Linå savværk

Startet af Niels Teilbæk, 07 Feb 2012 - 22:36

Forrige emne - Næste emne

Niels Teilbæk

Hej alle sammen.
Jeg søger oplysninger om indehaveren af Linå savværk, Niels Alfred hed han til fornavne og hans kone hed Gerda. Jeg er selv født i Linå i 1958 som søn af brugsuddeleren Gunnar Teilbæk. Jeg tilbragte meget af min barndom hos Gerda og forsøger nu at finde ud af, hvor hun ligger begravet. Jeg har søgt på kirkegården ved Linå kirke, men ikke fundet noget. Jeg mener at der var en søn der hed Niels Frederik og en datter ved navn Hanne. Er der nogen der kender denne familie??

Mvh.
Niels Teilbæk

Jytte Nielsen

hej

på facebook er der en  side, der hedder:"Lokalhistorie, Silkeborg, som den så ud en gang"

Her er der en del folk, der kender en hel del til Silkeborgs befolkning i gamle dage.

Mvh. Jytte Nielsen.

Niels Teilbæk

Hej Jytte Nielsen

Tak for henvisningen, jeg vil prøve at søge lidt på Facebook og se om jeg evt. kan finde noget. Jeg vil dog gerne stadig gerne have respons på mit indlæg.

Mvh. Niels

Jytte Nielsen

Hej Niels.

Har du kontaktet Silkeborg Lokalarkiv,det kan jo være, de har noget om savværket og dens ejere. Det kunne også være en mulighed at se i vejvisere over Linå. Der vil du måske finde efternavne på de personer du søger.

Mvh. Jytte Nielsen

Niels Teilbæk

Hej Jytte.

Det var en god ide. Jeg har søgt efter en lokalhistorisk forening i Linå, men ikke i Silkeborg, og det vil jo være nærliggende at gøre. Jeg påtænker også at køre til Linå og søge en ekstra gang på kirkegården, og måske falde i snak med nogle af de lokale, hvem ved.

Tak for input.

Mvh.
Niels

Else Skovbo Jensen

http://www.findengrav.dk/

på dette link kan du finde de gravsten, der er bevarede på Linå kirkegård, men de er desværre anført alfabetisk efter efternavn, som du ikke kender. Men er du energisk nok, kan du jo åbne dem alle og se, hvor der er en Gerda og Niels Alfred.


med venlig hilsen
Else

Niels Teilbæk

Hej Else.

Tak for linket.

Jeg har fundet dem. De står som de første under R, idet de hedder Rasmussen til efternavn.

Tak for hjælpen, nu har jeg mulighed for at komme videre i eftersøgningen af deres børn. :-)

Mvh.
Niels