Følge personer fra sogn til sogn efter 1875

Startet af Niels Anker Nielsen, 21 Feb 2012 - 14:51

Forrige emne - Næste emne

Niels Anker Nielsen

Hej alle som ser med !
Indtil 1875 kan man i store træk følge en person`s opholdssted via kirkebogen`s Til-/afgangslister, hvilen muligheder er der efter 1875 ? Er der nogen som har et godt bud på dette spørgsmål så vil jeg være taknemlig for det.
Med venlig hilsen
Niels Anker

Niels Anker Nielsen

Hej igen
Mit spørgsmål om at følge en person som åbenbart flytter fra sognet efter år 1875, er måske for upræsist.
jeg har naturligvis ledt efter personen i alle folketællinger i alle sogne inden for Herredet uden resultat, jeg mener at vide at folkeregistret først blev indført år1923-1924.så i perioden 1875-1924 er det svært at følge en person`s færden.så mit spørgsmål går på.....hvad gør I andre  med samme udfordring??
Med venlig hilsen
Niels Anker Nielsen

Kenneth Knudsen

Hej Niels

Jeg ved ikke alverden om det, du spørger til, men ved dog, at tjenestefolk i perioden 1875-1924 blev registreret i tyendeprotokoller. Dem skal du vist på landsarkivet for at kigge i. Der står lidt om det her: http://www.landsarkivetkbh.dk/tips/retsarkiv.htm.

Og ellers plejer andre vel bare at forhøre sig her i forum og bringe en efterlysning, når en slægtning er blevet væk  ;)

vh Kenneth
Har aner i det meste af Himmerland og Vendsyssel. Desuden omkring Thisted-Mors og Skjern-Videbæk.

Mette Lund

Hej Niels

Hvis det er en mand, det drejer sig om, er lægdsrullerne en mulighed, men det kræver så også besøg på arkivet.

Under alle omstændigheder kan du jo prøve at oprette et indlæg under AneEfterlysning, hvor du skriver alle de oplysninger, du har om personen.

Mvh.
Mette
Med venlig hilsen

Mette Lund
Moderator

Niels Anker Nielsen

Tak til Mette og Kenneth for gode råd og vejledning,jeg kan bruge begge forslag, så tusind tak :D
Med venlig hilsen
Anker Nielsen

Peter Laursen

Jeg har med rimelig succes brugt tyendeprotokoller - disse protokoller er desværre ikke bevaret, fra alle sogne.
Men, som de tidligere svar til dig - så skal du på Landsarkivet eller på lokalarkivet, da det ikke er alle tyendeprotokoller, som er afleveret til Landsarkivet.

Jeg tror slet ikke, der findes noget på nettet.

mange hilsner

Peter Laursen

Egon Hansen

Ja tyende protokoller er  en god kilde, og  har du adgang til en godkendt læsesal (se på Daysy) kan de hjemlånes. men - - Tyendes flytninger er en politiopgave, det vil sige at i landsogne var det sognefogeden som havde det tilsyn, og det er meget begrænset hvad der er bevaret af sognefoged arkiver!
Jeg havde fornylig en oplevelse med Frederikshavns tyendeprotokol. Jeg vidste fra Folketællingen 1890 at min oldefars søster tjente i Frederikshavn. Jeg fandt hende som tilflyttet i 1887, men ikke fraflyttet igen !
Jeg havde protokollen til 1904,(hun var ikke i folketællingen 1901 og ikke blevet gift i Frederikshavn). men selv om de fleste tjenestepiger også stod i bogen når de flyttede, fandt jeg ikke hende?
Hvis hun er blevet gift i et af omegnens kirker og blevet husmor, er hun ikke længere tjenestetyende, og står ikke mere i protokollen! og hvad er det hele så værd?

Mvh Egon

Niels Anker Nielsen

Hej Peter og Egon.....tak for oplysningerne, jeg har nu været på Daisy og muligvis fundet noget brugbart så tak til jer begge.
Med venlig hilsen
Niels Anker