Hjælp søges efter August Vilhelm Olsen Frederiksborg Amt efter 1890.

Startet af Lisbeth H, 26 Nov 2011 - 16:41

Forrige emne - Næste emne

Lisbeth H

Hej Derude.

Jeg søger hjælp til at finde noget mere om denne familie denne FT fra SA er det eneste jeg har på dem og kan ikke finde noget efter 1890.


Samtlige personer i husstanden

Frederiksborg, Lynge-Kronborg, Karlebo, Karlebo Overdrev, Et Hus, 14 F. 2, FT-1890, C5950


Navn:   Alder:   Civilstand:   Stilling i husstanden:   Erhverv:   Fødested:
August Vilhelm Olsen   24   Gift   Husfader   Daglejer ved Agerbrug    Asminderød Sogn Frederiksborg Amt
Jørgine Larsine Olsen   26   Gift   Husmoder      Grønholt Sogn Frederiksborg Amt
Inger Kirstine Olsen   1   Ugift   Husmoder      Karlebo Sogn Frederiksborg Amt


Her er hvad jeg har på August Vilhelm Olsen som barn hos forældrene


Frederiksborg, Lynge-Kronborg, Karlebo, Karlebo Overdrev, Et Hus, 7, FT-1880, C6204
Lars Olsen                          35   Gift   Indsidder, Arbejdsmand   Frederiksborg Amt
Mette Sofie Jørgensen          33   Gift   Husmoder      Asminderød Sogn Frederiksborg Amt
August Vilhelm Olsen          14   Ugift   Deres Barn      Asminderød Sogn Frederiksborg Amt
Ane Marie Olsen                     6   Ugift   Deres Barn      Her i Sognet
Mine Karoline Olsen            4   Ugift   Deres Barn      Her i Sognet
Anna Christine Olsen            1   Ugift   Deres Barn      Her i Sognet


Alle oplysninger er meget velkomne.

MVH
Lisbeth
Med Venlig Hilsen

Lisbeth

Vagn Altmann

Jeg kan se at dine oplysninger er fra DDD.DDA.dk og der er ikke FT senere end 1890 for Karlebo (se "Hvad er der i databasen"), men har du prøvet at følge familien i de originale FT på Arkivalier Online? Der finder du FT indtil 1930, så der er gode muligheder, hvis familien bliver i området. Har du fødsel på nogle af familiemedlemmerne? Bryllup?.
Et hurtigt kig i den ikke særlig omfangsrige KB 1882-1891, Karlebo, Lynge-Kronborg, Frederiksborg opslag 65 nr. 19, giver Inger Kirstines Olsens fødsel. Se efter om der er andre børn, søg konfirmationer, der er gode muligheder. God jagt.
Venlig hilsen

Vagn Altmann 6360

Lisbeth H

Med Venlig Hilsen

Lisbeth

Jens-Christian Emborg

Hej Lisbeth

Her er lidt og arbejde videre med, håber der er noget nyt for dig i det.

I dødebladene for København finder jeg dette:

August Wilhelm Olsen arbejdsmand
Født: 21-10-1865     Fødested: Asminderød   
Død:  30-04-1916     Adresse ved død:   Fælledvej   15, 2 bgh.
Ægtefælle:  Jørgine Larsine   Født:  12-09-1863     Fødested:  Grønholdt 
Antal hjemmeboende børn:  3


August Wilhelm Olsen dør altså i København 21/10-1916. Du kan også se hans død i Sankt Johannes sogn, KB 1916-1929, opslag 7.

Lige inden August Wilhelm's død finder jeg familien i FT-1916 på Fælledvej 15, opslag 243/242/241, med 2 døtre hjemmeboende, han arbejder på B&W. (NB! denne FT på AO er indsat baglæns).

I FT-1911 boede familien også på Fælledvej 15, opslag 75. Her er oplyst at familien kommer til København i 1899, samt at de har disse 4 hjemmeboende døtre:
- Jenny Kathrine Olsen, født den 17/2-1894 i Kettinge, Blovstrød sogn, KB 1892-1905, opslag 76. Hun er også i Politiets registerblade.
- Christiane Johanne Olsen, født den 1/3-1902 i København
- Anna Petrea Olsen, født den 25/8-1904 i København, Simeons sogn, KB 1902-1905, opslag 239. Hun er også i Politiets registerblade.
- Ella Margrethe Olsen, født den 12/11-1907 i København, Sankt Johannes sogn, KB 1907-1919, opslag 9. Hun er også i Politiets registerblade.

