Ved du hvem du er?

Startet af Finn Holbek, 09 Feb 2012 - 18:00

Forrige emne - Næste emne

Finn Holbek

slægtsforskningens svar på X-Faktor.  :-X
Med venlig hilsen
Finn Holbek
https://finnholbek.dk

Finn Frederiksen

Hej,
den hidtil eneste interessante udsendelse var om Puk Elgaard's aner. Det gav et lille indblik i de fleste danskeres liv i 1800 tallet. Jeg har opgivet at se flere udsendelser.

Hilsen
Finn

Egon Hansen

Bonderøvens anetavle? ja hvis de manglende led er rigtige lyder den meget interesandt. Men allerede i Annettes tilfælde falder fjernsynet i samme grøft som ved forrige serie, med at finde kendte mennesker,i 1600 tallet, som måske havde samme aner som Annette!
Jeg mener, vi stammer jo alle fra Adam og Eva, eller også nogle aber, men derfor er vi jo ikke i nær familie med hverken Anders Fog, eller Adolf Hitler, heldigvis !
Mvh Egon

Finn Holbek

ikke et ondt ord om familien Heick, men deres tårer over en afdød onkel var grænseoverskridende på den dårlige måde, og det brugte man så ca. 25 minutter på.

Resten var en mærkelig blanding af eksperter og sidespor, som bl.a. havnede på guldkysten, og toppen var da Anette snakkede om "adel så langt øjet rækker", - selvom pointen var, at stort set alle hendes egne linjer falder netop uden for diverse våbenbreve... (må vist hellere stoppe her).

Det kunne sagtens gøres bedre.
Med venlig hilsen
Finn Holbek
https://finnholbek.dk

Sofie Petersen

Jeg havde tænkt at protestere til DR over de udsendelser jeg har set -netop fordi det tilsyneladende skulle være så interessant med "fine" eller kendte aner-(de er godtnok langt ude.)
Her var en oplagt mulighed for at fortælle, at vi allesammen har en spændende historie bagude, hvis blot vi får at vide hvordan vi går til værks! og så taber man det i den grad på gulvet- sammenligningen med X-faktor er ikke af vejen! Og det er den slags vores licenspenge går til!!
Sofie Petersen
Venlig hilsen
Sofie Petersen
6780
sofienederby@mail.dk

Jens Eg

Hej på tråden

Jeg har nu set 2 udsendelser --  analog med USA samme serie.  Men er det slægtsforskning, når man så hopper til en "evt.onkel, eller dennes evt. fætter" blot fordi, det er ham, der er noget....eller ser jeg forkert på det."Bonderøvens Frank Eriksen" aner ---hoppede man også i ---- det siger jeg selv om jeg har anesammenfald med ham i NORBY slægten fra Urup.   Men hvorfor skal de slægtsled ikke med, selv om de ikke har været "noget STORT".
Slægtsforskning er for mig, at man tager alle dokumentere oplysninger med, om det så end går een imod,
Både "Bonderøven" og jeg har fælles ane, der blev halshugget på Københavns torv i 1500tallet efter at han havde brugt sin kårde og slået sin tjener ihjæl i Odense.

Nogen synes, at jeg ikke skal have det med i mine aneopstillinger. Men det er da "kød" på personerne, og jeg kan jo da ikke gøre for at han stak kården i tjeneren, eller at Peder Norby blev halshugget, dog forinden dømt af 24 af rigets mænd.  MEN det er "kød" på slægten. IKke blot født, gift,død, begravet ... men rigtige person(kød) oplysninger - - - som der værnes om.Og især KILDEN-.

Men andre synes jo også at det er SJOVT at koble en ane på en adelsslægt blot fordi hun hedder Nielskone, strakts kobler man det til Niels Strangesen Bild, Nørholm gods ved Varde  (uden dokumentation).

Alle "skriver af" og kører fejlen videre, men deres forsvar er, at "når så mange har det, så er det rigtig". Men dokumentationen/kilden mangler stadig.
Beklager, det blev "for" langt.
Mvh
Jens Eg

Irene Christoffersen

Hej

"Jeg havde tænkt at protestere til DR "

En rigtig god ide. Og protester fra garvede slægtsforskere må man vel notere sig - eller må man. Sidste sæson protesterede jeg kraftigt over det makværk man havde lavet med en udsendelse hvor man prøvede at fremstille Puk Elgård som nær familie til Vitus Bering. Man satte så en lille tekst ind langt inde på DRs hjemmeside hvor man nævnte at der havde været en (irriterende) seer der havde klaget og fortsatte med at "DR kunne jo godt have gjort lidt mere ud af at fortælle forbindelsen til Bering". Og så genudsendte man iøvrigt programmet, jeg så det ikke, men jeg gætter på at man heller ikke denne gang "gjorde noget ud af at fortælle om forbindelsen".

