Frasepareret oldemor, hvem var min oldefar ?

Startet af Ann Schultz, 26 Feb 2012 - 15:16

Forrige emne - Næste emne

Ann Schultz

Kunne nogen mon give mig et råd m.h.t. at finde data om min oldefar ?

Fra oplysninger i kirkebøger (dåb og konfirmation) kender jeg til min oldemors pigenavn:

Min oldemor fødte som "ugift " (anonymt) en datter på Fødselsstiftelsen i 1904 og da barnet (som bærer sin fars efternavn) i  maj 1906 sendes i pleje, ophæves anonymiteten, og min oldemors pigenavn tilføjes i journalen.

I Politiets registerblade fra nov.1906 står min oldemor opført med sit gifte-navn, og hendes stilling er anført som frasepareret.


Anne Mortensen

Fra oplysninger i kirkebøger (dåb og konfirmation) kender jeg til min oldemors pigenavn:

Oplys navn og kirkebog for dåb og konf. - også gerne opslagstal.

---------------------------
Min oldemor fødte som "ugift " (anonymt) en datter på Fødselsstiftelsen i 1904 og da barnet (som bærer sin fars efternavn) i  maj 1906 sendes i pleje, ophæves anonymiteten, og min oldemors pigenavn tilføjes i journalen.

Oplys barnets navn, kirkebog og opslagstal
----------------------------

I Politiets registerblade fra nov.1906 står min oldemor opført med sit gifte-navn, og hendes stilling er anført som frasepareret.

Vis linket til dette Pol.reg. kort.
-----------------------------

Vi må have nogle oplysninger for at kunne hjælpe dig.
Du kender alle de nævnte oplysninger - men vi vil gerne se selv  ;)
Venlig hilsen
Anne Mortensen - 2770

Ann Schultz

Hej Anne Mortensen,

Du har da fuldstændig ret - her kommer lidt supplerende oplysninger.

Min oldemor var døbt, Sofie Eleonora Martine Hjort, f. den 27. december 1874.
Kirkebog: Amt: Holbæk, Herred: Ars, Sogn: Kalundborg Vor Frue, 1857-80, opslag 323.

Konfirmation: Amt: Holbæk, Herred: Ars, Sogn: Kalundborg Vor Frue, 1857-91, opslag 233

Politiets Registerblade, Folketælling 1906:http://www.politietsregisterblade.dk/index.php?option=com_sfup&controller=politregisterblade&task=viewRegisterblad&id=2325011&searchname=polit_simple

Fødselsdagen, den 22 december, er her forkert angivet.

Tak til alle for en håndsrækning.
Ann E. Schultz


Ann Schultz

#4
Mange tak Inge, det var interessant at få lidt mere at vide om oldemor Sofies gøren og laden.

Hvor kan søgemaskiner dog være følsomme. Da jeg efterprøvede med efternavnet Hjort uden h i enden, kom der ingen resultater frem, og det til trods for at fødselsdata var indført korrekt.

Venlige hilsener
Ann

P.S. til dem der læser med: Håber stadig på , at et klogt hoved kan bidrage med et hint til at få afsløret min oldefar  :)

Inger Buchard

Hvis du vil søge på Politiets registerblade med dele af navne, skal du huske at sætte v i feltet 'udvidet søgning'

Inger
Redaktør på DIS-Wiki

Anne Mortensen

#6
Hej

Pol.reg. nævner flere adresser.

FT 1906
Absalonsgade
opslag 250
her ses en Niels Christian Ringgaaard f. 1858
opslag 251
her ses 3xHjort - en kvinde f. 1876 med 2 børn - er det nogle du kender til ?
--------------------------------

FT 1901
Matthæusgade
opslag 47

Niels Christian Ringgaard
Sofie Eleonora Martine Ringgaard
+ 2 børn

Mor og børn er kommet fra Amerika i 1896.
Der er oplyst at de er blvet gift 1899 (kolonne 15)
Er Niels Christian far til børnene ?
------------------------

Det er vist noget sludder jeg har skrevet børnene er født i København, men må have været  i Amerika  ???
Venlig hilsen
Anne Mortensen - 2770


Anne Mortensen

Familien oplyser i FT 1901 at de står uden for Trossamfund.
Oda finder jeg ikke konf.
Men hendes fødsel uden dåb er i

Sct. Matthæus 1896-1898
opslag 252
parret er ikke gift endnu.
Venlig hilsen
Anne Mortensen - 2770

Stina Kirkegaard Hansen

Det må jo næsten være Niels Christian - der findes i hvert fald en AJ-sag på ham. ;)
SA, Andre Arkivalier, Københavns Overpræsidium, 1906-1906, journal 1058, opslag 302.
Venlig hilsen
Stina

[vedhæfting slettet af admin]

Henrik Brandt

Niels Christian Petersen Ringgaard:

http://www.politietsregisterblade.dk/index.php?option=com_sfup&controller=politregisterblade&task=viewRegisterblad&id=2325008&searchname=polit_simple

Sidste adresse på kortet, Absalonsgade 40 st, genfindes i den AJ-sag, som Stina har fundet. Erhvervet snedker nævnes også begge steder. Så det må være samme mand.

mvh Henrik

Ann Schultz

Tusind tak alle sammen !

Har først lige fået genåbnet komputeren, og skal nu til at fordøje alle de spændende oplysninger som I har fundet frem til... og så burde jeg nok øve mig lidt mere i at blive bedre til opslag. "Andre arkiver" på SA, finder jeg endnu lidt svær at finde rundt i og registerbladene har drillet mig meget, så måske jeg lidt senere vil stille et par opklarende spørgsmål. Endnu en gang tak for Jeres hurtige respons.

Venlige hilsener Ann