1885, D4455
Navn:    Alder:    Civilstand:    Stilling i husstanden:    Erhverv:    Fødested:
Andrea Sophie Petersen   50    Enke   Husmoder   Handels Kone   Kjøbenhavn
Georg Axel Petersen   18    Ugift   Søn   Porseleinslerling   Kjøbenhavn
Oskar Johanes Theodor Petersen   15    Ugift   Søn   Snedkerlerling   Kjøbenhavn
Carl Jakob Nielsen   26    Ugift   logerende   Arbeidsmand   Bjergsted,Holbæk


Fandt disse som gav fødselsdatoen på Oscar:

http://www.politietsregisterblade.dk/index.php?option=com_sfup&controller=politregisterblade&task=viewRegisterblad&id=1812422

http://www.politietsregisterblade.dk/index.php?option=com_sfup&controller=politregisterblade&task=viewRegisterblad&id=1812420

Frederiksberg, 1868-1871, opslag 68, nr. 295

FT1870, Vesterbrogade, lige numre, opslag 192, som også siger han født i Rendsborg.


Med venlig hilsen,
Nurhanne Reckweg
Kuala Lumpur, Malaysia

"Inquiring minds want to know."

Pernille

Tusind tak begge to - det er jo helt fantastisk!

Folketællingen 1860 havde jeg slet ikke tænkt på at kigge under, og Oscar's fødsel må jeg ganske enkelt have overset, selvom jeg synes jeg har kigget den kirkebog igennem et par gange allerede.

Nu skal jeg til at kigge nærmere på det tyske. Det bliver helt sikkert også spændende.

Nurhanne, jeg er pænt nysgerrig; hvordan fandt du frem til Carl Wilhelm fra 1860? Jeg har altid troet at Vilhelm var den ældste søn, så det var ret nyt.
Mvh
Pernille J Petersen

Nurhanne Reckweg

Hej Pernille

https://www.familysearch.org/  - og så kun moderens navn "Andrea Moller" og fødested "Kobenhavn". Bemærk at det er den nye udgave af FS.
Med venlig hilsen,
Nurhanne Reckweg
Kuala Lumpur, Malaysia

"Inquiring minds want to know."