Jeg bor jo - heldigvis - på den anden side af sundet og betaler ikke licens til DR. Var jeg tvunget til det så ville jeg nok føle mig snydt.


Mvh
Irene Christoffersen
Hillerød

Kirsten Ørum

Jeg er helt enig -


Der er total mangel på dokumentation undervejs - hvis vi almindelige dødelige slægtsforskere udgav en slægtsbog på et så løst grundlag var "fanden løs i Laksegade".

Det program er ren underholdning og i lighed med så meget andet, som sendes på DR's
kanaler er det useriøst. Det værste er, at man her forsøger at mixe noget seriøst med underholdning og hive nogle kendte på lærredet for at gøre det interessant.

Venlig hilsen
Kirsten Ørum

Jette Sørensen

Hej Alle.
Min holdning er at det er underholdning,
som kan få andre til at få lyst til selv begynde at slægtforske.

Det var sådan jeg kom i gang sidste år.

Det kan give nogle nye medlemmer til foreningen, så jeg syntes man skal være glad for tv udsendelserne.
Hilsen jette
hilsen jette
4440 mørkøv
www.jettesaner.dk

Egon Hansen

Hvad Søren Jette! du vil da ikke bilde os ind at du syntes den form for "forskning" er noget at hverve medlemmer til en forening der hævder at stå for seriøs slægtsforskning!
Nej lad os få en rigtig slægtsforsker til at fortælle om sine kilder, så andre, som ikke er begyndt endnu får et indtryk, både af hvor interesandt et felt det er vi dyrker,men også af at det ikke bare altid går så let som dem derinde på DR giver udtryk for--- også selv om den man inviterer ikke er i familie med middelaldrens kendisser!
Mvh Egon

Anne Marie Holck

Kilderne er da fuldkommen ligegyldige i denne sammenhæng. Vi får en fortælling om Danmarks historie og dansk kultur! Om de kendte, som historien hægtes op på, så er mere eller mindre direkte i slægt med de historiske personer, der omtales, det er da mindre vigtigt :D

Jeg er da ganske overbevist om, at hvis man begyndte med at hige og søge i gamle bøger - og i øvrigt bruge en hel time på det - så er der ikke mange seere tilbage kl. 21!

Tænk bare på, hvordan vores egen familie pludselig bliver fjerne i blikket, når vi begynder at ævle om alle vores spændende fund...

Nej, ta' det nu for hvad det er - eller sluk/skift til en anden kanal. I disse moderne tider har de fleste af os mere end en kanal ;)

Kirsten Ørum

ER FORLÆNGST GJORT!

Kirsten Ørum

Lis Petersen

Helt enig, Anne Marie! ;)

Vh Lis.
Lis Petersen - 3000

Sofie Petersen

Så har jeg skrevet til DR og bedt dem om at se de bemærkninger der er kommet om udsendelserne.
Jeg klagede forøvrigt over det samme sidste sæson.
Med al respekt for dem, der er kommet i gang ad denne vej!
Sofie Petersen
Venlig hilsen
Sofie Petersen
6780
sofienederby@mail.dk

Finn Holbek

#14
Man kunne som ingenting have lavet et program som både var spændende og oplysende, men prioriterer blindt efter et amerikansk skodkoncept baseret på laveste fællesnævner, med tårer og andre opgejlede emotionelle reaktioner, sågar på 12. generationes-aner (!) - aldeles tåkrummende   :-\

Det lykkedes også at få rodet godt og grundigt rundt i aner og slægtninge, og adelen kunne vel næppe være fremstillet mere odiøst end i de to seneste programmer, hvor udsendelsesrækken for første gang bevægede sig ind på det område.

Bevar os, der har da været nogle "eksperter" ind over, som rent faktisk havde noget at fortælle, men det har ikke kunnet rette op på indtrykket af en udsendelse som ikke rigtigt ved hvor den vil hen.

Men well, hvis nogen får noget ud af det, så fred være med det. Smag og behag er som bekendt forskellig.
Med venlig hilsen
Finn Holbek
https://finnholbek.dk

Birthe Hollingbery

#15
Ja, ifølge DR's hjemmeside, er der også seere, der bliver underholdt af X-factor.

Jeg har selv fornøjet mig med at se engelske, nogle amerikanske og nu de danske "slægtsforskningsprogrammer". Og sandelig, jeg har også fået inspiration til at løse en af min egen slægts gåder.

