LØST ?? - KB: Åbenrå 1747-1782, opslag 569. Tak til Thomas og Inger

Startet af Karsten Damén, 07 Nov 2010 - 22:00

Forrige emne - Næste emne

Karsten Damén

Tør jeg bede en tyskkyndig om at tyde lb. nr. 83, Johan Kølners begravelse 22 juli 1773 ?

"Johan Kölner, .......................Jacob Kölner und Margretha geb. ...................mit Margretha geb. Baltzer..............
Jacob, Margretha und Baltzer, alt. 58 Jahre."

Karsten

Thomas Kryhlmand

Mit forslag:

1773
Juli
d 18ten
d. 22ten
--
Johan Köllner, Schuster, des weil. Zieglers Jacob
Kölner, und Margretha geb. Nerdahl(?) ehel. Sohn, war
verheyr. mit Magretha geb. Baltzer von der drey Kinder
nachleben: Jacob, Margretha und Baltzer, alt 58 Jahr.


VH Thomas
Thomas Kryhlmand
tk@svenet.dk

Karsten Damén

Mange tak Thomas.

Alt passer fint ind i andre oplysninger jeg har om Køllner'ne i Åbenrå.

M.h.t. moderen, Margrethe, så står der nok Nierdahl.  Der findes Nierdal'ere på Als i 1700 tallet, så det hænger formentlig sammen.

hilsen
Karsten

Inger Buchard

Har du borgerbogens oplysninger om Johann Köllner?
sømand
Borger 1743 8.3.; døbt  1715 20.10 Åbenrå
søn af teglbrænder Jacob K. og Margretha f. Niendahl
gift 1742 21.11. med Maregretha Balzer, dtr. af Andreas B., døbt 1713 29.3, død 1757 28.2

Desuden nævnes
Christoph K. Borger 1718
Christopher K., Borger 1753
Hindrich K., Skipper 1770
Hindrich K. Skipper 1775

Inger
Redaktør på DIS-Wiki

Thomas Kryhlmand

UPS, Sømand står der i borgerbogen.

Jeg havde kvaler med at tyde hans beskæftigelse. Endte altså på Schuster, skomager.

Men et fornyet kig i kirkebogen har sammen med Ingers bemærkninger overbevist mig om, at der står Schiffer, skipper, sømand.

I lighed med Hans Peter Niendahl, hvis femårige søn bliver begravet den 5. juli.

VH Thomas
Thomas Kryhlmand
tk@svenet.dk

Karsten Damén

#5
Beklager det tog nogle dage før jeg opdagede, at der var ny indlæg på dette emne.  Men "LØST" er jo ikke lig med lukket;-)

Med hensyn til Johan Køllners erhverv, så køber jeg, at han var skipper.  Ikke fordi det står i Åbenrå borgerbog, men fordi jeg efterfølgende har fundet betegnelsen flere steder i kirkebøgerne.  Men på det aktuelle sted har jeg (stadig) svært ved at se der står skipper.

Ligeledes er det klart, at Johans moder er født "Niendahl".

Jeg har ikke haft fat i borgerbogen og havde oprindeligt ikke nogen planer om det.  Jeg har lavet en hurtig og "rå" slægtsoversigt for et familiemedlem (indgift i min egen slægt) for at starte ham op med slægtsforskning.  Oversigten er kun baseret på kirkebøger og folketællinger.  Det var så meningen (og det er det stadig), at han selv skulle på landsarkivet i Åbenrå m.m. for at fylde noget kød på.  Åbenrå borgerbog er blot en af de ting jeg har anbefalet.

Men nu da Inger har trukket borgerbogen frem i manegen kunne jeg selvfølgelig ikke lade være med at lave et par ekstra check af mine oplysninger.  Desværre ser borgerbogen ud til at indeholde nogle kiksere.

Margretha Køllner (f. Baltzers) levede i bedste velgående i 1803, hvor man kan finde hende i folketællingen i Åbenrå sammen med datteren Margretha, gift Holst.  Margretha opgives at være 82 år gammel.

Samtlige personer i husstanden
Aabenraa, Rise, Aabenraa Købstad, 4tes Viertel, , 364. familie, FT-1803, C0505
Margretha Kölners, 82, Enke, ferner das Dankwartsche Armen-Haus   
Margretha Holdt (skal være Holst), 50, Enke, ihre Tochter, ferner das Dankwartsche Armen-Haus   

Moderen dør kort tid efter d. 27 marts 1803 i Åbenrå.  Her sættes hendes alder til 84 år.
Datterens alder er i FT også angivet to år skævt.  Hun opgives i FT til 50 år, men burde angives at være 52, da hun er døbt 16. sep. 1750 (Åbenrå) sammen med en tvillingesøster.
For begge en fejl på 2 år.  Men det er ikke første gang jeg har mødt fejlagtige aldersopgivelser i ældre FT (de værste tilfælde er op til 10 år forkert – det kneb nok lidt med hovedregningen).

Margretha Holst dør 15. dec. 1816 i Åbenrå (bemærk at præsten henregner dec. 1816 til året 1817)

Fejlen i borgerbogen f.s.v.a. Margretha Køllners død opstår fordi en af tvillingedøtrene (Margrethe) dør i 1757 og begraves 28. feb. 1757 i Åbenrå.
Det er jo heller ikke nemt når moderen hedder Margretha og børnene døbes henholdvis Margrethe og Maria Margrethe (hvem af de to børn der døde i 1757 må stå hen i det uvisse).

Hvad angår Margretha Køllner (f. Baltzers) så mener jeg i øvrigt, at hun må være født i oktober 1718 i Åbenrå som datter af Baltzar Andresen (jf. kirkebog).
Tilsyneladende fører hun slægtsnavnet "Tiroll" eller "Tyroll".  Det bruges enkelte gange i kirkebøgerne, herunder ved hendes død og ved datterens død i 1816.

Ud over at have 3 efterlevende børn ser det ud til at Johan Køllner og Margretha begraver mindst 5 døde børn i perioden 1749 – 1757.

Med mindre der var to Johan Køllnere i Åbenrå, begge gift med en Margretha, mener jeg min udlægning holder vand.

Ja – på grund af fejlene i borgerbogen fik jeg så alligevel gjort en del af arbejdet for min slægtning :-))
Men tak alligevel for al hjælpen.

Karsten