"Stille begraven"?

[Roberto O.]

Jeg støder ofte på formuleringen "stille begraven" i kirkebøger fra især 1700-tallet.

Hvad dækker dette helt præcist over?

Mvh Roberto Oliveri

[Niels Bjøreng]

Mon ikke begravelsen foregår uden salmesang og uden kirkeklokker?

Jeg har et sted på Fyn set en begravelse i 1700-tallet, hvor præsten bliver helt poetisk:

sine lux sine crux (uden lys uden kors)
sine klang sine sang

Venlig hilsen
Niels Bjøreng   9400

[Roberto O.]

Hej Niels,
Det er selvfølgelig en mulighed. Men jeg undrer mig over, hvad bemærkningen skal signalere i kirkebogen og i så fald, hvorfor den er "stille" hos nogen og ikke hos andre. Kunne det i så fald have noget at gøre med, hvad de efterladte havde råd til af begravelsesomkostninger/ritualer.

Men jeg ved ikke nok om, hvad en "standard" begravelse på den tid bestod af, og om der var mulighed for "opgraderinger", hvis de efterladte var villige til at betale. Jeg ville umiddelbart have troet, at alle afdøde modtog samme gratis basisritual ved begravelsen, og hvis det betød manglende klokker og sang - ja, hvorfor så fremhæve det særskilt i kirkebogen? Jeg tolker det som om, at det er noget der afviger fra normen, når præsten har valgt at nævne det specifikt, at begravelsen var "stille". Men hvis "stille" i stedet var normen, så ville det være mere logisk, hvis præsten i stedet tilføjede kommentar, når begravelsen havde haft noget ekstra "pomp og pragt" betalt af de efterladte.

Mvh Roberto

[Jesper Skov]

I nogle kirkebøger er der ført regnskab over indtægterne til kirken i forbindelse med begravelsen, og mange pastorater har regnskabsbøger, hvor det er ført.

Du kan søge på daisy om pågældende sogn har en regnskabsbog bevaret.


Med venlig hilsen

Jesper Skov

[Jørgen Sørensen]

Der kan nok være flere grunde til en stille begravelse.

Nudags er den almene opfattelse af ordet ikke som dengang, derfor nok svært at svare på, men.

Jeg prøver st skrue min tid tilbage til da.

Jeg leger at jeg/vi -
Havde en ægtefælle der kommer "uheldig" af dage (men, med tilladelse til begravelse i indviet jord), et barn, der ikke får lov til at vokse op, mistede et "fattigt" men skattet familiemedlem ol..

Jeg ville bestemt ikke have klokkeringning, trompetfanfare eller evt. stort gilde bagefter.
Jeg ville bare være i fred med min sorg.

[Jesper Skov]

Hvis der er tale om selvmord, og stiftamtet har resolveret, at begravelsen skal foregå i stilhed, så er det et krav - ikke et valg!


Med venlig hilsen

Jesper Skov

[Roberto O.]

I mit tilfælde drejer det sig om væver Nicolaii Bau, der dør som 60 årig og bliver "stille begraven" i 1788 (AO: Gammel Haderslev sogn, opslag 569). Han efterlader sig enke og flere voksne børn. Jeg kender ikke dødsårsagen og ved ikke, om der skulle ligge en særlig tragedie til grund. Umiddelbart skulle man ikke mene, at en 60-årig mands død var et særsyn på den tid.

At "stille begraven" nok ikke har været forbundet med - for den tid - særlig tragiske omstændigheder omkring selve dødsfaldet synes jeg understøttes af, at formuleringen forekommer hyppigt ved de tilstødende begravelser i samme kirkebog. Jeg har også set formuleringen i kirkebøger i andre steder i landet, så det er heller ikke nogen lokal skik eller præstens til lejligheden egen opfundne kommentar.

Mvh Roberto

[Jesper Skov]

For Gammel Haderslev er nogle regnskabsbøger og sager bevaret fra perioden.

http://www.sa.dk/content/dk/daisy/arkivskabers_arkivserier?a=gammel+had&b=&c=&d=1788&e=1788&ngid=725492&ngnid=2403748&heid=&henid=&epid=&faid=&meid=&m2rid=&side=&sort=&dir=&gsc=&int=


Hvis der har været noget specielt ved den begravelse, kunne det stå i arkivalierne.


Med venlig hilsen

Jesper Skov

[Roberto O.]

Hej Jesper,
ja, det er måske der, jeg kan sammenstykke en forklaring. Søgninger på Google og i Ordbog over det Danske Sprog har endnu ikke givet resultat.

Tak for tippet.
Mvh Roberto