Anne Marie Helger havde en forfader, der kom til midtjylland på alkoholafvending.

Jamen, det må da også være derfor min tipoldefar, suspenderede skolelærer i Allindelille og kirkesanger i Haraldsted i et år var i Skanderborg amt - det passer med symptomerne.

Før udsendelsen med Anne Marie Helger anede jeg ikke, at man kom til Jylland på alkoholafvending.

Venlig hilsen
Birthe Hollingbery

Christian Konstmann Autzen

Ja - den Griffenfeldt, bror til Cathrine Schumacher gift Jørgen Fogh, blev vel gift med en Nansen-datter; efterkommer af Hans Nansen, Borgmester i København, hvis far var Evert Nansen, en agtværdig købmand i Flensborg. Denne Evert Nansen's far kunne så være Hans Nansen, som ses som formand for skipperlauget i Flensborg omkring år 1600. NB: En forbindelse mellem Nansen-slægten i Flensborg og så Nansen-slægten i Møgeltønder sogn (mine aner) har jeg ikke kunnet afdække.

Denne Griffenfeldt fik vist også tildelt en elefantorden.

Og så kunne man måske have kørt Fogh-sporet helt tilbage, men det var så åbenbart ikke så interessant.

Vi slægtsforskere kan så næppe få den store værdi ud af disse udsendelser, men hverdagen er jo normalt ikke så interessant, så det kan vises i TV. Bonderøven så jeg kun delvist.

Hilsen
Christian
Min slægt: Autzen, Konstmann, Nansen, Hegelund, Sønberg, Matzen, Schmidt, Kruse, Wolf. Min hustru's slægt: Mærsk, Fogh, Møller, Hark, Lund, Aaskou, Blom, Dethlefsen, Beyer, Troels Winther.

Carsten R. Nielsen

#17
CitatMan kunne som ingenting have lavet et program som både var spændende og oplysende, men prioriterer blindt efter et amerikansk skodkoncept

"Who do you think you are?" er oprindeligt en britisk, ikke amerikansk, tv-serie. Serien har kørt siden 2004 på BBC og er aldeles fremragende - med en fin balance mellem det underholdende, det kulturhistorisk oplysende og de slægtsforskningsmæssige aspekter (i hvert fald i de fleste af programmerne).

Formatet er siden solgt til en lang række lande, bl.a. USA, hvor serien er blevet udvandet og populariseret, så det er decideret tåkrummende pinligt og dumt. Den danske version, "Ved du hvem du er?", er ikke helt så slem, synes jeg, men stadig langt fra niveauet i den oprindelige BBC-serie.

Forskellen er blandt andet, at man i BBC-serien ofte følger den kendte person forske i sin egen slægt ved besøg på arkiver, museer m.m. (det er selvfølgelig tilrettelagt på forhånd, men det oplever man ikke som seer), mens de kendte i den danske serie mere eller mindre får det hele serveret. Samtidig gøres der alt for lidt ud af at bruge slægtshistorierne til at fortælle Danmarks- og kulturhistorie.

Jeg kan i hvert fald anbefale den oprindelige BBC-serie. De første sæsoner kan fås ganske billigt på dvd.

MVH
Carsten
8000 Aarhus C • Website: > www.slaegtsoglokalhistorie.dk

Irene Christoffersen

Hej

Jeg vil  gerne gøre lidt reklame for vort broderfolk, svenskerne,  som - synes jeg - har præsteret en glimrende udsendelsesrække også med kendte mennesker med efterforskning som ikke på nogen måde er kedelig,hvor man stort set har holdt sig til den faktiske slægt og ikke søgt brødre til tip-10 oldeforældre med et eksotisk embede eller bosiddende på den anden side af Atlanten. Men svenskerne har nok været et forbillede for os på en række områder. Og de britiske udgaver, jeg har set, har også været glimrende.


Apropos sidste sæson så har programmet med Puk Elgård har forårsaget denne urigtige oplysning på nettet hvis man Googler Vitus Bering: "I DR programmet Ved du hvem du er? kom det frem at Puk Elgård er efterkommer af Vitus Bering."  -  Ved du hvem du er ? Nej, ikke altid!

Mvh
Irene Christoffersen
Hillerød

Finn Holbek

Jeg vidste ikke at konceptet oprindeligt var engelsk og kan fås på DVD, tak for oplysningen

Intet under at de svenske udsendelser var gode, svensk TV har altid været klasser over dansk do.

