Maleren Johs. Larsens farmor: hvem var hendes far?

Startet af Jan Koefoed Baastrup Rømer, 25 Sep 2011 - 01:56

Forrige emne - Næste emne

Jan Koefoed Baastrup Rømer

Maleren Johannes Larsens far var Jeppe Andreas Larsen, som var søn af:
Lars Jeppesen, husmand og bødker i Hjallese, Dalum, Odense og hustru Ane Marie Christiansen (1805-1889).
Om Ane Maries dåb fgl:
Dalum kb, Odense, Odense, pag 110, AO112: Slegfred Moderen Anders Bødkers Datter Maren Andersdatter i Hiallese. Til Barnefader blev ved Hiemmedaaben udlagt Christian Knudsen som før tiente i Hiallese men som var reist til Jylland uden de vidste til hvad Stad.
Faddere: Barnets Moster Cathrine Larsdatter, Peder Andersens Kone i Skaarup, Jens Larsen, Anders Andersen og Rasmus Andersen.

Ved Ane Maries konfirmation i 1819 Dalum AO opslag 78 nævnes faderen Christian Knudsen, som værende husmand i Hjallese, men der er ingen beviser for, at han overhovedet er i sognet ved den tid. Det kunne være en fejltagelse pga. af efternavnet, for Anders Knudsen, stedfaderen, bor i Hjallese.
Ane Maries mor Maren Andersdatter giftede sig i 1810 i Dalum med Anders Knudsen (1782-1837, men ikke bror til ovennævnte Christian). Ægteskabet forblev barnløst.
Spørgsmål: kendes Ane Maries far, Christian Knudsens identitet - eller er han forsvundet til Jylland og aldrig siden sporet?

Med venlig hilsen
Jan Rømer