At finde adresser ud fra gårdnavne

Startet af Karina Gyldenkærne, 15 Nov 2011 - 20:53

Forrige emne - Næste emne

Karina Gyldenkærne

Er der nogle tip til, hvordan man finder adresser på navngivne gårde?

Da mange i min slægt er født på forskellige gårde (fx Gyldenkærnegård, Vejgård, Nyoldegård og Lindeskovgård), kunne det være interessant at finde de helt nøjagtige adresser.

Flemming Willum Petersen

#1
Hej Karina

Den metode jeg plejer at bruge, er at gå ind på denne side: http://kmswww3.kms.dk/kortpaanettet/index.htm?map=dkfor

... og så vælge stednavn i stedet for adresse, ved at klikke på "stednavn" under "vælg søgefunktion".

Dermed kan man finde de fleste gårdnavne.

Jeg har fx. fundet min anes gård, Vildhøjgård, i Lundforlund Sogn, og en rigtig god ting ved at bruge kort- og matrikelstyrelsens side, er at man både kan se historiske og nutidige kort for området, hvor gården ligger i. Det kan du gøre ved at trække den sorte linie i midten af kortet (ved tegnestiften) til højre og venstre.

Desuden kan man også se, om der er flere gårde i landet / området der hedder det samme.
Jeg kan eksempelvis se at der er hele 34 gårde der hedder Vejgård i Danmark, så det kommer helt an på hvor din ane kommer fra, hvilken gård han er opkaldt efter.

Mvh. Flemming Willum Petersen

Forsker pt. i slægten Jog fra det sydvestlige Lolland. Dertil søges altid oplysninger om glarmestre/rakkere på Lolland og Sjælland.

Georg Brandt Christensen

Der findes flere bøger der omtaler danske gårde.
Gå ind på Bibliotek.dk og søg på danske gårde. Bøgerne er som regel organiseret i amter, herreder og sogne.Mange af gårdene er omtalt ved deres navn og matrikel numre.
Du kan også anvende Traps bøgerne som omtaler sogne og mange af gårdene i sognet.

Når du har matrikel nummeret kan du finde adressen via matrikelstyrelsens hjemmeside
http://www.kms.dk/, eller www.ois.dk.
M.v.h. Georg Brandt Christensen

http://igbc.dk

Slægter: Brandt, Refslund, Lautrup, Kristensen, Christoffersen, Stampe, Tvede

Rikke Fjordbak Ravn

Jeg plejer at bruge kort.arealinfo.dk

Her kan man vælge forskellige 'lag' under 'baggrundskort', så man fx  kan få vist vejnumrene ovenpå de gamle kort, dettes kan vælges under 'Adm. grænser' - 'Adresser', derved kan man finde en ret præcis adresse på de gårde og steder der er vist på kortet.

Derudover kan man søge på matrikelnumre og finde stedet derudfra, og man kan søge på stednavn.

Mvh
Rikke

Steen Christensen Bilde

Hej Karina

Da jeg har 'Kraks større gårde og skove' 1995 samt 2001, kan jeg lave et opslag eller flere for dig.
I bøgerne slås op efter gårdnavn og der er register på ejere mv.

Det drejer sig om ca. 10000 gårde, som eksisterer i vore dage, og med et tilliggende på min. 50 hektar.
Oplysninger: Postadresse, tlf.nr., kommune, ejendomsværdi, ejer mv.

Vær venligst opmærksom på, at samme gårdnavne meget ofte optræder flere gange, så et sognenavn (evt. herred el. amt) er nok nødvendigt hvis en gård skal findes.

Min mailadresse står på min hjemmeside.
Med venlig hilsen
Steen Bilde-Christensen