Fortsat god søndag.
Med venlig hilsen
Finn Holbek
https://finnholbek.dk

Kim Melchior

Jeg har set et par af dedanske udsendelser paa min computer og ser paa dem som underholdning.

De amerikanske udsendelser er saa vidt jeg ved sponsoreret af Ancestr. I de udsendelser jeg har set har de haft en Ancestry expert til at mode med personen det hele handlede om. Saa det har vaeret om at annoncere Ancestry. Jeg ved ikke hvad tilfaeldet er med de danske programmer.

Jeg har haft et par kunder som sagde det var paa grund af programmet at de blev intereseret i slaegtsforskning. Saa det er muligt at der er nogen der ser udsendelserne og begynder i det smaa og derefter maaske bliver medlemmer af Dis-Danmark.

Mit storste problem med programmet er at det hele bliver serveret paa et solvfad, saa de fleste ikke ser hvort stort arbejde det er at gore slaegts forskning.

mvh,

Kim Melchior (USA)

Egon Hansen

Hvad hedder de svenske udsendelser?  Jeg har godt nok ikke antanne til svensk fjernsyn, men een af mine bekendte har tilbudt at optage nogle pogrammer.
Han er ikke selv slægtsintereseret, og vil derfor gerne vide hvad han skal søge efter.
Mvh Egon

Stina Kirkegaard Hansen

Jeg mner, det hedder Familiejagten. Men det kører vist ikke lige nu.
Venlig hilsen
Stina

Lis Petersen

Det svenske program hedder: "Vem tror du att du är?".

Det har afsluttet sin 4. sæson og vises ikke i øjeblikket, men vender ganske sikkert tilbage.

Her kan man se hvem der har deltaget:

http://svt.se/2.106962/1.1469937/sasong_1

Jeg har med stor fornøjelse fulgt både det svenske og det engelske program.

Vh Lis.
Lis Petersen - 3000

Jesper Beenfeldt Nielsen

Jeg ser ingen grund til at inddrage den amerikanske version i udskældningen.

De amerikanske episoder, som jeg har set, er slet ikke faldet i den danske fælde. De har holdt sig strikt til den kendte persons lige linje og har budt på en stor variation i kilder og i skæbner.

Og så blev de serveret på den kendte amerikanske tv-vis med masser af følelser, men det er vel et spørgsmål og smag og behag, hvad man synes om den.

Det er rigtigt, at det ser alt for nemt ud, men det gør alt på tv - min madlavning minder i hvert fald ikke om brødrene Prices, og min have ligner slet ikke Søren Ryges.

Jesper Beenfeldt Nielsen

Tilfældigvis er jeg lige blevet gjort opmærksom på denne interessante artikel, der fortæller, hvordan amerikanerne laver deres udsendelser.

http://blogs.investors.com/click/index.php/home/60-tech/4063-how-nbcs-who-do-you-think-you-are-picks-celebrities-to-profile

Det fremgår blandt andet, at de kan bruge fire måneder på at forske i en kendt persons aner, for så at vende tilbage og fortælle personen, at "der er slet ikke noget".

En anden årsag til at resultatet af researchen ikke kommer på skærmen, kan være, at de historier, de afdækker, "ikke kan blive til overbevisende fjernsyn".

Jens Voigt

Jeg synes at både den Amerikanske såvel som den Engelske version er bedre.
Lige linier og alle typer skæbner. Kendte personer, hvad er det?  ;D.

Desuden er der mange i DK som kan drage linier tilbage til adelige hvis man vil det. For de fik mindst lige så mange børn som de mere almindelige borgere gjorde. Og hvis ikke lige linier, så i hvert fald via ægteskaber.
Der skal bare nogle storbønder til, så er linien lagt!

Egon Hansen

Ja ! eller onkler og tanter, eller bare nogen som tror de kender nogen!,
Eller man kan bevidst "forveksle" en lavadelig med een af rigsrådsadel, og påstå at Maren Nielskone kan føre sine aner tilbage til længe før vor tidsregning, og så tilbyde at finde de mellemliggende led, "hvis nogen vil betale omkostningerne ved det"
Jeg tænker her på "slægtsforskeren i Allingeskovby" og hans Rabækslægtsbog som vi jævnlig hører om her i trådene, da vi stadig er nogle som forsøger at overbevise hans "fans" om det uholdbare i hans teorier.
Om det er et privat firma som forsøger let tjente penge eller DR som kommer med hullede teorier for licensmidler kan vel komme ud påå eet.
Mvh Egon


Finn Holbek

Med venlig hilsen
Finn Holbek
https://finnholbek.dk