I FT-1921 boede moderen med sine døtre Anna Petrea og Ella Margrethe i Adelgade 87, 3.sal, opslag 140.

I FT-1925 boede datteren Anna Petrea stadig i Adelgade 87, 3.sal, men nu er hun blevet gift og hedder jensen, opslag 966.


Datteren Inger Kirstine:

Du finder datteren, Inger Kirstine, i København i Politiets registerblade:
http://www.politietsregisterblade.dk/index.php?option=com_sfup&controller=politregisterblade&task=viewRegisterblad&id=2231671&backside=0&searchname=polit_simple

Af Politiets registerblad fremgår at Inger Kirstine bor hos en enke Jørgensen i Peder Skramgade 26 og der står også at det er en tante. Den 1/5-1905 flytter Inger Kirstine med tanten til Tordenskjoldsgade 28, 5.sal, her finder jeg dem i FT-1906, opslag 43, hvor jeg kan se at tanten hedder Ellen Jørgensen og er født den 11/11-1857 i Grønholt, ligesom Inger Kirstine's mor. Ved opslag i Grønholt kirkebog viser det sig at tanten er Inger Kirstine's moster.

I dødebladene finder jeg, at Inger Kirstine's moster er blevet enke i 1900:

Johannes Christian Sophus Jørgensen
typograf
Født: 14-11-1871     Fødested: København   
Død:  10-04-1900     Adresse ved død:   Adelgade   89, 4
Ægtefælle:  Ellen   Født:  11-11-1857     Fødested:  Grønholt


Jeg finder allerede Inger Kirstine i FT-1901, boende hos sin moster i Adelgade 89, 4.sal, adressen hvor mosterens mand døde, opslag 143. I FT-1901 er oplyst at Inger Kirstine er kommet til København fra Karlebo i 1900, sikkert fordi mosteren er blevet enke.

Det fremgår også af Politiets registerblad at Inger Kirstine bliver viet til smed Erik Peter Sørensen, han er født i Helsingør 19/7-1888. Jeg finder ham født i Skt Olai sogn i Helsingør, opslag 39.

I Erik Peter Sørensen's registerblad fremgår at Inger Kirstine og Erik Peter den 1/11-1915 flytter til Svendborgade 6, her bor de også i FT-1916, opslag 18, hvor de har fået en datter, Anne Kathrine Gurli, den 8/11-1912.

I FT-1921 finder jeg dem i Rudolph Berghsgade 41, opslag 43, hvor de har fået yderligere 2 børn: Vilhelm Thoralf født den 30/10-1919 og endnu en søn født den 8/1-1921.

Rudolph Berghsgade hører til Aldersro sogn, hvor jeg finder sønnen Vilhelm Thoralf født 30/10-1919, opslag 45. Her er oplyst at Inger Kirstine og Erik Peter er viet i Holmens kirke den 6/9-1812. Jeg finder deres vielse i Holmens sogn, opslag 68.

Deres søn født 8/1-1921, finder jeg også født i Aldersro sogn, opslag 83.

Datteren, Anne Kathrine Gurli, født den 8/11-1912, finder jeg født i Holmens sogn, BK 1901-1913, opslag 277.

Da Inger Kirstine kommer til København inden hun er konfirmeret, så jeg efter hendes konfirmation i Holmens sogn, hvor Peder Skramsgade hører under og her fandt jeg hende konfirmeret den 5/10-1902, KB 1902-1912, opslag 2.
I FT-1911 bor Inger Kirstine stadig hos sin moster, nu i Herluf Trollesgade 12, opslag 70.

En søn:
August Vilhelm Olsen får ud over døtre også en søn, Hans Jørgen Olsen, født i Karlebo den 7/8-1891, opslag 39.

Med venlig hilsen
Jens-Chr. Emborg

Lisbeth H

Hej Jens-Christian.

Tusind tak for det store arbejde du har gjort for mig det var helt nyt det hele for  August Vilhelm Olsen var blevet helt væk for mig men nu har jeg en hel masse at gå videre med.

Endnu engang tak for arbejdet og din tid

MVH
Lisbeth
Med Venlig Hilsen

Lisbeth